Skal der ændres ved klubskiftereglerne? Er midtvejsombrydningen besværet værd for klubberne? Og skal vi begynde sæsonen tidligere end i dag?

Det var nogle af de meget praktiske og dagligdags spørgsmål, som var på dagsordenen, da omkring 150 fodboldledere fra 50 øst- og midtjyske fodboldklubber onsdag aften samlet til årsmøde i DBU Jylland Region 3 på Hotel Pejsegården i Brædstrup.

De indledte traditionen tro aftenen med at indtage en velvoksen Wienerschnitzel, hvorefter de kunne de læne sig tilbage og lytte til regionsformand Claus Warmings mundtlige beretning.

Fokus på klubbernes dagligdag

Heri berørte han bl.a. fodboldklubbernes og frivillighedens værdi samt udviklingen omkring både børnefodbolden, ungdomsfodbolden og seniorfodbolden. Desuden glædede han sig også over genstarten af breddefodbolden ovenpå corona-nedlukningen.

- Vi fodboldledere nyder virkelig at være tilbage. På den korte bane har coronaen ganske vist betydet en tilbagegang af medlemmer. Men heldigvis forlyder det, at kurven er knækket hos vores klubber. Mange spillere er vendt tilbage igen. Ja, flere steder meldes der om fremgang, sagde Claus Warming.

- Vi har i Region 3 forsøgt at være til stede for vores klubber i løbet af de corona-svære måneder, og jeg kan garantere, at vi i bestyrelsen vil have ekstra fokus på ledelse i 2022. Det vil sige både styrkelse af de frivilliges værktøjskasse, men også fokus på livet og dagligdagen i fodboldklubberne, sagde Claus Warming.

Hjælp fra klubberne

Morten Rask Thomsen, der sidder i Region 3’s bestyrelse og samtidig er formand for DBU Jyllands dommerudvalg, supplerede med en status på dommerområdet, både vedr. rekruttering og fastholdelse.

- Vi er nået til et kritisk punkt, og det har I formentlig oplevet i løbet af sæsonen, hvor vi ikke har kunnet stille dommere til alle jeres kampe, og det er jo slet ikke, som vi ønsker. Men vi er ramt af nogle principielle udfordringer og strukturelle tendenser, men vi har et mål om en netto-tilvækst på mellem 80 og 100 dommere i Region 3s område, sagde Morten rask Thomsen. Derfor appellerede han til de fremmødte klubber om at bidrage til at afhjælpe problemstillingen:

- Mit budskab til jer er at bidrage til rekrutteringen, men også italesætte emnet på jeres opstartsmøder med trænerne i klubben. Derfor skal opfordringen lyde: Tag godt imod dommeren, vær med til at sikre en god kampafvikling ved at stoppe tilråb fra forældre, og tag ordentlig afsked med dommeren, når hun eller han har udført sit hverv, sagde Morten Rask Thomsen.

Er midtvejsombrydning en fordel?

Traditionen tro var det dog pakken med turneringsforslag, der for alvor fik klublederne op af stolene.

Bl.a. Grejs-Dalen IK’s forslag om at afskaffe midtvejsombrydningen – forelagt af klubleder Villy Kjeldsen - gav anledning til en god debat.

Villy Kjeldsen anførte, at modellen gav anledning til en masse unødigt besvær for klubbernes kampfordelere, og han blev bakket op af Ry Fodbold, Høst IF og Horsens Freja, der blandt fremførte, at det var ulogisk med en ombrydningspause midt i den bedste fodboldtid. Anne Andersen fra Region 3’s bestyrelse oplistede de mange fordele, der er ved den ekstra ombrydning – bl.a. at allerede udtrukne hold kan fjernes, så oversidder-runder elimineres, hold tilmeldt på et åbenlyst forkert niveau kan omplaceres, nye hold kan indgå i ombrydningspausen m.v.

Resultater - et værktøj til at stille hold?

Der var også en fin meningsudveksling om forslaget fra Lystrup IF, som ønsker at give klubberne adgang til egne børneresultater - bl.a. for at kunne lave mere korrekte tilmeldinger. Det udløste en efterfølgende debat om antallet af niveauer i børnerækkerne.

I den anledning kan man med fordel lytte til DBU Jyllands podcast: ”Hører dit hold til i A-, B- eller C-rækken?”. Her giver fodboldfaglig rådgiver, David Kiær Nielsen, gode råd til sammensætning af A-, B- og C-hold i børnerækkerne.

DBU Jyllands børneudvalgsformand, Johnny Krogh Hansen, udtrykte forståelse for Lystrup IF's intentioner, men præciserede samtidig, at han ikke kunne give opbakning til en mere struktureret distribution af resultater til klubberne.

Mere fleksible muligheder for klubskifte?

Forslaget om at indføre mere fleksibilitet i klubskifte-reglerne for børn mødte skepsis hos IF Lyseng, der forudså udfordringer i forhold til kontingentopkrævningen. Give Fremad mente, at forslaget ville være i børnenes interesse, da det ville give en ekstra mulighed for at skifte, hvis man ikke trivedes, mens Lars W. Knudsen fra Randers Freja kraftigt advarede mod at ændre i de nuværende principper.

- Der er slet ikke grund til at lave noget om. Mn kan jo sagtens skifte klub, når man vil, men kun spille turneringskampe for een klub pr. halvsæson. Flere vinduer for klubskifte er ikke nødvendige, sagde han.

Kolding IF bakkede op om IF Lysengs forslag om at indføre den dispensationsmuligheder ved de såkaldte PHV-målinger, mens bl.a. Erritsø GIF og Randers Freja stillede en række kritiske spørgsmål til principperne. Formand for DBU Jyllands Ungdomsudvalg, Lars Olesen, oplyste, at der p.t. arbejdes med principperne i et projektforløb DBU-regi, ligesom der afprøves forskellige pilot-forsøg i Øst-Danmark. 

Man kan læse mere om principperne her.

Flere reserver i ungdomsrækkerne?

Kolding IF argumenterede for sit forslag om at øge antallet af reserver fra 3 til 5 i U14 og U15-rækkerne, hvorved flere spilere ifølge klubben vil få mulighed for at komme i kamp. Flemming Nielsen fra Erritsø GIF advarede imod modellen, idet en sådan ændring efter hans opfattelse blot ville give mindre spilletid og flere udskiftere. Odder IGF og Vejle Boldklub udtrykte forståelse for forslaget, mens Randers Freja talte imod:

- Flere reserver giver blot mindre spilletid til hver enkelt spiller. De kan vel spille på et andethold i stedet for at sidde på bænken, sagde Lars W. Knudsen.

Alle forslag skal godkendes endeligt på DBU Jyllands delegeretmøde i Herning den 9. januar 2022 for at kunne træde i kraft.

 

FAKTA: Derfor er der ingen afstemnings-tal

De jyske klubber har tidligere besluttet, at tiden på årsmøderne først og fremmest skal bruges til at belyse indholdet i forslagene, herunder fordele og ulemper, mens der altså ikke skal bruges tid på afstemninger. Derfor bliver der ikke som tidligere registreret afstemninger på det enkelte årsmøde. Der foretages enkelte vejledende afstemninger, men som udgangspunkt uden præcis optælling. Det skal desuden bemærkes, at afstemningerne reelt er unødvendige, idet alle forslag pr. definition og helt automatisk er videre til endelig behandling på delegeretmødet i Herning.