Kommentar: Fodboldens muligheder i 2018
Krav fra forældre, frivillighedens vilkår og fodbold til flere. Hvordan får vi enderne til at nå sammen i fodboldklubberne i 2018? Her kan du læse Bent Clausens tanker om breddefodboldens aktuelle muligheder og udfordringer.
Kommentar af Bent Clausen, Haderslev, formand for DBU Jylland
Digitale trends. Modetrends. Designtrends. Januar er traditionen tro lig med forskellige eksperters vurdering af, hvad der vil sætte dagsordenen i forskellige brancher i det kommende år.
Fodbold og foreningsliv er på mange måder konservative størrelser, vil nogen måske hævde. Og det kan der sikkert være noget om. Ganske vist spiller fodboldbørn i dag både 3:3, 5:5 og 8:8. Da jeg var barn, spillede selv de mindste poder 11:11 på en alt for stor fodboldbane, med alt for store mål og med alt for rigide regler, og hvor der altid var nogen – som regel de mindst dygtige – der stort set aldrig fik rørt bolden. Ikke så underligt at de som regel faldt hurtigt fra.
Den slags har vi heldigvis fået gjort op med.
For selvfølgelig har også fodbolden ændret sig rent udviklingsmæssigt. Vi bliver hele tiden klogere på læringsformer, træningsmetoder, regler og så videre, men som foreninger formes vi i høj grad også af det samfund, som omgiver os. Og inspireret af de før omtalte trends i andre brancher vil jeg komme med et forsigtigt bud på tre tendenser, som jeg ser i breddefodbolden og de helt almindelige fodboldklubber i øjeblikket.
Efterspørgsel efter kvalitet. Mange forældre har i større grad end tidligere fokus på kvalitet i de tilbud, som de sender deres børn til. Og efterspørgslen kommer ofte med udgangspunkt i eget barn. Det gælder skolen, og det gælder også i foreningen. I fodbolden er vi meget optagede af at levere kvalitet i f.eks. træningsmiljøet. Derfor har der heller aldrig været så stor fokus på uddannelse af børne- og ungdomstrænere, hvilket man i meget høj grad vil opleve i 2018, hvor helt nye tiltag og initiativer fra DBU rulles ud til fodboldklubberne i Danmark. Bl.a. i form af helt nye uddannelser og særlige trænerrådgivere til at understøtte klubberne. Men modsvaret til forældrene er nu også, at de lige præcis selv skal være med til at skabe kvaliteten. F.eks. ved at tage handsken op og melde sig som frivillige trænere og uddanne sig. Vi er nemlig som fodboldklubber og foreningsliv helt grundlæggende baseret på frivillighed og fællesskab, et sted hvor alle er nødt til at yde og bidrage, og hvor vi sammen skaber glæde og kvalitet.
Fodbold til nye målgrupper. Videnskabelige undersøgelser, bl.a. fra professor Peter Krustrup, Syddansk Universitet, har i flere omgange dokumenteret, at fodbold er en af de sundeste motionsformer, som man overhovedet kan forestille sig. Både til yngre og ældre. Derudover er fodboldklubben i sin grundform katalysator for både fællesskab, netværk, integration og sammenhold. Og præcis denne kombination bliver i højere og højere grad efterspurgt af kommuner, sundhedsmyndigheder, øvrige organisationer m.fl., som ønsker at aktivere nye målgrupper gennem fodboldklubberne – f.eks. syge, udsatte o.s.v. For os som foreninger er denne udvikling en klar win-win situation. Dels kan vi bidrage til verden omkring os – noget som vi altid har gjort – og noget som ligger i de fleste fodboldklubbers DNA, og dels kan vi derigennem skabe mere liv aktivitet i vores klubber og åbne døren for nye medlemmer.
Værdier og tydelige holdninger. Har vi et kodeks for, hvordan vi omgås hinanden i vores fodboldklub? Og hvad vil vi tolerere omkring opførsel på sidelinjen under kamp? I fodboldklubben kommer følelserne ofte i kog, når der f.eks. spilles børne- og ungdomskampe. For slet ikke at tale om tonen og adfærden på de sociale medier, hvor klublivet og følelserne ofte lever videre. At være frivillig leder eller træner i en fodboldklub er utroligt givende og berigende. Men det er nok ikke forkert at sige, at det også er blevet mere komplekst. Der er så meget mere end bare selve fodbolden, som man skal forholde sig til. Derfor er behovet for at have tydelige værdier og holdninger som klub og forening også større end nogensinde. Både af hensyn til medlemmerne, men i lige så høj grad af hensyn til de frivillige. Vigtigst af alt kræver det imidlertid, at man som klubledelse tør håndhæve og italesætte dem: Nej, det er ikke ok at stå og råbe og skrige efter en dommer under en kamp. Nej, det er ikke ok at bombardere en ungdomstræner med mails og SMS’er på alle tider af døgnet, fordi ens søn eller datter ikke spiller på førsteholdet. Og ja, vi skal alle være med til at samle kegler og bolde sammen efter træning.
Jeg kunne sagtens have nævnt andre spændende udfordringer og dilemmaer fra fodboldens verden.
Fakta er, at fodbold stadig er verdens sjoveste motionsform. Det er ikke nyt i 2018. Og det er heller ikke nyt, at vi skal passe utrolig godt på vores foreninger og frivillige.
Men det er måske nyt, at vi som fodboldklubber mere end nogensinde har behov for at være tydelige i vores ledelse og kommunikation.
Rigtig god fodboldsæson 2018 - indendørs som udendørs.....