Min Mening: Frihed, lighed og fællesskab
Et stærkt fællesskab er, hvad der gør klublivet så unikt, som tilfældet er. Desuden er et godt og meningsfuldt sammenhold det bedste våben mod frafald.
Formand i DBU Jylland, Bent Clausen. Foto: Henrik Bjerregrav.
En fodboldklub består pr. definition af et fællesskab.
Eller rettere af flere fællesskaber: Der er spillernes fællesskab, der er trænerstabens fællesskab, der er ledergruppens fællesskab, der er forældrenes fællesskab – og så er der alle de øvrige fællesskaber, hvor ovennævnte grupperinger har fællesskaber på tværs.
Fælles for disse fællesskaber er, at de opstår ganske naturligt, når folk er sammen om holdenes eller klubbens interesser. Kort sagt; når man har et fælles mål, opstår fællesskaber.
Intet fællesskab = intet klubliv
Og netop fællesskaberne er helt afgørende for om en breddefodboldklub er velfungerende. I hvert fald på den lange bane. For hvis ikke der er et stærkt fællesskab at være en del af for alle frivillige kræfter som ungdomsformanden, banekridteren eller bestyrelsesmedlemmet, så er konsekvensen ganske ligetil. De stopper.
Det samme gælder for spillerne. Sejre og oprykninger har kun ringe betydning, hvis ikke der er et solidt fællesskab blandt aktørerne.
Jeg er meget enig med den idrætsuddannede Søren Holm Nielsen, der i en interessant artikel i magasinet Jysk Fodbold udtaler: ”Man må gerne ville noget med sit hold eller sin klub. Men måske skal der også være ambitioner om andet end at vinde fodboldkampe?”.
Hver klub har selv nøglen
Det helt store spørgsmål er så naturligvis, hvordan man fremelsker et godt fællesskab. Desværre er svaret ikke så ligetil. Det er individuelt fra klub til klub og fra hold til hold, hvad der er opskriften på et godt sammenhold.
For nogle er det måske fællesspisning hver måned, mens det for andre måske er et stævne i Danmark eller en træningslejr i udlandet, og for nogle helt tredje er det måske blot at diskutere kampens begivenheder igennem over en forfriskning i omklædningsrummet.
Jeg synes dog under alle omstændigheder, man skal kæmpe for at gøre sin gruppe til en sammentømret enhed, da det er et vigtigt element i fastholdelsen af såvel spillere som trænere og frivillige.
Med venlig hilsen
Bent Clausen, formand i DBU Jylland
Læs mere:
Flotte sølvmedaljer må ikke blive en sovepude
Jysk Fodbold: Nye hold er ikke bare en modedille
