Fodbold giver bedre integration
Fodbold er den suverænt største idrætsgren både i Danmark og på verdensplan. Fodbold kan begejstre og tiltrække spillere i alle aldersklasser og af begge køn. Og så kan fodbold noget, der almindeligvis ikke er så meget fokus på.
Fodbold kan løfte et samfundsmæssigt ansvar – fx når det gælder integration af nydanske børn og unge. Her kan foldbold medvirke til at aktivere, styrke venskaber og voksenrelationer, give øget selvtillid og større glæde ved at gå i skole.
I DBU Jylland er vi meget opmærksomme på den rolle. Derfor afholder klubber hver sommer velbesøgte integrationsfodboldskoler i samarbejde med DBU og DIF. Og derfor arbejder klubber også kontinuerligt via DIF Get2Sport med at integrere børn og unge.
I et nyt benchmark med en række andre integrationsprojekter, som Social- og integrationsministeriet har støttet, er DIF Get2Sport vurderet overordentlig positivt.
Etablerede foreninger løfter opgaven
Jeg er ikke i tvivl om årsagen til successen. Den skyldes, at arbejdet tager afsæt i allerede etablerede foreninger. Det betyder, at man ikke skal opfinde en helt ny organisation og bruge penge på at bygge den op. Og det betyder, at der er en lokal forankring af indsatsen, så den ikke tabes på gulvet, når projektmidlerne løber ud.
Desværre ser vi en tendens til, at EU, stat og kommuner bevilger projektmidler til løsrevne integrationsprojekter. På papiret – og i avisen – kan det se positivt ud. Men erfaringerne viser, at der er en reel risiko for, at det puljestøttede tilbud med gratis kontingent, kendte trænere og spritnye træningsfaciliteter trækker børn og unge væk fra den lokale idrætsforening rundt om hjørnet.
Og endnu værre bliver det, den dag puljen løber ud. Så står børnene på gaden uden et andet tilbud – og indsatsen er spildt. Det er en dårlig måde at bruge offentlige midler på, som i stedet bør målrettes aktiviteter, som er forankret i det etablerede foreningsliv og har vist deres bæredygtighed.
God mening i at understøtte foreningsindsats
Hvis den offentlige sektor ønsker et frivilligt foreningsliv, der bidrager til fx bedre integration, så er det et paradoks, at man vælger at støtte initiativer, der underminerer og udkonkurrerer de frivilliges indsats.
Omvendt er det et klart signal, når fx politikerne i Aarhus Kommune træffer beslutning om at målrette ressourcerne i udsatte bydele til at understøtte indsatsen i de etablerede idrætsforeninger fremfor til midlertidige projekter.
Det giver god mening, for det er både billigere og mere effektivt end at opbygge nye projektorganisationer.
Bent Clausen
Formand, DBU Jylland
30. maj 2013
