SYNSPUNKT:

Af Casper Dalhoff, DBU Jyllands Frivillighedsgruppe og Claus Friis Dall, DBU Jyllands Frivillighedsgruppe (formand)

Uge 39 er en særlig uge. Det er her, vi i DBU hylder alle de frivillige i dansk fodbold. Alle dem, der har fundet værdien i fællesskabet og rakte hånden op, da de blev spurgt i deres lokale forening. Og naturligvis dem, der selv kom og spurgte: "Kan jeg bidrage med noget?"

Dem er der god grund til at hylde.

Det danske samfund bygger på nogle grundlæggende demokratiske principper. Vi har ret til at organisere os, blive hørt og søge indflydelse på, hvordan vi udvikler vores samfund og de fællesskaber, vi er en del af.

De samme principper møder vi i dag ude i forenings Danmark. Alle kan melde sig ind. Alle kan række hånden op. Alle kan få indflydelse og bidrage.

Rundt omkring i landets tusindvis af foreninger møder man dog i stigende grad spørgsmålet:

"Skal jeg bidrage - kan jeg ikke bare betale lidt mere i kontingent og betale mig fra opgaven?"

Nogle opgaver kan selvfølgelig løses med lønnet arbejdskraft og det kan bestemt mange sammenhænge være en god løsning når man ser på samfundets forventninger til, hvad en forening anno 2026 skal kunne. Men hvis lønnet arbejdskraft alene er svaret på manglen på frivillige, risikerer vi at miste noget langt vigtigere end arbejdstimer og opgaveløsning.

For en forening er ikke bare en leverandør af aktiviteter. Den er et fællesskab, som medlemmerne selv er med til at skabe og udvikle. Hvis vi alene bliver kunder, der betaler andre for at skabe rammerne, mister vi noget af det engagement, den medbestemmelse og det ansvar som er som vigtigt for vores lokalsamfund, og som er kernen i dansk foreningsliv.

I DBU Jyllands arbejde med frivillighed er vores ambition ikke blot at tale om manglen på frivillige. Vores ambition er at finde løsninger og værktøjer:  ”en frivillighedskultur”, der gør det lettere og mere attraktivt at engagere sig. Af Casper Dalhoff, DBU Jyllands Frivillighedsgruppe og Claus Friis Dall, DBU Jyllands Frivillighedsgruppe (formand)

I DBU Jyllands frivillighedsgruppe - tænketanken om frivillighed - arbejder vi med frivillighedsudfordringen på vegne af ca. 830 jyske fodboldklubber. Vores udgangspunkt er enkelt: Alle skal have mulighed for at spille fodbold og opleve værdien af at være en del af et fællesskab.

Men det kræver mennesker.

Nogen skal træne børnene. Nogen skal arrangere stævner. Nogen skal finde sponsorer, tage plads i bestyrelsen, sørge for økonomien og løse de mange små og store opgaver, der får en klub til at fungere.

Samtidig oplever mange klubber, at det bliver sværere at finde de frivillige kræfter. Forventningerne til foreningerne er ikke blevet mindre. Vi ønsker gode faciliteter, dygtige trænere, stærke fællesskaber og attraktive aktiviteter. Alt sammen kræver hænder.

Mange tænker, at de har for travlt til at være frivillige. Men den forklaring holder ikke helt. Omkring to millioner voksne danskere yder allerede i dag en frivillig indsats et sted i samfundet. Det viser, at viljen stadig findes.

Men der er brug for, at endnu flere engagerer sig.

Ikke nødvendigvis mennesker, der vil bruge flere aftener om ugen på en fast opgave gennem mange år. Der er også brug for dem, der kan hjælpe en time eller to. Til et arrangement. Med en hjemmeside. Med billeder, regnskab eller praktiske opgaver.

Der er fortsat et stort behov for, at flere tager ansvar og rækker hånden op.

En time om året. Eller lidt mere.

Næste gang du ser på, hvor mange timer du har brugt på sociale medier den seneste uge, så tænk over, om ikke én af dem kunne bruges på fællesskabet – for din egen skyld eller for at være sammen med dit barn eller venner i et fællesskab.

Nu står vi i uge 39 – frivillighedsugen.

Hvis du endnu ikke har en rolle i en forening, er vi overbeviste om, at du vil blive taget godt imod, hvis du træder frem og tilbyder din hjælp.

Vi skal huske at anerkende og hylde de frivilliges store og uundværlige indsats.  Vi skal sige tak til dem, der gør det hele muligt.

Men en hyldest er ikke nok.

I DBU Jyllands arbejde med frivillighed er vores ambition ikke blot at tale om manglen på frivillige. Vores ambition er at finde løsninger og værktøjer:  ”en frivillighedskultur”, der gør det lettere og mere attraktivt at engagere sig. Foreningerne skal skabe rammer, der passer til moderne menneskers hverdag, og flere skal opleve, at selv en lille indsats kan gøre en stor forskel.

For frivillighed handler ikke kun om at løse opgaver. Det handler om at tage ansvar for og selv blive en del af fællesskabet. Og måske er det vigtigste spørgsmål i uge 39 derfor ikke, hvem vi skal sige tak til. Men derimod fokusere på:

"Hvad kan jeg bidrage med?"

(Dette tekst er også offentliggjort d.d. på netmediet Idrætsmonitor)