Fuldtidsjob, far til tre og foreningsfrivillig. Tue Nissen Zwanenburg er 32 år og formand for den lokale fodboldklub i Skærbæk, med i bestyrelsen i Skærbækcentret og formand for padelklubben.

Såh altså, han er ret engageret og udnytter alle døgnets timer.

Men hvorfor er han så engageret?

Tilfredsstillelse i at se ting ske
- Jeg er selv et produkt af frivillighed, jeg er vokset op med frivillige, der gjorde det muligt for mig at have spændende fritidstilbud, lyder det med fast stemme fra den sønderjyske fodboldleder.

Tue Nissen Zwanenburg er nemlig helt bevidst om, at det er et privilegium at bo i et land med en så markant og traditionsrig kultur for frivilligt arbejde. For ham handler det derfor også om at betale tilbage til dem, der gjorde hans opvækst indholdsrig.

- Jeg er jo egentlig i gang med en ’pay it forward’-indsats, og det er virkelig en god oplevelse, forklarer han.

For Tue er frivillighed en nedarvet livsstil, for i lokalområdet er stort set hele hans familie engageret i foreningsarbejde. Men der er bestemt også et mere egoistisk aspekt i at være frivillig, for Tue ønsker en alsidig opvækst for sine egne børn og så er det også en stor tilfredsstillelse for ham at se ting ske.

- Da jeg startede i boldklubben, var seniorafdelingen lidt støvet og stagnerende, og nu har vi en blomstrende trup på 60 spillere og er ovenikøbet fusioneret med den lokale børne- og ungdomsklub, som har vist sig at være den helt rigtige beslutning for alle, siger en stolt formand.

Faktisk har han kørt et lidt uofficielt formandsparløb med Thomas Westergaard, først med Thomas i spidsen i seniorklubben og siden februar 2025 med Tue for bordenden i fusionsklubben. Som en formandsduo vinder man på flere fronter, der er masser af mulighed for sparring og man er mindre sårbar, når man kan dække ind for hinanden.

Konstellationen med to personer som formandsteam har også betydet, at overlevering af opgaver foregår løbende og ikke som en éngangsoverlevering efter en generalforsamling.

Sådan planlægges tiden som formand
Tue er både formand og kampfordeler i klubben, og de roller betyder en del administrativt arbejde. I spidsbelastningsperioderne fra maj til september kan det godt betyde en times tid dagligt, og her er Tues sans for struktur og effektiv planlægning i sit es.

- Jeg har 45 minutters kørsel til og fra arbejde, så her klarer jeg en del telefonsamtaler. Derudover har jeg mulighed for at flekse lidt på jobbet, så jeg både kan prioritere at få kvalitetstid med mine børn om eftermiddag og så klare administrative opgaver bag skærmen, når de er lagt til at sove om aftenen, beskriver den ambitiøse frivillig.

Resten af året har Tue afsat 2-3 ugentlige timer på frivillig-opgaverne udover møder. På hjemmefronten er fruen også opvokset med frivillighed, så der er både forståelse og rummelighed i metermål. Og så bliver der skaleret op og ned for frivilligtimerne, så familiens behov også får plads i den travle kalender.

I bestyrelsen er det også nøje specificeret, hvem der er ansvarlig for hvad, så henvendelser om alt fra sponsorer til trøjevask kommer direkte til den rigtige person. Dermed involveres formanden ikke i de ting, der ikke vedkommer formandsarbejdet.

- Jeg er ret pragmatisk anlagt og har fuld tillid til, at mine bestyrelseskolleger klarer deres opgaver selv. Faktisk er der en del til fælles mellem rollerne som formand og som personale-leder, lyder det fra fodboldlederen.

Der skal investeres i frivillige
I det hele taget er Tue meget bevidst om, at det at være frivillig er en investering. Og dermed at der også skal investeres i frivillige.

- Vi har som så mange andre foreninger ikke helt så mange frivillige, som vi kunne ønske. Derfor forsøger vi hele tiden at investere i og belønne de frivillige, forklarer Tue Nissen Zwanenburg.

Klubben vil bl.a. gerne headhunte frivillige ungtrænere allerede i femtenårsalderen for dels at flaske dem op med frivilliglivet og dels give dem smag for fællesskabet, så de har større chance for at vende tilbage til klub og lokalområde efter studietiden.

- Vi prøver at være tydelig omkring, at alle skal hjælpe, intet kommer af sig selv. Både som frivillige og som spillere er vi et hold, siger Tue.

Belønningen til de frivillige kommer ikke i form af kontante pengebeløb, men derimod som opbakning, uddannelse og ikke mindst fællesskab. Og så skal grundlaget i foreningen være på plads og stabilt.

Derfor arbejder bestyrelsen konsekvent på at tilpasse kulturen i fodboldklubben. Målet er et rart og tilgængeligt fællesskab for alle, der vil det. Og hvis ikke man vil kulturen, så er man velkommen til at finde sig et andet fritidstilbud, der passer bedre.

- Vi skal turde stille krav og sætte grænser. Vi passer meget på vores frivillige, så de føler opbakning og kan fokusere på deres egen kerneopgave. Og så kan det godt være, at bestyrelsen en gang imellem må agere bussemand og sætte en tydelig ramme. Fodbold i vores klub er et tilbud, ikke en ret, præciserer formanden.

Moderne formand: Prioritér og uddelegér
Når en 32-årig småbørnsforælder træder ind i frivilligt arbejde, kræver det prioritering af både opgaver og tid. Når det er sagt, mener Tue Nissen Zwanenburg, at arbejdet både giver tilfredsstillelse og et unikt fællesskab.

- Det er enormt tilfredsstillende at finde løsninger på både stort og småt, og så er det spændende at kunne se målsætningerne begynde at blive til virkelighed, forklarer han.

En klub i trivsel i et lille lokalsamfund er en af de målsætninger, der aktuelt ser ud til at være ved at blive indfriet. Bestyrelsen arbejder seriøst og målrettet, og alle tager del i opgaverne. Og hvad så, er Tue så stadig frivillig om 10 år?

- Frivillighed er en livsstil for mig, men om det er som formand er ikke så vigtigt for mig, så det må tiden vise, slutter den aktive formand.