KOMMENTAR:

Af Bent Clausen, formand for DBU Jylland og Rasmus Johansen, politisk ansvarlig for DBU Jyllands facilitets- og bæredygtighedsindsats

Fodbold er motor for integration og et fælles sprog, som bringer mennesker sammen på tværs af kulturer og forskelligheder.

Derfor giver det på alle måder rigtig god mening at skabe rammer og formater, der giver næring til at samles omkring fodbold.

For eksempel kunstgræsbaner.

For kunstgræsbaner er ikke blot en luksus for de få.

Det er fundamentet for et inkluderende idrætsmiljø, hvor alle – uanset alder, køn og baggrund – kan få glæde af fodbolden året rundt.

Derfor er det også opsigtsvækkende, at en analytiker fra Idrættens Analyseinstitut i en artikel i Idrætsmonitor påstår, at en kommunal investering i kunstgræs er at ”understøtte drengeaktiviteter”.

For det er ikke alene et forkert udsagn, som bygger på en forældet opfattelse. Det er også problematisk, at man understøtter sådan et budskab med syv år gamle tal (!).

Fodbold for piger i rivende udvikling

Fakta er, at fodbold for piger i Danmark er i rivende udvikling. Vi er i gang med en kulturændring, og manglen på gode klub- og træningsfaciliteter har længe været en barriere for piger, der ønsker at spille fodbold på lige vilkår med drenge.

Kunstgræsbaner sikrer altså med andre ord, at piger – og i øvrigt også seniorer og motionsfodboldspillere – får de samme muligheder for at dyrke deres sport.

I både klubber og organisationer arbejder vi målrettet på at tiltrække endnu flere piger og kvinder til fodbolden. Og det kræver bl.a. gode faciliteter, hvis den ambition skal lykkes.

Fodbold er for eksempel for flere år siden blevet pigernes og kvindernes foretrukne holdsport. I dag har vi over 75.000 aktive piger og kvinder i dansk fodbold, og mange flere er på vej ind i klubberne.

Hvor skal vi spille om vinteren?

Man må jo også spørge sig selv: Hvis de mange tusinde fodboldspillere ikke kan spille på kunstgræs i vinterhalvåret, hvor skal de så være aktive med deres idræt?

For det er jo en kendsgerning, at langt de fleste græsfodboldbaner lukkes ned fem-seks måneder om året, når temperaturen falder. Faktisk går kapaciteten af tilgængelige fodboldbaner på landsplan i denne periode fra ca. 4500 til 500. Men antallet af spillere er altså uforandret.

Skal fodboldspillerne så sendes i hallerne i stedet for badminton- og håndboldspillerne? Eller hvad er tanken?

Det giver umiddelbart ikke rigtig mening. For kunstgræsbaner gør det jo netop muligt for børn, unge og voksne at røre sig hele året, uanset vejret.

 

Kunstgræs fremmer diversitet og inklusion, og vores vurdering er, at vi p.t. har et efterslæb på små 300 kunstgræsbaner på landsplan. Det er en kritisk situation, som udgør en trussel mod fortsat fremgang og udvikling af dansk fodbold, og dermed også alle de mange positive effekter, som glæden ved fodboldspillet giver tilbage til hele Danmark.

En ret god forretning

Hvad angår økonomien, forholder det sig i øvrigt således, at langt de fleste kunstgræsbaner i Jylland bliver opført af klubberne selv. Ja, de drifter dem faktisk også selv efterfølgende.

Så man kan vel med rette hævde, at lige præcis kunstgræsbaner er en af de allerbedste investeringer for en kommune. Man afsætter typisk en, to eller måske tre mio. kroner til etablering og får efterfølgende en bane til en værdi af seks mio. kroner. De sidste millioner rejses at klubberne selv og deres travle frivillige.

Og typisk bidrager man årligt som kommune med 50.000 kr. til drift af banen (det er selvfølgelig forskelligt fra kommune til kommune), mens den reelle udgift nærmere er 250.000 kr. Det er vist det, som man selv i Jylland vil kalde for en ret god forretning for en kommune.

Ikke mindst når bundlinjen også viser udbytte i form af lokal sammenhængskraft, sundhed, fællesskab, trivsel og et godt stærkt lokalt foreningsliv.

Ingen grund til at skamme sig

Derfor er der ingen fodboldklub, der skal skamme sig over at ønske sig en ny kunstgræsbane. Eller at foreslå etableringen en ekstra. Tværtimod. Det er i hele samfundets interesse.

Kunstgræs fremmer diversitet og inklusion, og vores vurdering er, at vi p.t. har et efterslæb på små 300 kunstgræsbaner på landsplan. Det er en kritisk situation, som udgør en trussel mod fortsat fremgang og udvikling af dansk fodbold, og dermed også alle de mange positive effekter, som glæden ved fodboldspillet giver tilbage til hele Danmark.

En hurtig sammentælling viser, at der er over 230.000 børn og unge, der spiller fodbold i Danmark. De udgør en temmelig stor andel af de godt og vel 800.000 børn og unge, der dyrker idræt på landsplan under Danmarks Idrætsforbund. Set i det perspektiv er det også både rimeligt og klogt at prioritere anlæggelsen og vedligeholdelsen af kunstgræsbaner meget højt.

Så når man som kommune investerer i kunstgræs, bruger man ikke blot penge på, at klubber kan afvikle træneringer, kampe og stævner. Man investerer klogt og langsigtet i fællesskab, sundhed og fremtidens aktive borgere.

Dette indlæg er også bragt på netmediet, idrætsmonitor.dk