Børnefodbold: Er forældrene der kun for de bedste spillere?

Hvis en U10-træner har lagt to børnestævner ud til forældrene, et på A-niveau og et på C-niveau, så er følgende et meget sandsynligt scenarie:

I løbet af to timer har alle forældrene til A-spillerne svaret positivt tilbage – eller med en begrundelse i tilfælde af afbud.

På C-holdet er blot tikket to tilmeldinger ind på fire dage, og træneren skal i gang med det trælse og drænende benarbejde med at rykke C-forældrene for svar.

Tendensen er krystalklar, og jeg støder jævnligt på børnetrænere, der er frustreret over netop det. For det går jo ud over de mindst dygtige spillere, at deres forældre ikke prioriterer deres fodbold ret højt.

Et andet eksempel er, når de dygtige børn spiller fodbold på A- eller B-niveau, så står der masser af forældre, bedsteforældre, søskende og andre bekendte på sidelinjerne.

Men sådan er det ikke, hvis du står på samme sidelinje, når det er klubbens C-spillere, der er i aktion.

Glæden hos de mindst dygtige spillere er lige så stor, som når de dygtigste spiller. Faktisk vil jeg vove den påstand, at glæden ofte er endnu større, når C-spillerne lykkes med en dribling, en tackling eller endda et mål.

Men de får sjældent store klapsalver eller jubelbrøl fra sidelinjen. Det er primært forbeholdt de lidt dygtigere, unge fodboldspillere.

Og hvorfor er det så sådan?

Der er forskel i børnenes niveau, men ikke i deres glæde
Tjah, det er ikke sikkert, at der findes et entydigt svar. Men sikkert og vist er det, at der sker noget negativt med forældrenes engagement, når det viser sig, at deres barn har svært ved at knække koden til at spille fodbold.

Der er naturligvis massevis af undtagelser med eksemplariske forældre på alle niveauer, men det ændrer ikke på det store billede af et dalende forældreengagement i de laveste rækker.

Vi hos DBU Jylland har foretaget en spørgeskemaundersøgelse med netop forældreopbakningen som tema.

Svargrupperne er enige i, at forældrene til de bedste spillere er hurtigst til at melde tilbage på kampdeltagelse og andre aktiviteter. Flere end 500 involverede i børnefodbolden har svaret.

Samtidig er de fleste også enige i, at der ikke er forskel på glæden ved at lykkedes med en aktion. Det er en lykkefølelse, som rammer bredt hos både A-, B- og C-spillere, ifølge undersøgelsen.

Med det in mente er det da underligt, at alle forældre ikke prioriterer barnets deltagelse i kampe og øvrige arrangementer lige højt. For hvem vil ikke gerne se sit barn være glad i fællesskab med ligesindede i en sund og aktiv leg?

Du spiller en vigtig rolle i dit barns fodbold
Min opfordring skal helt klart være, at man som forælder skal være der for sit fodboldspillende barn, uanset barnets fodboldmæssige færdigheder.

Og med at ”være der” mener jeg, spørg nysgerrigt ind til træningspas og øvelser, stå på sidelinjen til kampene (også i regnvejr på udebane) og hjælp træneren med simple ting som at melde tilbage på holdets aktiviteter.

Den umiddelbare og barnlige glæde ved at lege og trives med vennerne eller veninderne på en fodboldbane ændrer sig over årene. Tiden med dit barns ufortyndede glæde ved en scoring løber ud. Så grib de muligheder du får for at være en del af det.

Der er flere måder at anskue dit barns fodboldrejse på. Man kan også udtrykke, at hvert minut på fodboldbanen er et minut væk fra skærmen, uanset om det er A-niveau, B-niveau eller C-niveau. Det ønsker de fleste nok.

Glæden, sundheden, fællesskabet og belønningen ved at opnå noget, at blive bedre, den er mindst lige så udtalt hos de mindst dygtige spillere som hos de dygtige.

Trivselskommissionen er også for ganske nyligt kommet med en række anbefalinger til at løfte børn og unges trivsel. Her fremhæver eksperterne bag, at ”Alle børn og unge bør have en fritidsaktivitet sammen med andre”.

Det kræver dit engagement som fodboldforælder. Det kræver, at du giver barnet plads og melder ham eller hende til fodboldaktiviteterne. Også selvom I så kommer for sent til fætterens fødselsdag næste lørdag.

Afbud: William vil helst ikke spille i regnvejr
Alternativet er jo kedeligt.

Hvis ikke du som far eller mor bakker helhjertet op om barnets fodboldgerning, hvad enten dit barn kan slå en præcis indersideaflevering eller ej, så bliver det sværere for barnet at bevare tilknytningen.

Det vil typisk komme til udtryk i mange afbud med gradvis dårligere begrundelser, hvilket uundgåeligt skaber en distance til fodboldholdet og fællesskabet.

Konsekvensen er ganske ligetil; så har vi barnet ikke i vores skønne fodboldverden ret længe. Og det er en synd og skam, at voksnes forkvaklede elitesyn er med til at slukke børnenes fodboldlys.

Fodbold er en leg. Lad børnene lege den fantastiske leg. Giv pokker i om de er gode eller mindre gode.

Og vær glad for, at de har lyst.