Som børnetræner er du med til at forme både spilleren – og mennesket bag.

Du har ikke kun indflydelse på børnenes tekniske og taktiske udvikling. Du er også en nøgleperson i deres personlige udvikling – i at skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor børn trives, danner relationer og lærer at indgå positivt i fællesskaber. Også på tværs af årgange og køn.

Det handler ikke kun om selve træningen, men også om de små øjeblikke før og efter – hvor der er plads til grin, samtaler og nærvær. Her opstår venskaber og følelsen af at høre til – og netop den følelse er afgørende for børns glæde, motivation og lyst til at blive i fodbolden.

Som træner kan du derfor gøre en stor forskel ved bevidst at arbejde med trivsel og fællesskab – side om side med fodboldtræningen. Det er nemlig i samspillet mellem det sportslige og det sociale, at børn både udvikler sig som spillere og som mennesker.

Nemt at komme i gang
For at gøre det nemt at komme i gang har vi samlet syv enkle øvelser fra projekt Antibulli Fodbold. Øvelserne kræver minimal forberedelse, kan bruges uden for banen – og kan bidrage til at styrke både det enkelte barn og sammenholdet blandt spillerne.

Karina Kallehauge, der er fodbolddaglig rådgiver i DBU Jylland og fagspecialist hos DBU Børnefodbold, anbefaler øvelserne som et let tilgængeligt redskab for trænere:

- Aktiviteterne kan bruges som inspiration til arbejdet med fællesskab og trivsel – både på og uden for banen. Trænere kan plukke frit i øvelserne og tilpasse dem til deres gruppe af børn og hverdag. De bedste resultater opnås, når trivsel tænkes ind som en naturlig del af træningen. På den måde støtter vi både spillerens fodboldmæssige og personlige udvikling, siger hun.

De syv øvelser

1. Tvillinger+

Tvillinger handler om, at børn hjælper hinanden – f.eks. når holdet er til turnering på udebane. Tvillinger hjælper med, at børnene får øje på hinanden og hinandens forskellige kompetencer. Aktiviteten udvikler også børnenes omsorg for hinanden.

Sådan gør I:

Sæt børnene sammen i par. Du vælger, hvem der er sammen med hvem. Tænk på at sætte børn sammen, som er gode til noget forskelligt – den ene kan f.eks. være rigtig god til det sociale, mens den anden er bedst til fodbold.

Børnene skal følges ad og hjælpe hinanden under hele turen. Snak på forhånd med børnene om, hvad de skal hjælpe hinanden med – f.eks. med udgangspunkt i, hvad de selv synes kunne være rart at blive hjulpet med. Det afhænger af børnenes alder, hvad der giver mening, men det kan f.eks. være at huske hinanden på at komme i bad og få håndklædet med bagefter, skyde til hinanden, følges ad til spisning, sove ved siden af hinanden og sørge for, at den anden ikke sidder alene og keder sig.

Tip:
Vær opmærksom på, at børnene skal kunne magte opgaven, når du laver parrene.
Hvis antallet af børn ikke går op i to, fungerer det også med trillinger.

2. Årets kammerat+

Mange klubber vælger hvert år en "årets spiller".

Udgangspunktet er ofte den sportslige præstation, men hvis I drejer anerkendelsen, så I får fokus på det gode kammeratskab frem for kun præstationerne, bidrager I til sammenholdet – både på holdet og i klubben.

Sådan gør I:

  1. Definér nøje, hvad der skal lægges vægt på i udvælgelsen. Det kan give en god dialog trænerne imellem om, hvad I værdsætter ved spillerne, og hvornår – samt et fælles billede af det træningsmiljø, I gerne vil have. De større årgange kan også – med jer som facilitatorer – inddrages. Hvis børnene selv er med til at sætte ord på, hvad en god kammerat er, kan processen bidrage til at skabe en klubkultur, hvor sammenhold og fællesskab er i fokus.
  2. Find ud af, hvem der vælger årets kammerat. Det kan f.eks. være holdets trænerteam, men også her kan de større årgange inddrages. I så fald bør trænerteamet lave definitionen og tage en værdisnak med holdet, inden spillerne anonymt afgiver deres stemmer.
  3. Vælg, hvad I vil kalde jeres pris.
  4. Beslut, hvad årets kammerat skal belønnes med. Det kan f.eks. være en T-shirt, en pokal eller et diplom.

Eksempel på en definition af "årets kammerat":
En spiller, der ubetinget er afholdt og respekteret af de andre i gruppen, og som viser stort overskud – både i egne handlinger og i forhold til at hjælpe sine holdkammerater. Årets kammerat repræsenterer ægte glæde, godt humør og rummelighed. Han/hun er loyal og respektfuld over for såvel medspillere, modspillere som dommere – både på og uden for banen.

Tip:

  • Hvis I også arbejder med en "årets spiller", så overvej at udvælge ikke nødvendigvis den bedste spiller, men en, der har udviklet sig som spiller, og som viser lyst, gåpåmod og evne til at træne og øve sig på flere facetter – både i forhold til fodboldmæssige færdigheder og samspil. På den måde kan de to priser supplere hinanden.
  • Kammeratskabstips er et godt udgangspunkt for en drøftelse med spillerne af, hvad der skal til for at blive årets kammerat.
3. Fælles start på træningen+

En fælles start på træningen betyder, at alle – på tværs af hold og evt. årgange – samles og hilser på hinanden. Det bidrager til holdånden og til, at alle føler sig som en del af holdet eller årgangen. En fælles start giver samtidig mulighed for at give fælles beskeder.

En fælles start på træningen kan kræve stor disciplin, hvis banetiden er begrænset.

Sådan gør I:

Træningen starter f.eks. med, at alle fra årgangen stiller sig i en cirkel eller på to rækker og derefter går rundt og hilser på hinanden og siger: "God træning!"

Tip:

  • De ældre årgange er store forbilleder for de yngre spillere. Aktiviteten vil derfor være lettere at implementere, hvis den indføres på klubniveau, så de yngste kan se, at en fælles start på træningen er noget, alle hold har.
  • De ældre årgange, som selv tager til og fra træning, kan eventuelt mødes et aftalt sted i nærheden af klubhuset 10 minutter inden træningen for at hilse på hinanden og ønske god træning. Herefter følges de ind i omklædningsrummet.
  • Lav også gerne en kort fælles afslutning – f.eks. ved at sige holdets kampråb eller råbe: "1-2-3 tak for i dag!"
4. Kampråb+

Et kampråb styrker sammenhold, fællesskab og holdånd, så hvis holdet eller årgangen ikke har et kampråb, kan det være en god idé at indføre et.

Sådan gør I:

  1. Vælg et kampråb. På de yngste årgange kan trænere og spillere vælge kampråbet i fællesskab. De ældre spillere kan selv vælge et kampråb – eventuelt med hjælp fra træneren.
  2. Øv jer på kampråbet på vej ud på banen, på vej ind fra banen samt før og efter en kamp. Brug det også som start og afslutning på træningen.

Tip:

  • Et kampråb behøver ikke være langt – det skal signalere noget positivt (f.eks. respekt og samhørighed), være sjovt og nemt at huske.
  • Det er vigtigt at overveje, hvilke værdier I signalerer med kampråbet – derfor kan en snak om kampråb med fordel tages på klubplan. Husk i den forbindelse, at yngre spillere ser op til de ældre spillere, og at de ældres kampråb derfor bør være forbilledlige.
  • En del spillere spiller på flere hold. Overvej, om hele årgangen eller klubben skal have det samme kampråb.
5. Kammeratskabstips+

Kammeratskabstips er en slags regler, som spillerne selv er med til at formulere, og som skal være udgangspunktet for spillernes måde at være sammen på.

Reglerne motiverer børnene til at gribe ind, hvis noget går skævt, fordi det bliver klart for dem, hvornår grænserne bliver overskredet. Børnene får på den måde større mulighed for selv at løse en konflikt – uden voksnes indblanding.

Sådan gør I:

  1. Spillere og trænere aftaler i fællesskab nogle kammeratskabstips, som alle skal handle om at skabe et godt fællesskab, hvor ingen føler sig udenfor.
  2. Gør reglerne konkrete. Det er let at blive enige om, at alle skal være en god kammerat – men hvordan er man det?
  3. Skriv de regler ned, som I har besluttet, og hæng dem op et synligt sted i klubben.
  4. Tag reglerne op på et forældre- eller klubmøde.
  5. Tag reglerne frem engang imellem, og hør, hvordan det går – og om der skal tilføjes eller slettes noget.

Tip:

  • Når børnene selv er med til at bestemme deres kammeratskabstips, føler de ejerskab og tager medansvar for trivslen.
  • Del altid reglerne med forældrene, så de kender dem, hvis børnene taler om oplevelser på holdet – eller print dem og del dem ud.
  • Kombinér evt. arbejdet med kammeratskabstippene med årets kammerat.

Eksempler på kammeratskabstips:

  1. Vi siger ”hej” til dem, vi møder i klubben – både fra egen og andre årgange.
  2. Vi tager godt imod nye spillere. Det skal være sjovt at starte på vores årgang.
  3. Vi griner sammen, men ikke af hinanden.
  4. Vi taler ordentligt til hinanden – både på banen og i omklædningsrummet.
  5. Vi laver øvelser med forskellige, så det ikke altid er de samme, der er sammen.
  6. Vi spiller fairplay, så vi slår og håner ikke.
  7. Vi råber ”kom igen”, når nogen begår fejl.
  8. Vi er alle vigtige, fordi vi kan noget forskelligt – både på og uden for banen.
6. Træning på tværs+

Ved træning på tværs træner forskellige hold – f.eks. drenge og piger, årgange eller hold på forskellige niveauer – sammen.

Når børn på tværs af hold har spillet sammen, lærer de hinanden at kende, og det øger både deres tryghed og tilhørsforhold. Træning på tværs kan være med til at skabe nye kammeratskaber og øge følelsen af at være en del af en klub – og ikke kun af et hold.

Sådan gør I:

  1. Planlæg en fast dag til træning på tværs – f.eks. én gang om måneden.
  2. Vælg altid en eller flere introøvelser, øvelser med bold og øvelser uden bold, når I planlægger træning på tværs.

Tip:

Træning på tværs kan udgøre opvarmningen, enkelte elementer i træningen eller en hel træning.

7. Alle hilser på alle+

Gør det til en del af kulturen, at alle hilser på hinanden i klubben – uanset hvor lidt eller hvor meget I kender hinanden.

Når to hold hilser på hinanden før en kamp, udviser de fairplay fra begyndelsen.

Sådan gør I:

  1. Fortæl børnene, hvorfor det er vigtigt at hilse på hinanden.
  2. Formulér ”regler” for, hvordan I generelt hilser på hinanden i klubben, på holdet og på modstanderhold i forbindelse med kampe.
  3. Lad mod- og medspillere hilse på hinanden før kampene. Foreslå dommeren og modstanderholdet at starte kampen på den måde. På den måde kan jeres klub være rollemodel for andre klubber.
  4. Informer børn og forældre om, at I hilser – afsæt f.eks. en uge, hvor der er fokus på, at alle hilser på alle. I den følgende uge kan det varieres ved, at alle børn f.eks. skal ”give fem”, når de mødes, og sige ”hej”.
  5. Lav en hilseleg for at sætte fokus på det at hilse – og for at have det sjovt sammen.