De helt nye tal fra DBU Bredde viser dermed, at langt størstedelen af alle fodboldkampe fortsat bliver afviklet i et godt og respektfuldt samspil mellem klubber og dommere.

Og selvom de positive takter ikke løber med mange overskrifter, så viser opgørelsen også, at det fortsat er meget sjældent, at kampe bliver afbrudt på grund af vold og trusler mod kampens dommer.

I 2024 blev der afviklet omkring 95.000 kampe med en uddannet dommer bag fløjten. Af disse kampe blev meget få, 47 i alt, afbrudt på grund af trusler eller vold mod kampens dommer. I 9 tilfælde var der tale om vold mod dommeren – i 2023 var der 4 tilfælde.  

Opgørelsen viser samtidig, at der er en stigning i antallet af trusler mod kampens dommer, hvor tallet i år er 38 – en stigning på 16 sager i forhold til året før. 

Fokus på det gode kampmiljø

Jakob Koed, der er politisk ansvarlig for dommerområdet i DBU Bredde sammen med Bent Clausen, ærgrer sig over stigningen. 

”Det er en kedelig stigning, og det er er en tendens, som dansk breddefodbold er meget opmærksom på, og derfor er vi i gang med en række indsatser med fokus på adfærden på og udenfor banen. Heldigvis er det stadig et lavt tal taget i betragtning, at der spilles næsten 95.000 kampe årligt i dansk breddefodbold, men en sag er selvfølgelig en for mange”, siger Jakob Koed. 

Bent Clausen er enig i, at der fortsat er behov for at følge udviklingen på området. Han tilføjer, at der er nultolerance overfor trusler og vold mod dommere.  

”Vi tolererer ikke vold eller trusler på fodboldbanen, og vi skal derfor holde skarpt øje med udviklingen. Og derfor vil jeg gerne opfordre til, at klubber, trænere, ledere og spillere sammen med dommere tager ansvar for det gode kampmiljø og en god afvikling af kampene”, siger Bent Clausen.  

Arbejdet fortsætter

Tilbage i 2008 blev der igangsat en handleplan for at imødekomme sager om vold og trusler mod dommerne, og siden er antallet af sager faldet fra 71 i 2007 til 47 i 2024. Handleplanen er siden løbende blevet fulgt op af yderligere tiltag, holdningskampagner og fairplay-initiativer både på lokalt og nationalt plan.

Dertil arbejdes der lokalt med forskellige initiativer omkring adfærden på og udenfor banen samt skærpelse af sanktionsmuligheder ved vold og trusler mod dommerne.

Og arbejdet med at sikre gode fodboldmiljøer for fodboldklubber og dommere fortsætter. Det tilføjer Jakob Koed, der deler det politiske ansvar for breddedommerområdet med Bent Clausen.

”Ideelt set så vi aldrig denne type sager, så vores mål vil altid være at forbedre adfærden på banerne. Derfor vil vi fortsat understøtte klubberne med at skabe gode og udviklende fodboldmiljøer, som er rare at opholde sig i for alle spillets aktører. Dommeren leverer en afgørende indsats, og det skal vi respektere ved at behandle dommerne godt”, siger Bent Clausen. 

Jakob Koed tilføjer, at organisationen på samme vis investerer stort i at understøtte dommerne gennem uddannelse og udvikling ude på banerne.  

Ved den seneste nationale rundspørge (2021) svarede 92 procent af dommere, at de enten var tilfredse eller meget tilfredse med at være dommere. Og mens det at være fodbolddommer naturligvis kræver en vis portion tålmodighed, så peger dommere selv på, at dommergerningen giver dem personlig udvikling, erfaring med ledelse, træning i konflikthåndtering og masser af motion – læs mere her. Derudover får man som dommer udbetalt omkostningsgodtgørelse.