Man kan ikke sige FC Horsens uden også at nævne Mogens Hansen. Gennem næsten fire årtier har han været en fast del af klubben.

I 1987 var han en af hovedkræfterne bag sammenlægningen af B1940 og Dagnæs IF, der blev starten på FC Horsens. Og lige siden har Mogens været en vigtig brik i klubben – både som kampfordeler, formand og i en række andre roller. Ved siden af sit virke i FC Horsens har Mogens også sat et tydeligt præg i DBU Jyllands regi, hvor han blandt andet har været en aktiv deltager i årsmøder og delegeretmøder. Han er desuden en del af DBU Jylland Region 3’s Skulderklapskorps.

Nu har han valgt at trække sig fra sin seneste post som formand for FC Horsens Fonden. I forbindelse med sin afsked har vi taget en snak med Mogens om hans mange år i FC Horsens:

Du har valgt at stoppe som frivillig i FC Horsens efter rigtig mange år. Hvad har fået dig til at tage den beslutning?

- Det har ikke været nogen nem beslutning. Jeg var selv med til at stifte FC Horsens tilbage i 1987, hvor B1940 og Dagnæs IF blev slået sammen. I alle 38 år har det været en stor del af mit liv. Men de seneste år har jeg også kunne jeg mærke, at tiden var kommet til at give plads til nogle andre. Jeg har rundet de 80 år, og det kræver altså energi at være frivillig på det niveau, jeg har været.

- Det er jo en stor del af min identitet, det her. Men jeg har også vidst det i et stykke tid – at det var ved at være nu. Og jeg vil gerne stoppe, mens jeg stadig kan være positiv og stolt over det, jeg har gjort. Ikke fordi jeg er træt af det, men fordi det føles rigtigt.

Hvilke roller har du haft i klubben igennem årene?

- Jeg har haft mange kasketter på - alt fra kampfordeler og formand til holdleder og træner for alverdens hold gennem tiden - ja, jeg har næsten haft alle funktioner, vil jeg tro.

Hvad har drevet dig til at blive ved så længe?

- Det har helt klart været fællesskabet. Den der følelse af, at man er en del af noget, og at man gør en forskel. Det giver virkelig meget at se, hvordan børnene og de unge vokser op i klubben, lærer sammenhold og ansvar. Og så har det jo også bare været sjovt at være med lige fra den spæde start og set, hvilken udvikling klubben har været igennem.

Hvordan har du oplevet, at klubben har forandret sig gennem årene?

- Det er en helt anden klub i dag. Dengang var det mere løst og drevet af nogle få ildsjæle. I dag er det mere organiseret. Der er struktur, trænermøder, ungdomsstrategier og alle mulige andre gode tiltag. Det er godt, men det stiller også nogle andre krav til de frivillige.

Er der nogle særlige øjeblikke, du husker tilbage på med stolthed?

- Ja, der er mange. Men jeg husker især, når vores seniorhold var nede at vende i Serie 3, og på ganske få år rykkede op i rækkerne. Sådan nogle ture har der været nogle stykker af undervejs, og det har været en rutschebanetur hver gang. Derudover var beslutningen om at blive en del af AC Horsens tilbage i 1994 vigtig, og det er jeg også stolt over at have været en del af. I stedet for at kæmpe om de bedste unge spillere i Horsens om omegn, var det bedre at slå os sammen under én paraply, selvom der har været bump undervejs.

Hvad har været det sværeste i rollen som frivillig?

- Det er nok, når man ikke føler, der er hænder nok. Når man løber stærkt og alligevel ikke kan nå det hele. Man vil gerne gøre det hele godt. Heldigvis er det for det meste lykkedes at komme i mål med de ting, vi har søsat.

Hvad håber du, folk i og omkring FC Horsens husker dig for?

- At jeg var der. At jeg stillede op. Og at jeg gjorde det af hjertet. Jeg håber, folk tænker: “Ham kunne vi regne med.” Det betyder mere end noget andet.

I morgen fredag den 25. april bliver Mogens Hansen hyldet, når FC Horsens afholder afskedsreception for trænere, ledere og venner af klubben.