- Det betyder rigtig meget for især os unge at være sammen om noget og føle, at man er en del af et fællesskab. Jeg valgte selv at gå til vinterfodbold, da nogle af mine kammerater gjorde det, så det er også noget, der smitter positivt af på hinanden.

Sådan siger 13-årige Andreas fra FC Skanderborg om hans store lyst til at spille udendørs fodbold på kunstgræs om vinteren.

Og han er ikke alene.

Interessen for at spille fodbold på kunstgræsbaner bliver kun større og større. Fodbold er blevet en helårsidræt, og de populære baner har derfor stor betydning for det lokale liv i mange fodboldklubber og kommuner.

Flere spiller om vinteren
Den stigende interesse manifesterer sig også i DBU Jyllands aktivitetstal.

I denne vinter har knap 1600 jyske fodboldhold spillet udendørs fodboldturneringer på kunstgræs. Og både blandt børn og unge har hold-fremgangen været på omkring 30 procent i forhold til sidste år.

Der findes i Jylland omkring 200 kunstgræsbaner, og det vedtagne EU-forbud fra efteråret 2023 mod mikroplast betyder som bekendt, at der fra efteråret 2031 ikke længere kan markedsføres og sælges gummigranulat.

Derfor er det nødvendigt, at der findes alternative løsninger.

Kunstgræs tiltrækker
- Der er i breddefodbolden en stigende interesse for at spille udendørs året rundt, og vi kan jo se, at de steder, hvor man har mulighed for at træne og spille på kunstgræsbaner, er de steder, hvor medlemmer og måske også frivillige søger hen, forklarer Rasmus Johansen, der er politisk ansvarlig for faciliteter og bæredygtighed under DBU Jylland og fortsætter:

- Men da vi i vinterhalvåret går ned på under 10 procent af den vante banekapacitet, som normalt er til rådighed udendørs, er vi ikke alene afhængige af de eksisterende gode og spilbare kunstgræsbaner. Vi har brug for endnu flere, hvis vi skal fastholde aktiviteterne for de mange børn, unge og voksne og samtidig kunne imødekomme den stigende efterspørgsel.

Afhjælper vejr-udfordringer
Rasmus Johansen peger også på, at kunstgræsbanerne i høj grad hjælper klubberne i de perioder i sommerhalvåret, hvor megen regn eller lange perioder uden regn forhindrer brugen af græsbaner:

- De hårdføre kunstgræsbaner bliver vigtigere og vigtigere for vores klubber i forhold til de mærkbare forandringer i vejret. F.eks. de stigende antal perioder med rigtig megen regn, insektangreb  eller  perioder med tørke, hvor nogle baner bliver ubrugelige. Her betyder kunstgræsbanerne, at vi stadig kan holde medlemmerne aktive, og vi ser vi jo nok desværre ind i, at disse udfordringer ikke bliver mindre i fremtiden. Tværtimod, siger Rasmus Johansen.

Nationalt testprogram
Derfor er DBU også aktivt gået ind i arbejdet omkring etableringen af et nationalt testprogram for alternativ infill til kunstgræsbaner. DBU bidrager økonomisk til dette arbejde, og samtidig har det danske fodboldforbund dialog med forbundene i Norge og Sverige omkring løsninger og udvikling, da vi på mange måder deler udfordringer, f.eks. i forhold til miljøansvar og vejrforhold. Også flere jyske kommuner bidrager til det nationale testprogram.

Rasmus Johansen påpeger vigtigheden af, at overgangen til den næste generation af kunstgræs netop sker på et veldokumenteret og oplyst grundlag, som tager højde for, at banerne både er økonomisk rentable, miljøvenlige og med den nødvendige funktionalitet for at fastholde og tiltrække spillere:

- Men vi kan ikke risikere, at vi stopper udviklingen, for vi har et stort behov for bane-kapacitet til at holde gang i de mange børn, unge og voksne, der allerede spiller, og vi synes, at det er vigtigt at værne om deres fællesskab, sundhed og aktivitetsniveau, siger Rasmus Johansen.