KOMMENTAR:

Af Bent Clausen, formand, DBU Jylland

Lidt nord for Viborg ligger den lille landsby, Bjerregrav, der med sine godt 450 indbyggere ligner mange andre små byer.

Men trods byens beskedne indbyggertal findes der både en købmand og en friskole. Og så er der byens stolthed: Hersom/Bjerregrav IF, eller blot "HBI", som de lokale kalder fodboldklubben.

Og modsat en række andre klubber, der holder til i et tyndt befolket område, kæmper HBI ikke med lave medlemstal. Tværtimod. Klubben kan præstere hele seks seniorhold, både kvinder og mænd, og der er også hold i alle børne- og ungdomsrækker, i samarbejde med naboklubberne fra Møldrup og Klejtrup.

Historien om HBI er heldigvis ikke enestående, for der er andre positive eksempler på små klubber, der klarer sig godt. Men generelt oplever vi i disse år, at fodbolden er udfordret i de små lokalsamfund.

Vanskeligere vilkår

Det kan også ses på klubudviklingen. I dag findes der 830 fodboldklubber under DBU Jylland. Det er rigtig mange, men alligevel omkring 100 færre end for 15 år siden, og vi må også konstatere, at den stigende tilstrømning af spillere til fodbolden går uden om de små klubber.

Forklaringen er primært, at befolkningen bevæger sig mod de store bysamfund. Noget der bl.a. kan mærkes i det vestjyske område.

Dermed bliver grundlaget for at drive fodboldklub i et lille lokalsamfund sværere. Måske mangler der frivillige, og måske kniber det også med at samle børn og voksne nok til at kunne stille et fodboldhold.

Men vi ønsker jo ikke, at fodbold kun skal være tilgængelig for os, der bor i de større byer. Vi ønsker, at der skal være en fodboldklub i hver eneste by.

Derfor er det også en udfordring for vores samfund generelt. For foreningslivet spiller som bekendt en vigtig rolle i landdistrikterne og de små lokalsamfund.

Vigtigt for samfundsudviklingen

Dette er senest dokumenteret i en ny undersøgelse fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet (SDU), hvor konklusionen bl.a. lyder, at foreningslivet skaber liv og aktivitet, og at frivillige i de mindre byer har en positiv betydning for deres lokalsamfund.

Derfor er det vigtigt – ikke bare for os i fodboldsystemet – men for vores samfundsudvikling, at der gøres en indsats for at holde liv i hver eneste fodboldklub – ikke mindst i yderdistrikterne.

For den lokale tilstedeværelse af klubber er jo netop et af fodboldens helt store bidrag til sammenhængskraften i vores samfund, for fodboldklubben og dens frivillige repræsenterer noget andet og mere end blot selve fodboldaktiviteten. Nemlig rammen for samvær, netværk og fællesskab.

Derfor er det vigtigt – ikke bare for os i fodboldsystemet – men for vores samfundsudvikling, at der gøres en indsats for at holde liv i hver eneste fodboldklub – ikke mindst i yderdistrikterne.

Nu er der bestemt ikke noget i vejen med store fodboldklubber. Tværtimod. Klubdiversiteten er en styrke, og der er brug for og plads til alle typer klubber.

Men nedgangen i antallet af klubber er bekymrende, og derfor har vi netop fodbolden i de små lokalsamfund som særligt indsatsområde i DBU Jylland. Vi rækker ud til klubberne i de små samfund for at blive klogere på, hvad der kan holde gang i fodboldlivet trods svære vilkår, og vi skaber netværk mellem de små klubber, så de kan dele vigtig viden og inspirere hinanden.

I den sammenhæng er fortællingen om HBI dukket op, og klubben lægger ikke skjul på, at deres aktuelle succes først og fremmest handler om samarbejde. Samarbejde mellem klubben og byen.

Dette samarbejde sker bl.a. gennem modellen ”Bjerregrav United”, hvor købmanden, borgerforeningen, pensionistforeningen, friskolen og fodboldklubben afstemmer og planlægger tiltag og tanker, så man undgår intern konkurrence, men i stedet hjælper hinanden og spiller hinanden gode.

Vælter taburetten?

Som klubben siger: ”I ethvert lille samfund skal der gerne være en skole, en købmand og en fodboldklub, og hvis blot en af disse tre falder væk, vil samfundet desværre i mange tilfælde få det svært. Man kan sammenligne det med en taburet - den vil også vælte, hvis man savede det ene ben af.”

Sidst men ikke mindst fremhæver HBI’s formand noget, som måske er det allervigtigste. Nemlig nødvendigheden af, at nogen griber dirigentstokken, tager initiativ og bringer noget energi ind til bordet.

Sidstnævnte pointe er i høj grad også en påmindelse om vigtigheden af at skabe gode rammer for frivilligheden. Det er i særdeleshed afgørende, hvis foreningslivet fortsat skal være med til at skabe en samfundsmæssig balance, så vi også får liv, vækst og udvikling i landdistrikterne og de små lokalsamfund.

(Kommentaren er den 27. maj 2024  blevet offentliggjort i netmediet Idrætsmonitor)