Årgang 0 blev født i efterdønningerne af 90’ernes Y2K-frygt og boyband-popularitet. Men mens hypen for begge dele fadede ud i starten af 0’erne, så var det omvendt her Årgang 0’s fodboldinteresse blev født.

Børnene fra år 2000 er for længst blevet voksne mennesker, og de, som har bibeholdt interessen for fodbolden, er i dag seniorspillere. Der er dog mange, som af den ene eller anden grund, ikke spiller fodbold længere.

I denne artikel har vi valgt at kaste et nuanceret blik på statistikkerne for at se, hvornår det største frafald har fundet sted blandt Millennium-børnene, og hvorfor tallene ser ud, som de gør.  

Den tidligere elitefodboldspiller, og nuværende ekspert i talentudvikling og sportspsykologi, Britta Olsen, giver sit bud på årsagerne.

I forhold til at få så valide tal som muligt har vi valgt udelukkende at kigge på spillere fra klubber, som har benyttet sig af automatisk kontingentkørsel.

De kritiske årgange

De røde søjler i diagrammet over udmeldelser afslører, at det første store frafaldsspring for Årgang 0-spillerne kom i 2014. Altså det år, hvor spillerne blev 14 år. Her sprang antallet af udmeldelser fra 134 spillere i 2013 til 616 i 2014. En stigning på over 450 procent. Ifølge Britta Olsen er der flere årsager til, at vi lige præcis her ser en eksplosion i antallet af unge, som stopper med fodbold.

- Der er faktisk mange faktorer, som spiller ind. Først og fremmest går de her personer fra at gå i 6. klasse til at gå i 7.- 8. klasse. Her begynder de at skulle til eksamen og mange af de unge begynder at føle, at de skal præstere i flere arenaer på samme tid. Mange får også et fritidsjob oveni på det her tidspunkt, og for begge dele gælder det, at det skal passes og mestres. Det fører til en ubevist prioritering, hvor de unge begynder at vurdere, hvor kræfterne bliver brugt bedst, fortæller Britta Olsen og understreger, at selve fodboldaktiviteten også kan ændre sig for de unge.

- Rent sportsligt sker der også noget omkring holdene. Mange laver sondringen om de er på A- eller B-holdet, og sætter det op imod de ambitioner, de har. Flere spørger sig selv, om det nu er værd at bruge så meget tid det, hvis de alligevel ikke udvikler sig, som de havde håbet, siger Britta Olsen, som også nævner det som en trussel mod fodboldprioriteringen, hvis man ikke har fået hjælp til at håndtere de følelser og tanker, der kan opstå, når man møder nederlag. 

18 år og travlt ungdomsliv

Mens der er mange, som dropper fodbolden omkring deres 14. leveår, gør det samme sig i høj grad også gældende det år, hvor spillerne bliver 18 år. Med 965 udmeldelser er 2018 faktisk det år, hvor der var suverænt flest af årgang 2000’erne, som stoppede med fodbold.

- I 2018 var denne her årgang jo netop hjemvendt fra efterskole og begyndt på ungdomsuddannelse. Her mødte de igen nye, og større, krav til uddannelsesniveauet, og de skulle igen i gang med at begå sig i en helt ny arena. Et nyt sted, hvor der igen var noget nyt på spil rent socialt i klassemiljøet. De her igen skulle bruge ressourcer på at blive accepteret og finde deres gruppe, fortæller Britta Olsen, som også understreger, at der ofte er yderligere fokus på at gøre det godt, når man begynder på en videregående uddannelse.

- Typisk sker der så også det i fodboldklubben, at de unge går fra at spille på deres ungdomshold til at blive seniorspiller. Det giver igen et nyt fællesskab at forholde sig til, og så kan det være lettere at stoppe med at spille fodbold end at blive og kæmpe for en ny plads i hierarkiet, lyder det fra Britta Olsen, som faktisk selv var så dygtig til at spille fodbold, at hun både spillede på U17-, U19- og U23-landsholdet inden hun senere måtte stoppe pga. problemer med hjernerystelser. 

Så hvordan forbedrer vi fastholdelsen?

I alt stoppede 4310 jyske årgang 2000-unge ud af 8174 spillere samlet set med at gå til fodbold fra deres 13. til deres 19. leveår, når vi udelukkende kigger på tal fra klubber, som har benytter sig af automatisk kontingentkørsel. Det kan man med temmelig stor sikkerhed i stemmen kalde for et markant indhug i antallet af fodboldspillere. Der er dog ingen grund til at fortvivle, for der er flere måder at arbejde med en bedre fastholdelse, lyder det fra Britta Olsen.

- Rigtig meget tyder på, at det er vigtigt for de her spillere, at fodboldklubben er et sted, hvor der er fokus på trivsel og udvikling frem for resultater. Når de unge bliver målt og vejet i skolen og på fritidsjobbet, så har de ikke behov for, at der er et kæmpe pres på i deres fritidsaktivitet, siger hun.

- Det er meget væsentligt, at man får skabt et omsorgsfuldt miljø, hvor de unge føler sig set og hørt. At man som træner eller holdleder forsøger at fornemme, om nogen meget for kede af det, hvis de taber eller ikke lykkes. Man skal tale med de her unge om, hvad deres fokus er. Inddrage dem. Især pigerne er gode til at reflektere over ting som ”hvorfor træner vi det her”, og ”hvorfor giver det her mening”. Det giver en indre motivation og et klarsyn i forhold til, hvorfor fodboldaktiviteten er værd at bruge tid på, siger Britta Olsen.

- De skal slet og ret kunne se, at ”jeg får faktisk noget ud af det her”. Det kan være ting som venner, kvalifikationer eller struktur, som kan være payoff for dem.