Digitale drillerier og vogter af sidelinjen
Kort før kampstart samler René Pedersen spillernes våde og tilfældigt dumpede overtrækstøj i en vasketøjskurv, og så kaster han sig over en af de nyere opgaver for mange holdledere.

- Men det driller lidt, konstaterer han opgivende, mens han ønsker, at displayet på mobilen viser en forbindelse mellem telefonen og det grønne VEO-kamera. Det lykkes dog ikke, og en af klubbens øvrige frivillige må tilkaldes få at få det til at spille.

Samtidig er de helt blåklædte Bording-spillere i færd med den obligatoriske fairplay-hilsen med modstanderholdet. ”Go’ kamp”-symfonien fylder lydbilledet for en kort stund, og så er det ellers kamptid.

René Pedersen står trofast ved cheftræner Jørn Jensens side. I sin højre hånd bærer han som altid linieflaget. Det er endnu en opgave, han tager meget seriøst.

- Faktisk bliver jeg tit rost af dommerne, fordi jeg hjælper dem med den opgave. Og jeg er altid fair, siger holdlederen og et par af tilskuerne bakker op om den påstand.

- Han er i hvert fald ikke hjemmedommer, snarere omvendt, indskyder de drillende.

I kølvandet på kommentarerne kommer en lille indrømmelse fra René:

- Jeg viser også nogle gange, hvem jeg synes, indkastet er til. Det er dog ikke altid, de ønsker den hjælp, siger han med et smil.

Konstant til tjeneste
Undervejs i kampen kommer løbende opgaver, som René Pedersen trofast og ubesværligt griber. Først løber en af Bording IF’s spillere ind i en mindre vridskade i fodleddet.

- René, hent noget is, lyder det prompte fra Jørn Jensen.

Straks henter holdlederen en ispose fra lægetasken, så spilleren kan blive tilset og få foden kølet ned.

Nærmest samtidig skal Ray-Ray igen i aktion, da udeholdet udnytter et boldtab i forsvaret og særdeles smukt lopper bolden i mål. Meget elegant og velsagtens 25 meter udefra. Renés opgave består først og fremmest i at trykke på ”den forkerte” knap på stadionuret, så det viser 0-1.

Dernæst hiver han mobilen op ad lommen og laver samme manøvre som livescoreindberetter.

Han gentager nærmest én-til-én opgaven blot to minutter senere. Nu viser tavlen et stort 2-tal ud fra det gæstende holds score. Det bliver også stillingen ved pausen.

Stolthed over at være sidste mand
I pausen kommer først træner og siden anføreren, Tommy Hansen, med opmuntrende ord til spillergruppen.

Det bliver også anførerens sidste aktion i kampen, for der er en klar aftale om, at han skal på sidelinjen i 2. halvleg for at passe datteren på blot fem måneder.

Med hånden på barnevognen med vuggende bevægelser sætter han lidt ord på René Pedersens betydning for herreseniorafdelingen i Bording IF.

- Han betyder utrolig meget. Han klarer alle de der små, men vigtige, opgaver, så vi spillere kan koncentrere os om at blive klar til kampene. Vi er nok ikke gode nok til at anerkende hans betydning, men vi er meget glade for hans indsats, siger Tommy Hansen, mens han håber på, at lille Silja falder i søvn, så han alligevel kan komme på banen for at hjælpe gutterne.

- Vi mærker mest, hvor meget han betyder, når han ikke er der, tilføjer han så.

Undertegnede er der ingen, der vil bemærke, hvis ikke jeg var til stede. Derfor smutter jeg midtvejs i 2. halvleg hjemad. Efter aftale med René og co.

- Jeg er utrolig glad for, at du kom hele vejen hertil for at lave en artikel om mig, siger René Pedersen storsmilende, mens jeg pakker tasken og forlader kampbanen og Bording.

Derfor overværer jeg heller ikke de sidste opgaver fra holdlederen. Men meget skal da være gået galt, hvis ikke Ray-Ray står for at samle spillertøjet ind, hente pilsner i køleskabet og stå for afstemningen om kampens spiller. Og så står han tilbage som sidste mand i omklædningsrummet.

- Jeg er altid den sidste, der tager hjem, har han nemlig tidligere fortalt det.

Nøjagtig som han plejer at gøre det. Nøjagtig som han elsker det.