Fra taktikbræt
til et flip med en mønt
Efter et helt liv som spiller og træner uddannede 49-årige Jan Overgaard sig til fodbolddommer for præcis et år siden. Vi var med det fodboldgale energibundt til en pigekamp i Sejs-Svejbæk.
”Hej. Godt at se dig”, lyder det på syngende randrusiansk fra den storsmilende mand, som i samme øjeblik rækker hånden frem for at hilse på.
Vi hilser, og manden med smilet viser over mod dommeromklædningsrummet i den anden ende af lokalet.
Lyset i det interimistiske dommeromklædningsrum er vagt og gulligt, men Jan Overgaard, som manden hedder, lyser det op med sine hyppige grin og store smil.
Vi er i klublokalerne i Sejs-Svejbæk IF, hvor Jan Overgaard er begyndt at iklæde sig den stilrene dommertrøje og tjekke op på spilletiden i dagens kamp i U15 Piger mellem Sejs-Svejbæk IF og FC Silkeborg.
For Jan Overgaard er det stadig forholdsvist nyt, at det er bænken i dommeromklædningsrummet, han har sat sig i. Med 43 års erfaring som fodboldspiller og omkring 30 års erfaring som træner, har det fortrinsvist været holdomklædningsrummene, den 49-årige har befundet sig i.
- Jeg skulle lige affinde mig med at have et omklædningsrum for mig selv. Det var lidt underligt i de første ti kampe, det må jeg indrømme. Nu har jeg vænnet mig til det, lyder det fra Jan Overgaard, mens han stikker kort og kuglepen i brystlommen.
En drøm der ikke var tid til
For Jan Overgaard var det en drøm, der blev realiseret, da han færdiggjorde det online dommergrundkursus for lige præcis et år siden. Trænergerningen og en hverdag med mindre børn og fuldtidsarbejde spændte ben for Jan Overgaard, der til dagligt arbejder på en plastvirksomhed.
Men da den 49-årige fodboldgale mand fra Ans kunne mærke, at han trængte til en pause fra tjansen som fodboldtræner, så var der pludselig rum i kalenderen til at prøve dommerhvervet af. Og det har han ikke fortrudt. Han har allerede dømt omkring 45 kampe, og han har mange flere i kalenderen.
- Jeg glæder mig altid, til jeg skal ud at dømme. Det er simpelthen bare fedt. Og selvom man skal passe fløjten, så kan man jo godt nyde det gode fodboldspil samtidigt. Det nyder jeg rigtig meget, lyder det fra Jan Overgaard i omklædningsrummet, som hverken dufter af varmecreme eller sved, men derimod af den sauna, som er placeret lige i bagenden af rummet.
Træt på den gode måde
På kunstgræsbanen i Sejs, har Jan Overgaard netop givet hånd til begge trænere, og nu lunter han op og ned ad sidelinjen for at få varmet kroppen op inden kampstart. Alt har indtil videre foregået med et smil på læben, og det gælder også opvarmningen.
Der er ikke meget pusten og stønnen fra Jan Overgaard, for formen er stadigvæk fin. For ikke alene er Jan Overgaard blevet en flittig fodbolddommer, han spiller også selv fodbold hver eneste uge. Derfor var det heller ikke fysikken, der var træt, når den rutinerede fodboldspiller havde dømt en kamp i starten af dommerlivet. Derimod var det hovedet, som var godt brugt – på den gode måde.
- I starten var jeg dælme træt, når jeg havde dømt. Jeg skulle lige vænne mig til at være på i en time plus det løse, og være opmærksom hele vejen igennem. Der kan du lettere tage små pauser som spiller eller træner, siger han.
Fodboldjargon giver energi
Måske skyldes det de mange år i barndomsklubben, men for Jan kommer energien og lysten til at dømme hovedsageligt fra den jargon og gensidige respekt, han især oplever fra spillerne, når han løber inden for stregerne.
- Den dialog du har med ungdomsspillerne, er guld værd. Det er fedt, når man som dommer formår at få skabt en stemning af, at vi er sammen om at skabe en god kamp. Et godt kampmiljø, lyder det fra Jan Overgaard, som også peger på en situation med en spiller, som det hidtidige højdepunkt i det korte dommerliv.
- Den fedeste oplevelse fik jeg i en kamp i Serie 2 Kvinder, hvor udeholdets træner mente, jeg lavede en lille fejl. Jeg ignorerede ham selv om han råbte en smule efter mig. I samme øjeblik kom en af spillerne løbende forbi mig og sagde, ”du skal ikke tage dig af ham. Sådan er han altid. Du dømmer godt”. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige. Det var sgu fedt, fortæller Jan Overgaard smilende inden han blæser i fløjten fra sin position i midtercirklen for at markere, at nu må de to hold godt komme nærmere.
Der skal trækkes lod, og så skal kampen i gang i det bløde aftenlys som denne marts-aften bader os i.
- Ambitionen? Den er bare at dømme
Kampen er nu godt i gang mellem de to energiske pigehold. For FC Silkeborg er det første kamp, mens Sejs-Svejbæk-pigerne har en enkelt kamp i bagagen allerede. Fodboldglæden lyser ud af samtlige spillere, men det er ikke kun pigerne, som stråler om kap med den mere og mere orange sol.
Helt ud over sidelinjen kan man også mærke Jan Overgaards glæde ved at løbe inde på banen. Ved at få spillet til at flyde og være en del af en skøn fodboldkamp.
Han klarer første halvleg til UG med kryds og slange. Men selv om han har godt greb om kampen og er en dygtig dommer, er ambitionerne ikke nødvendigvis at ræse op igennem rækkerne.
- Nej nej, slet ikke. Lige nu nyder jeg bare at dømme fodbold. Det er så simpelt som det. Om jeg dømmer Serie 2 eller en kamp i U15 Piger er ikke så væsentligt. Det er oplevelserne på banen, som tæller, siger han.
Da Jan Overgaard fløjter halvlegen af, fører FC Silkeborg 2-0 efter en kamp, som har bølget frem og tilbage.
Jan Overgaard løber ud til mig og evaluerer slagets gang. For nok har han dømt en halvlegs fodbold – men han har også kigget med på spillet undervejs.
- Det er en god kamp. I starten havde Sejs-Svejbæk bedst fat i spillet, men så tippede den pludseligt. Det er fedt, det bølger frem og tilbage, understreger han, inden vi tager afsked. Jeg har det, jeg skal bruge, fortæller jeg.
Og med et stort smil, og på syngende randrusiansk, stikker Jan Overgaard hånden frem.
- Det var godt at se dig, lyder det.
