KOMMENTAR:

Af Bent Clausen, formand, DBU Jylland

12 kilometer nordøst for Aalborg finder man Langholt.

Med sine omtrent 1000 indbyggere minder byen på mange måder om andre små landsbysamfund.

Der er en købmand, en kirke og en lille skole. Alt sammen vigtige organer, der kan holde en by på den størrelse i live.

Men indtil foråret 2019 manglede der noget, som også er med til at give liv til en landsby – nemlig en fodboldklub.

Fodbolden i Langholt var reelt ikke-eksisterende, og de lokale fodboldbaner lignede mest af alt brakmarker, ligesom klubhuset stod gabende tomt. Det var et trist syn. Kort sagt var fodbolden helt og aldeles punkteret i den lille landsby.

En afgørende beslutning

Men en flok handlekraftige forældre i lokalområdet ville det anderledes. De ønskede, at der skulle være et sted, hvor deres børn kunne spille fodbold, og derfor besluttede de sig for at puste nyt liv i klubben. Og som det første gik de i gang med at få stablet en pigeafdeling på benene – helt fra bunden.

Den beslutning skulle vise sig at være vendepunktet for den ellers uddøde klub. For det blev ikke alene startskuddet til en pigeafdeling, som i dag består af over 50 spillere fordelt på flere forskellige årgange. Det var også første skridt imod, at klubben i dag kan mønstre hold i både børn, ungdom og senior – både for drenge/herrer og piger/kvinder.

Ifølge klubben selv har det været muligt at fastholde succes’en, fordi der er etableret et godt samarbejde med både skole og børnehave, og fordi der er skabt en kultur for, at mange forældre engagerer sig aktivt i fodboldklubben som spillere, trænere og frivillige.

Den virkelige forskel

Klubben peger også på, at det har været afgørende, at man er blevet mødt med opbakning fra hele lokalsamfundet, bl.a. fik en flok af klubbens herresenior-spillere renoveret de slidte faciliteter, så der nu er etableret et nyt redskabsrum, et dommer- og trænerrum i hallen. Og lige nu arbejdes der på et nyt tilskuerrækværk, en ny kiosk, en ny måltavle samt udskiftningsbokse.

Jeg vil derfor blot nøjes med at konstatere, at ildsjæle og handlekraftige frivillige udgør den virkelige forskel, når vi taler om medlemsvækst, fastholdelse og et stærkt lokalt fodboldmiljø.

Selvom historien fra Langholt er fantastisk, er den ikke enestående. Som Langholt faktisk også selv fremhæver, er der andre små klubber, der bøvler med mange af de samme udfordringer. Og det nytter jo ikke noget, at foreningsidrætten kun skal være et tilbud for børn og voksne i de større byer.

Hvis vi for alvor skal have mange til at spille fodbold og dyrke idræt i det hele taget, er vi nødt til at anerkende de faktorer, der reelt yder indflydelse på idrætsdeltagelsen, f.eks. målrettede investeringer i breddeidrættens menneskelige ressourcer, aktiviteter og faciliteter. Bent Clausen, formand, DBU Jylland

Jeg har selv været så heldig at være i Australien på vegne af DBU for at følge og bakke op om de danske kvinders flotte præstationer ved fodbold-VM, og jeg har også fulgt tæt med i både Jonas Vingegaards og Holger Runes imponerende bedrifter denne sommer.

Langholt-effekten.....

Jeg er da heller ikke i tvivl om, at de flotte elitepræstationer skaber drømme, motivation og begejstring hos mange børn og unge. Men hvis rammerne ikke er til stede, hvis der ikke er en flok frivillige ildsjæle, til at stå for alle de praktiske opgaver, og hvis der ikke er kvalitetstilbud og et sundt og trygt miljø, nytter det hele ligesom bare ikke noget.

Derfor tror jeg langt mere på betydningen af Langholt-effekten. Eller andre tilsvarende ildsjæle-effekter.

Så hvis vi for alvor skal have mange til at spille fodbold og dyrke idræt i det hele taget, er vi nødt til at anerkende de faktorer, der reelt yder indflydelse på idrætsdeltagelsen, f.eks. målrettede investeringer i breddeidrættens menneskelige ressourcer, aktiviteter og faciliteter.

Den effekt er for alvor bæredygtig.