- Vi ses skat, lyder det fra Lars Bering, inden han kysser sin kone farvel.

Vi er på besøg hos IF Fremad Nørhalne-spilleren en tirsdag aften, hvor han, som så ofte før, har pakket sportstasken og er på vej til fodboldtræning. Lars Bering hopper i et par sneakers og lukker hoveddøren. Bilnøglerne lader han blive hjemme, for som altid foregår transporten op til klubben på gåben.

- Det var ikke en mulighed, at jeg skulle bosætte mig et andet sted end her i Nørhalne, lyder det fra den 33-årige bygningskonstruktør, som har spillet på klubbens bedste seniorhold, siden han blev rykket op fra ungdomsafdelingen i 2006. Fodbolden har altid betydet meget for den lokale gut, som siden han blev seniorspiller har en helt unik statistik. Han har nemlig bare misset én enkelt kamp på de godt 16 år, der er passeret siden debuten. Det var tilmed en træningskamp, som, efter lidt diskussion i hjemmet, blev droppet til fordel for datterens tre års fødselsdag.

- Jeg føler, jeg svigter mine holdkammerater, hvis jeg bliver hjemme. Og så synes jeg, det er dumt at melde afbud til noget, som jeg går så højt op i og bruger så meget tid på, siger Lars Bering, mens han forcerer grusvejen, som ad bagveje bringer ham op til Nørhalne Stadion.

På banen med syet mund og brækkede lemmer
Lars Bering er spinkel af statur, men viljen er til gengæld stærk hos den dedikerede fodboldspiller. Hverken dårligt vejr eller småskader kan få ham til at blive væk fra hans elskede hobby. Det viste sig senest, da han, ved et uheld, fik en albue i ansigtet i en kamp nogle uger tidligere.

- Bering blødte voldsomt, men han fik fyldt munden op med toiletpapir, så det ikke blødte. Han ville jo gerne spille videre. Om aftenen var han ved vagtlægen og blive syet. Her var meldingen, at han skulle holde sig fra fodbold den kommende uge. Men om tirsdagen var han igen til træning. Sådan er Bering, lyder det fra holdlederen, Ole Svendsen.

Han kender den ukuelige anfører rigtigt godt. Udover at have spillet med Lars Bering er de to også genboer. Med et stort smil på læben, fortæller han om en anden episode, hvor Lars Bering spillede mod alle odds.

- Han havde brækket noget i hånden og måtte have gips på armen helt op til albuen. Men Lars pakkede bare armen ind i bobleplast, og fik lov af dommerne til at spille kampene med det, da de hver gang skønnede, at det hverken var til fare for ham selv eller andre.

Denne tirsdag aften fejler Lars Bering intet, og han er efterhånden nået op til klubhuset i Nørhalne. Her har han brugt ekstra meget tid den seneste periode udover fodbolden. Han har nemlig været frivillig byggeleder på et større renoveringsprojekt af klubbens omklædningsrum, hvor blandt andet klinkerne og loftet er blevet udskiftet.

- Vi mangler bare lige nogen nye knagerækker, fortæller han stolt, mens han klæder om.

Forvent afbud til familiefester
Længe før de øvrige holdkammerater kommer ud på træningsbanen, er Lars Bering allerede godt i gang med sin egen opvarmning, og han har vel løbet på tværs af banen og retur igen mindst ti gange, før holdets træner kalder tropperne sammen. Den fodboldgale midtbaneslider går forrest i alle aspekter i IF Fremad Nørhalnes seniortrup. Derfor kan man godt forvente, at Lars Bering dukker op, selv om han er inviteret til familiefester eller mærkedage på kampdagene.

- Jeg tror godt, min familie ved, at inviterer man mig en lørdag, så kan det godt være, jeg er med til festen fra start, men at jeg lige kører en tur ved middagstid. Så kommer jeg tilbage igen, til det sidste, når vores kamp er færdigspillet, lyder det med et skævt smil fra Lars Bering, som heller ikke har meldt afbud til mere end tre træningspas de seneste 16 år.

- Jeg fik corona i starten af foråret, og det kostede to afbud. Og så var jeg ikke til træning, da min datter blev født. Ellers kan jeg ikke komme i tanke om andre afbud, siger Lars Bering, som håber, at hans prioriteringer og fremmødeprocent kan inspirere holdets yngre kræfter.

- Men det går altså ikke så godt med det. Jeg forstår ikke altid de afbud, som tikker ind. Det må jeg indrømme, siger han.

Træner sætter pris på sin anfører
Efter en fælles opvarmning deler første- og andetholdstræneren truppen op i to. Lars Bering går med førsteholdsspillerne over og spiller kant. Herefter står den på endnu et træningsspil, hvor den fitte midtbanespiller ikke skåner sig selv. Og for første gang i aften kan man spotte et par sveddråber titte frem på midtbanespillerens pande.

- Godt kæmpet, Bering! Lyder det ud over banerne fra træneren, Ole Hansen, som har stået i spidsen for førsteholdet i IF Fremad Nørhalne det seneste halvandet år. Her har han oplevet, hvordan klubmanden og anføreren har ageret som enhver træners drøm.

- Jeg har været træner i 25-30 år, og jeg har aldrig mødt en som Bering. Én ting er alt det han leverer til træning og kamp, hvor han jo bare er der hver gang. Noget andet er alt det, der ligger udover fodbolden i forhold til at hjælpe klubben med en arbejdsindsats. Han er altid den første, som melder sig. Det er helt fantastisk at have sådan en spiller omkring sig, lyder det med et anerkendende nik, fra Ole Hansen.

Der skal et brækket ben til
Solen er efterhånden på vej ned bag de træer, som omkranser fodboldbanerne i Nørhalne. Efterhånden som den synker dybere og dybere, farver den skyerne i horisonten i rødlige farver. Samme nuance har kinderne hos Lars Bering, efterhånden som pulsen stiger. For han har givet sig fuldt ud, denne træningsaften. Helt som han plejer.

Lars Bering spiller fodbold, når det regner og sner. Han spiller, når det er koldt og varmt. Og han spiller, når andre ville melde afbud. Han er en helt unik fodboldspiller. Kort og godt. Og efterhånden som aftenens træning er ved at være forbi, får førsteholdstræneren og holdlederen mulighed for at give deres bud på, hvad der skal til for at holde Lars Bering væk fra en kamp eller en træning i klubbens farver. De to giver, uafhængigt af hinanden, det helt samme svar.

- Så skulle han brække benet.