Det droppede fællesbad
er dårligt nyt for fodboldklubber
Ifølge en forsker kan det være en god idé, hvis man som fodboldklub formår at skabe en god kultur omkring fælles omklædning og bad efter træning og kamp.
Selv på de travle træningsaftener i de jyske fodboldklubber ser man oftere og oftere, at omklædningsrummene står tomme.
Det er blevet en stadig mere gennemgående trend blandt de jyske fodboldspillere, at omklædningen, og ikke mindst badet, ikke bliver foretaget blandt knagerækker og holdkammerater i klubbens omklædningsrum. Derimod er det blevet en ny normal, at det først er, når man er kommet hjem, at knæene bliver vasket rene og det civile tøj bliver taget på.
Men når spillerne hopper direkte fra fodboldstøvlerne og over i et par sneakers og cykler hjem med det samme efter fodbold i stedet for at gå i omklædningsrummet sammen, så går de glip af et stort socialt samlingspunkt og en vigtig kropslig dannelse, lyder det fra Ask Vest Christiansen, som er lektor og ph.d. ved institut for folkesundhed ved Aahus Universitet.
”Vi skal øve os i at se hinanden uden tøj på”
Ifølge Ask Vest Christiansen er den manglende omklædning ikke kun en virkelighed i foreningsidrætten. Også i skolerne har tendensen været den samme, og slagsiden er til at få øje på. For i takt med at omklædningen og fællesbadet er blevet skåret fra, er forestillingen om det perfekte ydre kommet til at fylde mere.
- Når vi ikke klæder om sammen og ikke kigger på hinanden, så er det på de sociale medier, vi hovedsageligt får input omkring, hvordan andres kroppe ser ud. Det er et problem, for så får man den forestilling, at det er det perfekte, som er det normale. Den direkte konsekvens af det er, vi får et dårligere forhold til vores egen krop. Til den måde vi selv ser ud på, lyder vurderingen fra Ask Vest Christiansen, som bl.a. har forsket i de motiver og forestillinger, som ligger til grund for brugen af steroider hos unge mænd.
- Som fodboldklub kan man godt arbejde med denne her forestilling. Hvis vi hjælper fodboldspillerne med at lære at klæde om og bade sammen, så lærer vi dem at få et mere normalt syn på deres krop. I reglen skal man skal udsætte sig for det, man frygter, for at det farlige til sidst bliver ufarligt og normalt. Det gælder for de fleste typer af angst. Det glæder også frygten for at vise sin krop til andre i et omklædningsrum, siger forskeren.
Når vi ikke klæder om sammen og ikke kigger på hinanden, så er det på de sociale medier, vi hovedsageligt får input omkring, hvordan andres kroppe ser ud. Det er et problem, for så får man den forestilling, at det er det perfekte, som er det normale Ask Vest Christiansen
Større fokus på individet end tidligere
Den manglende fællesomklædning er noget, som er opstået de seneste årtier. Årsagen er ganske simpel og skal bl.a. findes i måden, vi opdrager på i 2022.
- Det her fravalg fra de unges side skyldes både samfundstendenser, hvor individualiseringen har en større rolle end tidligere, og det faktum, at vi har fået flere valg. Dengang nutidens voksne var yngre, var der ikke de samme valg. Vi skulle bare gå i bad ude i klinkebaderummet, end of discussion. Også selv om der helt sikkert også var folk, som var pressede over det også dengang, forklarer Ask Vest Christiansen.
I de her år er vi altså mere bevidste om, at vi måske kan få lov til at træffe andre valg end andre, ligesom der er kommet et større fokus på det enkelte menneskes ønsker.
- Vi tager helt klart større et hensyn til individet den dag i dag. Tidligere klappede vi bare hælene sammen og gjorde, hvad der blev sagt. Vi har også en forældregeneration nu, som er meget mere vant til at lytte til deres børns bekymringer og tage sig af dem. Vi har forældre, som ofte går ind og siger, at ”der er lige nogen særlige forhold omkring mit barn, I skal tage hensyn til”. Det er ofte ting, som man tidligere selv løste som barn, siger Ask Vest Christiansen, som dog også understreger, at der ingen regler er uden undtagelser:
- Vi skal naturligvis tage de unges bekymringer alvorligt. Vi skal være klar til at tage snakken med dem og lytte til dem omkring eventuelle betænkeligheder. Og så er det vigtigt, at der er en voksen, som hjælper med den gode adfærd i omklædningsrummet. Fx ved at der ikke bliver brugt mobiltelefoner, når man bader og klæder om. For der skal kun slippe ét billede ud af en letpåklædt eller nøgen person, som i forvejen er lidt presset over det her, for at det hele krakelerer, lyder det fra Ask Vest Christiansen.
- Man skal være klar til at sætte hårdt ind, så der ikke er nogen, som bliver outed eller mobbet.
En god idé at sætte ind tidligt
Forskeren er ikke i tvivl om, at det er godt givet ud, hvis man som klub laver en politik på det her område. For når dét lykkedes, er gevinsterne ikke til at tage fejl af.
- Det kan være enormt hyggeligt at have det her fællesskab i et omklædningsrum. Det er helt klart med til at styrke sammenholdet i gruppen, hvis man også dyrker socialiseringen i denne her kontekst. Men mindst lige så vigtigt er det, at man kan opdyrke en større tolerance til egen krop. At man vil få en bredere opfattelse af, hvordan en almindelig krop ser ud, siger han og anbefaler, at denne her omstilling starter så tidligt som muligt.
- Jo tidligere sådan en adfærdsændring kommer, jo nemmere er det at få den til at lykkes. Det kan godt være sværere, når puberteten sætter ind og kroppen ændrer sig. Også fordi de kropslige forandringer i den forbindelse kan sprede sig ud over en årrække i en klasse eller årgang, siger forskeren.
Lav en decideret politik på området
Hvis man skal lykkes med at få gennemført en ændring af kulturen omkring det her i klubben, så kan det være nødvendigt at lave en decideret politik omkring det. Det mener Ask Vest Christiansen.
- Jeg kan egentligt godt lide tanken om, at det her bliver stillet krav om det her her, hvis man vil være fodboldspiller i den pågældende klub. Simpelthen fordi, at det vil medføre en masse fordele i længden. Men man skal være klar over, at det i givet fald kan koste en spiller eller to i processen, forklarer han.
- I sidste ende vil de her spillere få et mere sundt forhold til deres egne kroppe, lyder formodningen fra Ask Vest Christiansen.
