DEBAT: ”En stærk bredde kommer ikke af sig selv"

MIN MENING:

Af Bent Clausen, formand for DBU Jylland

Sammenhængen mellem bredde- og eliteidræt er igen poppet op til debat, bl.a. ansporet af refleksioner fra idrætsordfører, Mai Mercado og analyse- og forskningschef i Idrættens Analyseinstitut, Rasmus K. Storm på idrætsmonitor.dk.

Det er en væsentlig debat. Og for os som er så heldige at være involveret i en stor og mangfoldig breddeorganisation (i DBU Jylland har vi ca. 860 medlemsklubber og mere end 150.000 aktive fodboldspillere), er det en kærkommen lejlighed til at hejse flaget for de parametre, der efter vores opfattelse er afgørende for, at så mange børn, unge og voksne holder sig aktive i en fodboldklub.

For det betyder så utroligt meget. Ikke blot for de aktive, men for hele vores samfund.

Mit hovedbudskab er, at breddefodbold ikke et biprodukt af elite. Breddefodbold kan kun leve og blomstre, hvis det tages alvorligt, og hvis der investeres målrettet heri. Præcis som også Rasmus K. Storm henviser til i en række forskningsresultater.

Fokus på de væsentlige faktorer

Der er for mig ingen tvivl om, at landshold og elitefodbold genererer opmærksomhed og branding i et eller andet omfang. Også for bredden. Aktuelt forlyder det f.eks. fra mange af vores medlemsklubber, at antallet af små drenge og piger iført landsholdstøjer er steget betragteligt, siden EM-feberen kulminerede i sommeren 2021. Og det er da både sjovt og livsbekræftende, at man rundt omkring i lokale fodboldklubber mærker et vingeslag fra landsholdets succes.

Men hvis vi for alvor skal have mange til at spille fodbold og dyrke idræt i det hele taget, bør fokus i stedet rettes på faktorer, der reelt yder indflydelse på idrætsdeltagelsen, f.eks. målrettede investeringer i breddeidrættens menneskelige ressourcer, aktiviteter og faciliteter.

For det er nemlig sådan, at pigefodbolden først for alvor blomstrer i en klub, når en flok engagerede frivillige beslutter sig for at skabe et godt tilbud for de aktive, tager dem alvorligt, laver noget god, udviklende træning, arrangerer sociale ture o.s.v.

Og herreseniorfodbolden i den lille vestjyske klub med mange kilometer til næste by kommer kun til live igen, fordi nogle ildsjæle går sammen og beslutter sig for, at der nu engang SKAL stampes et Serie 5-hold op af jorden for at holde sammen på fællesskabet i lokalområdet.

Og den store byklub har kun succes med at holde gang i de måske næsten 50 U8-spillere, fordi der er en tydelig og defineret holdning til, at de børn, som synes at fodbold er sjovt, men måske (endnu) ikke er ret gode til det, også skal tages seriøst og have et godt tilbud.

Sådan er virkeligheden ude i breddefodbolden, og det har ikke umiddelbart meget med hverken landshold, Messi eller Champions League at gøre. Men det er nu engang de initiativer, som vi skal styrke for at holde gang i breddeidrætten.

Det handler med andre ord bl.a. om:

• At klubberne skal være imødekommende og tage godt imod de nye medlemmer og deres forældre.
• At der skal være et tilstrækkeligt antal kompetente, voksne trænere til at tage sig af medlemmerne.
• At forældre og andre voksne skal være parate til at bidrage. Fodbold er et forpligtende fællesskab, hvor alle så vidt muligt skal bidrage med de muligheder og kompetencer, som man har.
• At klubber og trænere skal have fuld fokus på udvikling. Alle ønsker at lære noget og blive bedre.
• At spillerne møder et godt miljø, hvor trivslen er i højsædet. Alle skal føle sig godt tilpas – uden undtagelse. Og alle skal føle, at der er plads til dem i fodbolden.

Hvis nogle af disse faktorer opfyldes, er der basis for et boom i medlemstallene.

Men vi synes stadig, at det er fantastisk, når landsholdene har succes. For det skaber glæde og begejstring. Også i bredden.