Debatindlægget er bragt i Avisen Danmark 30. november 2022

De spiller hver uge. Små piger og drenge, teenagere og kvinder og mænd i alle aldre. Årligt 380.000 kampe – på knoldede baner fra Gedser til Skagen, fra Bornholm til Hvide Sande. Dansk fodbold er med 340.000 aktive spillere og godt 120.000 frivillige den suverænt største idrætsgren i Danmark.

Og det er en kæmpe gevinst for det danske samfund. De frivillige arbejder lige så meget som 9.000 fuldtidsansatte, og 8.600 danske jobs kommer fra fodbold. Samfundet sparer millioner på sundhedsudgifter og flere inkluderes i det som nogen kalder for verdens største fællesskab: Fodbold.

I det kommende regeringsgrundlag eller forståelsespapir mellem en ny regering og dens støttepartier bør fodbold og den danske foreningsidræt i øvrigt få en fremtrædende plads, hvis vi skal give de nyvalgte politikere et godt råd.

Det skal selvfølgelig ikke være på bekostning af andre vigtige politiske emner, som har fyldt i valgkampen, og som der nu skal leveres på i de kommende år. Men foreningsidrættens sociale og sundhedsmæssige kvaliteter kan være et fantastisk godt og effektivt værktøj til at løse og på sigt forebygge nogle af vor tids allerstørste samfundsudfordringer.

Og det bør politikerne forpligte hinanden på at understøtte, så vi får udnyttet det enorme potentiale, som foreningsidrætten rummer.

Som repræsentanter for den lokale breddefodbold i Danmark, hvor mennesker høj som lav, på kryds og tværs af sociale og kulturelle forskelle mødes og bevæger sig sammen med stor begejstring, oplever vi på allernærmeste hold, hvad fodbolden kan.

Fodbold kan på mange områder gøre en positiv forskel for den enkelte og for samfundet generelt. Det gælder både inden for fysisk og mental sundhed, ensomhed, integration og mange andre store samfundsudfordringer.

Det kan man blandt andet se, når ældre langt op i pensionsalderen samles om Fodbold Fitness, hvor der spilles på et mindre område og med bevægelse og fællesskab som mål. Når forskellige patientgrupper gennem fodbolden får kroppen i bevægelse, gennem Fodbold for Hjertet, FC Prostata og lignende initiativer.

Man kan se det, når børn og unge fra udsatte områder eller ukrainske flygtningebørn kommer på DBU Fodboldskole gennem DIF get2sport, eller når unge langtidsledige kommer i beskæftigelse gennem Fodbold For Fremtiden, som er et 4-årigt beskæftigelsesprojekt, der har til formål at hjælpe langtidsledige unge ud af offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet via deltagelse i et meningsfuldt fællesskab omkring fodbolden.

Fodbold er med andre ord en del af noget større, og udfylder i dag en vigtig rolle i det danske velfærdssamfund.

Men det kommer ikke af sig selv. Der ligger et enormt stort stykke arbejde bag. En del af projekterne laves i samarbejde med forskere og universiteter og med støtte fra fonde og andre samarbejdspartnere. Ude i klubberne er det i langt de fleste tilfælde ene og alene frivillige hænder, der løfter opgaverne dag ud og dag ind. Og dem bliver der flere og flere af. Altså opgaver – ikke hænder!

Af samme grund er vores foreninger også utrolig følsom overfor samfundets tilstand. Hvis folk har for travlt, opstår der hurtigt mangel på frivillige, eller hvis der skal spares på finanserne, er der færre gode projekter, som ser dagens lys. Når det sker, risikerer vi, at gode initiativer med høj samfundsværdi falder til jorden til glæde for – ja ingen.

På samme måde presser inflationen og de stigende energipriser også foreningslivet, hvad enten det er udgifterne, der løber løbsk, eller kommunen der slukker for lyset på banerne, og dermed de facto lukker udendørsfodbolden ned hele vinteren.

Det er selvfølgelig ikke politikernes ansvar alene. Vi skal selv gøre det attraktivt at være en del af en forening anno 2022. Det skal være sjovt at gå til fodbold. Det skal være meningsfuldt at give den ekstra hånd med, som mange foreninger behøver. Vi skal spare på energiforbruget ligesom resten af samfundet. Og meget andet.

Men der kan fra politisk hånd fortsat gøres meget for at styrke foreningsidrætten i Danmark. Foreningslivets rammer og vilkår påvirkes i høj grad fra Christiansborg, og derfor er det vigtigt, at vi altid har de til enhver tid bedst mulige betingelser for at drive og udvikle vores idrætsforeninger.

Så når vi i DBU og ude i vores lokalunioner siger, at vi er 'En Del af Noget Større’, handler det i høj grad også om, at fodbold kan og skal bidrage positivt til samfundet.

Udover at se fodbold som et spil med en bold, der gør mange mennesker sunde og glade, bør politikerne i de kommende år også se fodbold og den øvrige foreningsidræt som velfærd.

Det ansvar påtager vi os gerne. Men vi får brug for hjælp fra politisk hånd, hvis vi skal fortsætte udviklingen og gøre endnu mere for endnu flere.