25-års jubilæum: Fra køkkentjans til fodboldkommunikation

Sender du en mail til Ina Tofterup, kommer der hurtigt et svar. Det er uanset, om du sender mailen morgen, middag eller aften – eller om det er i weekenden eller sågar i ferien. For hun er altid tilgængelig og slapper vist aldrig helt rigtigt af.

Nogle vil nok sige, at det er vigtigt indimellem at trække stikket og koble af. Men for Ina er det nok ikke helt forkert at kalde det en livsstil at passe jobbet.

For hende er det nemlig vigtigt at være en god medarbejder og en god kollega. Hjælpsomhed og grundighed er gennemgående nøgleord, når 25-års jubilaren skal beskrives.

Samtidig er hun ganske påståelig, nogle vil måske sige stædig, og er slet ikke uden temperament, men på umærkelig vis kobles disse egenskaber sammen med et uopslideligt servicegen over for klubfolkenes utallige henvendelser.

En ledestjerne i coronamørket
Henvendelser har der især været mange af for Ina Tofterup i de senere år.

For mens store dele af Danmark og DBU Jyllands medarbejderstab var hjemsendt under coronabølgerne i både 2020 og 2021, har Ina Tofterup uafbrudt siddet på sit kontor og informeret høj som lav om den omskiftelige situation under pandemien.

Det har været en kæmpe opgave, som hun ganske enkelt har eksekveret forbilledligt. Med sin konstant opdaterede viden midt i krisen, har hun været en enorm hjælp for både frustrerede klubfolk og kolleger.

Nu har hun pr. 1. august arbejdet i 25 år for at lette livet hos fodboldfrivillige hos DBU Jylland, og fredag 19. august bliver der afholdt reception for jubilaren på regionskontoret i Glejbjerg.

Fandt sig ikke til rette i køkkenet
Som nybagt student fik Ina Tofterup elevplads hos HTH Køkkener i Ølgod, men efter to læreår fandt hun sin rette hylde uden for køkkenet. Det blev i stedet DBU Jylland (dengang JBU, red), der fik glæde af Inas arbejdskompetence.

I de første år som medarbejder på Region 4’s kontor i hjembyen Glejbjerg, men siden 2006 har hun været tilknyttet kommunikationsafdelingen – dog stadig med kontorplads i det sydjyske.

Ved siden af jobbet har Ina været aktiv som fodboldspiller, indtil skader satte en stopper for det. Og hun har været træner ad flere omgange i hjerteklubben, Glejbjerg SF, hvor hun blandt andet har trænet sine tre børn.

Vi ønsker stort tillykke med jubilæet!

Fire spørgsmål til jubilaren:
Hvordan plejer du at forklare folk, hvad dit job går ud på?

- De bliver som regel en kende overraskede over, at man kan have fodbold som sit job, og endda med en del kolleger. Jeg plejer vist at sige, at jeg er privilegeret at have fodbold som et fuldtidsarbejde. Hvis de spørger mere ind til det, nævner jeg opgaveområder som artikler, hjemmeside, sociale medier, tryksager og den slags. Mit job er jo sådan set at gøre livet sjovt og nemt for de frivillige i fodboldklubberne.

Hvordan har dine arbejdsopgaver udviklet sig i de 25 år?

- Arbejdsområderne er skiftet fra turnering, uddannelse og talentudvikling til artikler, information og idéudvikling. Jeg er nok gået fra faktaopgaver til det lidt mere kreative. Det har været 25 år med konstant udvikling, hvor kollegerne er blevet flere og papirarbejdet langt mere digitalt. I dag er det jo stort set ligegyldigt, hvor man geografisk arbejder fra – det nyder jeg jo selv godt af, da jeg mest sidder på kontoret i Glejbjerg, mens min afdeling – kommunikation – hører til i Tilst.

Du har talt med rigtig mange frivillige i klubberne – har de her frivillige nogle fællestræk?

- Jeg bliver til stadighed imponeret over det engagement og den pionérånd, de frivillige tilsyneladende har et enormt overskud af. Og ikke mindst det fællesskab, der binder så mange forskellige frivillige sammen. Det er specielt interaktionen med de frivillige, der får mig til at føle mig privilegeret ved mit job. Der er stadig frivillige, som jeg mødte på dag 1 på jobbet, som lige skal have et kram til delegeretmødet hvert år. De sætter spor både i klubben, men bestemt også hos mig.

Hvorfor blev det lige fodbold, der har fyldt så meget i dit liv, både i fritiden og i arbejdslivet?

- Sportsinteressen har altid været stor, især for idrætsgrene med en bold involveret, og jeg var tidligt engageret i det frivillige foreningsarbejde. Jeg var/er så privilegeret, at det lokale JBU-regionskontor har adresse i min hjemby, og så var det jo oplagt at prøve at gøre sin interesse til sin levevej. Det har jeg aldrig fortrudt.