En læderkugle og et par fodboldstøvler. Mere behøver du ikke. Fodbold er i sin grundessens en miljøvenlig aktivitet. Der er kun brug for få remedier, og den primære maskine er rugbrødsmotoren i udøverne.

Det betyder dog ikke, at din klub ikke kan gøre en indsats for at skære i C02-udslippet. For selv om det dårligt kan blive grønnere end at lave indersideafleveringer og vristspark under åben himmel, så er der en række andre parametre omkring breddefodbolden, som alligevel kan gøre en markant forskel i at mindske forurening.

Hos Danmarks Idrætsforbund har man undersøgt idrættens bidrag til det samlede CO2-regnskab. Både for at være rustet til fremtidige krav og forventninger fra myndighederne, men især fordi at holdningen helt generelt er, at idrætten også har en forpligtigelse i at passe på den verden, vi lever i.

- Idrætten leverer en masse positive ting til samfundet og bidrager til FN’s særlige verdensmål. Blandt andet ved at fremme trivsel og sundhed. Derfor er det ikke holdningen hos Danmarks Idrætsforbund, at vi skal skære ned på antallet af idrætsaktiviteter, og det skal ikke være mere besværligt at være udøver eller forælder til en udøver. Men vi har en forpligtigelse i at dyrke idrætten på en så grøn måde som muligt. Vi skal blive bedre til at tænke klima og miljø ind i aktiviteterne, lyder det fra Lasse Lyck, som er Public Affairs-konsulent hos Danmarks Idrætsforbund.

De største syndere
Undersøgelsen fra Danmarks Idrætsforbund peger entydigt på, at den største kilde til CO2-udledning i de danske idrætsforeninger er de fysiske rammer og transporten til og fra idrætsaktivteten. Men der er stor forskel fra idræt til idræt. Om den foregår i opvarmet vand i en tempereret svømmehal eller ude under åben himmel på en fodboldbane.

Lasse Bak Lyck Lasse Lyck, Danmarks Idrætsforbund.

- Som fodboldklub giver det god mening at kigge på, hvordan man bruger sit klubhus. Hvor meget vand, varme og el, man bruger, og om det er muligt at spare visse steder. Men det er klart, at forbruget, og dermed CO2-udledningen, er noget større, hvis vi fx kigger på en svømmeklub, hvor brugerne har brug for en opvarmet svømmehal og et bassin med den rigtige vandtemperatur. Det sætter et helt andet klimaaftryk, det er klart, lyder det fra Lasse Lyck, som er Public Affairs-konsulent hos Danmarks Idrætsforbund. Men også transporten er altså et sted, hvor en fodboldklub kan gøre en stor forskel.

Den overordnede pointe er simpelthen, at man skal gøre noget. Lidt har også ret. Lasse Lyck, Danmarks Idrætsforbund

- Man kan hente en masse i forhold til den måde, vi fragter os til og fra træning og kamp. Der er helt sikkert et stort uudnyttet potentiale for en fodboldklub. Lidt for ofte ser man, at hvert barn eller spiller ankommer i hver sin bil, og det er klart, at der er noget at hente her, siger Lasse Lyck.

Det er dog ikke kun spillernes transport, som kan gøres mere klimavenlig. For der er også meget at hente, når det kommer til forældrenes transport, hvor der, på nogle hold, traditionelt kun er meget lidt samkørsel. Som en del af Danmarks Idrætsforbunds undersøgelse estimerede en københavnsk svømmeklub, at klubbens cirka 2000 medlemmer og forældre i alt kører over én million kilometer om året i forbindelse med stævner og træning.

Kommunalt ejerskab må ikke blive en sovepude
Rigtig mange fodboldbaner og faciliteter er ikke ejet af fodboldklubberne selv, men derimod af den kommune, som fodboldklubben er en del af. For mange kan det virke som en stopklods i forhold til klimavenlige tiltag som solceller på taget af klubhuset eller lignende. Ifølge Lasse Lyck er kommunalt ejerskab dog ikke en hindring for at nedbringe klubbens CO2-forbrug.

- Jeg tror, at kommunerne ofte deler ønsket om at nedbringe udledningen af CO2. Derfor er min erfaring, at man ikke skal være bange for at tage fat i kommunen og spørge til, om ikke de kan hjælpe med nye vinduer, som isolerer bedre eller nye brusehoveder, som sparer på mængden af det varme vand. Dét man også skal huske, er jo, at de her tiltag også ofte gør det billigere at drifte faciliteterne, og så er det jo ren win-win, siger Lasse Lyck, som dog anbefaler, at de ønsker man måtte have bliver så konkrete som muligt. Dermed er det nemlig lettere for kommunen at forholde sig til ønskerne.

- Og så handler det om, at man bruger de faciliteter, man allerede har, bedst muligt. Dét der giver det største klimaaftryk, er, når man først skal bygge og efterfølgende drifte nye faciliteter. Så sørg for, at haltiderne og tiderne på kunstgræsbanen bliver udnyttet bedst muligt, understreger han.

Mad, affald og tøj
Den fynske fodboldklub Nørre Aaby IF er en af de idrætsforeninger, som deltager i undersøgelsen fra Danmarks Idrætsforening. Tallene fra den fynske klub afslører, at der også kan skæres i CO2-udledningen i en fodboldklub på andre områder end transporten og faciliteterne. Fx ved at kigge på menuen i cafeteriet, hvor særligt et skift i kødtype kan gøre en forskel.

Danmarks Idrætsforbunds 5 gode foreningsråd

1. De fysiske rammer
Undersøg muligheder for energirenovering og søg kommunale energirenoveringspuljer. Foreninger, der benytter kommunale lokaler, kan blandt andet bidrage til den grønne omstilling ved at afmelde uudnyttede tider og gøre kommuner opmærksomme på potentialer for energirenovering.

2. Transport
Understøt samkørsel og undersøg, hvor kollektiv trafik er en relevant mulighed til og fra kampe og stævner.

3. Mad
Overvej at tilbyde mere mad med lavere klimaaftryk i hverdagen og til stævner. Bekæmp madspild ved for eksempel kun at købe nødvendige madvarer og tilbyde medlemmer at tage overskydende mad med hjem.

4. Træningstøj
Spørg til mulighederne for at købe tøj af genbrugspolyester og overvej mulighederne for at genbruge spillerdragter.

5. Sæt bæredygtighed på dagsordenen
Drøft i bestyrelsen hvordan i kan bidrage til den grønne omstilling lokalt. Invitér en interesseret forælder, træner eller et medlem til at foreslå muligheder, og skab rammer for at personen kan sætte aktiviteter i gang.

- Et måltid med 100 gram kylling eller fisk reducerer klimaaftrykket med to tredjedele i forhold til et måltid med 100 gram oksekød. Det batter at ændre lidt på menuen, hvis man ønsker at tænke lidt mere grønt, og især, hvis man har et stort stævne, hvor man skal servere mad for en masse mennesker, vurderer Lasse Lyck, som også peger på tøj i genbrugspolyester og affaldssortering som steder, hvor man som klub kan sætte ind. Det vigtigste er dog, at CO2-udledning bliver et samtaleemne i klubben – uanset om det er på fodboldbanen eller i mødelokalet i klubhuset.

- Den overordnede pointe er simpelthen, at man skal gøre noget. Lidt har også ret. Sæt bæredygtighed på dagsorden. Til trænermødet, bestyrelsesmødet eller andet. Bare gå i gang, lyder det med et smil fra Lasse Lyck.

Læs mere om grønne tiltag i de jyske fodboldklubber: