Fodboldklubber savner tid og viden for at rykke på klimaområdet
De jyske fodboldklubber mangler tid og viden for at prioritere at arbejde efter at sætte et mindre klimabelastende aftryk, afslører en ny DBU Jylland-undersøgelse. Dog er samfundets store klimafokus også ved at indfinde sig i klubhusene.
Fire unge gutter mødes på foreningens parkeringsplads. De vinker hver især farvel til forældrene, som kører ud for at klare dagligdagens dont. Drengene bevæger sig ind i omklædningsrummet, hvor en hurtig omklædning gør dem fodboldparate.
Efter en god træning går de igen i omklædningsrummet, denne gang i ro og mag med festlige historier og et langt brusebad som omdrejningspunkt.
De fire gode venner går derefter i klubbens cafeteria, hvor de hygger sig over en burger og en Faxe Kondi. Forældrene dukker igen op, og fodbolddrengene sætter sig ud i bilerne og kører hjem igen.
Ovenstående er hverdagen for mange tusinder af drenge og piger, og det skal vi for alt i verden ikke ændre for meget på. Men, for selvfølgelig kommer der et ”men”, kan vi gøre det bare lidt bedre for klimaet, uden at det går ud over alt det gode?
Kunne de fire drenge være i samme bil? Eller endnu bedre cykle? Kunne de holde brusebadet kort? Og kunne de skifte okseburgeren ud med en kyllingeburger?
44 procent har svaret, at de ikke har tilstrækkelig viden om klimabevidsthed til at sætte nye projekter i søen med klimaet som omdrejningspunkt
Fodbold er jo i udgangspunktet en ekstremt klimavenlig sportsgren. Der er ingen motor, og der er ingen opvarmning af hal eller pool. Der er bare årstidens vejrforhold og udøvere på en græsbane.
Hvorfor giver det så overhovedet mening at tale om CO2-udledning, klimaaftryk og bæredygtighed i dette magasin? Det gør det, fordi der i de omkringliggende faktorer som de fysiske rammer, transport, mad, træningstøj og generel opmærksomhed på emnet ligger store klimamæssige gevinster at hente.
Små ændringer kan gøre store forskelle
En undersøgelse med besvarelser fra 150 fodboldklubber (144 klubformænd og seks øvrige) tegner et billede af, at C02-udledning ikke er højt på dagsordenen, når klubbens drift diskuteres. Og hvis emnet bliver berørt, er det jævnligt med udgangspunkt i kunstgræsbanernes plastspild i fokus. Det er ikke vores fokus i dette magasins tema. Det er de mindre omfattende ændringer i vaner og en bevidstgørelse af, hvor man kan sætte hurtigt og ret smertefrit ind.
Det kan være ting som at bruge mindre plastik ved fx at skifte plastikbægeret ud med keramikkrus, som de gør i Hjerm IF (læs mere på side XX). Eller opfordre klubbens medlemmer og forældre til at arrangere samkørsel til kampe og træningspas, som formanden i Ølgod IF gør en indsats for (læs mere på side XX).
Undersøgelsen klargør et billede af, at der er en villighed til at ændre adfærd på klimaområdet. Halvdelen af klubfolkene har svaret, at de godt kunne tænke sig, at deres klub havde en grønnere profil. På det opfølgende spørgsmål, ”Har I mere konkret overvejet at gøre klubbens profil grønnere” tilkendegiver 68 procent, at det har de ikke.
Sparsom tid og viden i klubregi
Det er hverken ond vilje eller ligegyldighed, der er skyld i ovennævnte besvarelse, men derimod mangel på både tid og viden. 44 procent har svaret, at de ikke har tilstrækkelig viden om klimabevidsthed til at sætte nye projekter i søen med klimaet som omdrejningspunkt, mens 25 procent har sat kryds ved ”Vi har ikke tid”.
I forlængelse af den sparsomme tid har 73 procent responderet, at de ikke har prioriteret at sætte fokus på emnet i klubregi.
Blandt de 150 besvarelser er der blot tre procent, som har svaret, at de har fået henvendelser fra klubfolk, spillere eller forældre om, at de gerne så en forbedring i forhold til klimabevidstheden i klubregi. De resterende 97 procent siger, at de ikke har fået denne type henvendelser.
Hvor grøn er din fodboldklub?
Her er nøgletal fra undersøgelsen, som har 150 besvarelser, heraf er 144 af dem fra jyske klubformænd.
49 procent kunne godt tænke sig en grønnere profil på fodboldklubben.
- 68 procent har dog end ikke overvejet at gøre noget ved det
Blandt årsagerne til, at der ikke er gjort mere for et mindre belastende klimaaftryk er.
- 73 procent har ikke prioriteret det.
- 44 procent har tilkendegivet, at de ikke har den tilstrækkelige viden.
- 25 procent siger, at de ikke har tiden til det.
På den proaktive side er der:
- 38 procent, der har nedsat forbruget (vand, varme eller strøm) i klubhuset, i cafeteriet eller i omklædningsfaciliteterne.
- 23 procent meddeler, at de sorterer affald.
- 15 procent anbefaler medlemmerne at transportere sig mere miljøvenligt, fx cykel, samkørsel eller offentlig transport.
- 3 procent tilkendegiver, at de sælger mindre klimabelastende mad end tidligere i cafeteriet eller kantinen.
- Desuden er der flere kommentarer om, at de anlægger eller omlægger kunstgræsbaner, så de er mere klimavenlige.
Hvad skulle der til, for at I ville satse på en grønnere profil?
- 49 procent siger bedre økonomi, fx i form af bedre tilskud fra kommunen.
- 37 procent siger, at der skulle være en oprigtig interesse fra klubbens ledelse eller medlemmer.
- Ligeledes 37 procent siger, at det skulle være et krav fra omverdenen, fx fra kommunen eller fra politisk side.
Blandt de åbne besvarelser nævner flere, at der er rigeligt at se til i forvejen, og at de har svært at se, hvordan de kan gøre en forskel.
Har du oplevet henvendelser fra klubfolk, spillere eller forældre om, at de gerne så en forbedring i forhold til klimabevidstheden i klubregi?
- 97 procent svarer nej.
- 3 procent svarer ja.
Klimabevidsthed på vej i klubberne
På den proaktive side bliver der i mange fodboldklubber arbejdet på at nedsætte C02-udledningen. Miljøopmærksomheden fra det øvrige samfund indfinder sig naturligt også i fodboldklubberne. Der er således også 38 procent af respondenterne, der allerede har nedsat forbruget (vand, varme eller strøm) i klubhuset, i cafeteriet eller i omklædningsfaciliteterne.
Det kan også bemærkes, at der i 15 procent af besvarelserne er svaret, at de anbefaler klubbens medlemmer at transportere sig mere miljørigtigt, fx på cykel, samkørsel eller med offentlig transport.
Og tæt på hver fjerde fodboldklub meddeler, at de sorterer affald i foreningen.
Endnu bedre kunne indsatsen blive, hvis der var bedre økonomi til at prioritere en mere grøn indsats. I hvert fald har 49 procent svaret, at det var det, der kunne få dem til at sigte efter en grønnere profil.
Læs mere om grønne tiltag i de jyske fodboldklubber: