Få gang i samarbejdet med kommunen:
Tre klubbers konkrete råd
Kommunalvalget er overstået, og til januar tiltræder landets nye kommunalbestyrelser. For de jyske fodboldklubber kan det være en kærkommen lejlighed til at tage kontakt til de lokale politikere. Her deler HØST IF, Aalborg Freja og Toftlund IF deres erfaringer med kommunesamarbejde.
Lars Olsen, Fodboldformand i Høst IF (152 medlemmer)
Kan du give et eksempel på noget I samarbejder med kommunen om?
Det seneste år har vi og de andre 14 fodboldklubber i Favrskov Kommune været i en proces omkring fodboldbanerne i kommunen. Det startede med, at vi var meget utilfredse med banernes ringe stand. Græsset og banerne blev ikke plejet og passet ordentligt, afklippet græs blev efterladt i bunker på banerne, mål og net blev ødelagt ved flytning, og udenomsarealer blev heller ikke holdt.
Vi var fem klubber (HOG Hinnerup, Søften GF, Hammel GF, Hadsten SK og HØST IF, red.), der fik det i lokalavisen, hvor det blev slået stort op, og på den måde kom vi i dialog med forvaltningen og politikerne. Det førte til en politisk vedtaget handleplan, og alle baner i kommunen er blevet testet af en uvildig konsulent for at se, hvordan de skal forbedres. Kommunen har afsat 1,5 millioner kroner årligt fra 2022 til 2025 til at udbedre og forbedre banerne.
Det er positivt, men det er kun en start. Der mangler fortsat midler til udbedring af mål, hullede net og vedligehold af omkringliggende arealer. Når man laver handleplaner, er man nødt til også at afsætte nok penge til alle dele af handleplanen.
Jeg synes, det er for dårligt, at vi skal i avisen for at vække ”systemet”, før der sker noget. Men det skal siges, at processen nu er god og konstruktiv. Vi er på vej, og vi taler godt sammen.
Hvis man har problemer, må man være fremme i skoene, ellers sker der ikke noget. Så kører det bare videre som altid. Det kunne vi ikke leve med hos os. Men det er vigtigt at have en konstruktiv dialog. Lars Olsen, HØST IF
Hvad betyder samarbejdet med kommunen for klubben?
Det betyder det hele. En god dialog med kommunen betyder rigtig meget.
Vi står sammen 15 klubber og samarbejder om det her. Vi gør det ikke for egen vindings skyld. I alle klubber bliver der gjort et stort frivilligt arbejde, men alt det, vi ikke kan – f.eks. rydning af brændenælder og tjørn rundt om banerne – forventer vi, at kommunen træder til og hjælper med. Det handler også om, hvordan det er at være frivillig; hvorfor skal vi bruge tid på det her – det burde køre af sig selv, så vi kan fokusere på at lave de bedste rammer for spillere og trænere i klubben.
Vi anerkender, at forvaltningen ikke har det nemt. De gør et kæmpegodt arbejde i Kultur & Fritid og Trafik & Veje, men de har umulige arbejdsvilkår, når de ingen penge har. Vi protesterer ikke for at træde på de medarbejdere, men faktisk for at hjælpe dem.
Har du et godt råd til andre klubber?
Hvis man har problemer, må man være fremme i skoene, ellers sker der ikke noget. Så kører det bare videre som altid. Det kunne vi ikke leve med hos os.
Men det er vigtigt at have en konstruktiv dialog. Det kan være, man først er nødt til at ”træde pedalen i bund” for at vække forvaltningen og politikerne, men så skal man ned på et plan, hvor man kan arbejde sammen. Vi har to årlige dialogmøder med kommunen. Alt er ikke godt, men vi er på vej.
Gustav Vernal, børneformand i Aalborg Freja (837 medlemmer)
Kan du give et eksempel på noget I samarbejder med kommunen om?
Som del af Aalborg Kommunes velfærdsalliance med DBU og DBU Jylland, er der lavet en lokal aftale i Aalborg Freja, hvor jeg er projektansat med tilskud fra kommunen i tre år frem til udgangen af 2021. Jeg arbejder så i klubben som skolekontakt nogle timer i dagtimerne, som mange frivillige selvfølgelig ikke har mulighed for.
Formålet er, at jeg skal have kontakt til de lokale skoler og rekruttere nye spillere via skolesamarbejdet. Det er et forsøg, hvor vi ser på, om det kan give flere medlemmer – primært i indskolingsalderen. Så vi prøver med nogle forskellige indsatser og ser, hvad det giver af resultater – også for at undersøge om det kan bruges i fremtiden at have nogle frivillige i foreningen, der også får nogle timer betalt.
I og med jeg arbejder for klubben i løbet af dagen, har jeg mulighed for at holde møder med skolen, som ellers ikke kan lade sig gøre, hvis man er frivillig i klubben fra klokken 16-20. Vi kan også tilbyde træning i skole- og SFO-tiden, og de kan bruge klubbens faciliteter.
Vi har f.eks. kørt et rekrutteringsprojekt med piger i efteråret 2020 i samarbejde med SFO’en. Det foregik så tidligt, at forældrene ikke kunne nå at være med, så pædagogerne afleverede børnene i klubben. Alle de piger, der var med, meldte sig ind i klubben bagefter.
Jeg får godtgjort 30.000 kroner om året til at dække nogle af de timer, jeg bruger i klubben. Jeg arbejder som selvstændig, så jeg har mulighed for at tilrettelægge min tid fleksibelt.
Hvis man som frivillig vil i kontakt med kommunen, skal man i høj grad lave noget research i forhold til, hvem man skal snakke med. Der er mange forvaltninger, så man skal kunne finde rundt i systemet. Gustav Vernal, Aalborg Freja
Hvad betyder samarbejdet med kommunen for klubben?
Vi er meget afhængige af samarbejdet med kommunen. Vi har et næsten dagligt samarbejde på et eller andet plan. De baner, haller og øvrige faciliteter vi har til rådighed, har vi adgang til i samarbejde med kommunen.
Og så er der hele udviklingsdelen. Hvis vi har ambitioner om at udvikle klubben, kan kommunen være med til at virkeliggøre det via ressourcer, som de har, men vi som klub ikke har.
Har du et godt råd til andre klubber?
Hvis man som frivillig vil i kontakt med kommunen, skal man i høj grad lave noget research i forhold til, hvem man skal snakke med. Der er mange forvaltninger, så man skal kunne finde rundt i systemet; for hvem har hvilket ansvarsområde?
Hvis du ikke selv sidder i bestyrelsen eller et udvalg i klubben, men har nogle ideer, er der måske allerede etableret samarbejde fra klubben til kommunen, du ikke kender til. Så man skal undersøge, hvilket arbejde der allerede eksisterer i klubben.
Når du først har et navn, kan du ringe til vedkommende og finde ud af, hvem du eventuelt skal stilles videre til. Den personlige relation og lidt opsøgende arbejde er nødvendigt.
Thomas Schmidt, fodboldformand i Toftlund IF (232 medlemmer)
Kan du give et eksempel på noget I samarbejder med kommunen om?
Tønder Kommune har taget initiativ til en stor udviklingsplan for Toftlund, og der er bevilliget 60 millioner kroner til byfornyelse, der også kommer idrætten til gode.
I den forbindelse prøver vi at præge kommunen til nye faciliteter. Vi håber f.eks. på en pannabane og en Goal Station, men det er ikke sikkert, vi får det, for der er stort fokus på at investere i ting, som kan bruges af mange i lokalområdet, så de offentlige områder kommer alle til gode. Og det er vi også interesseret i, så Toftlund som helhed bliver opdateret og gjort mere moderne.
Derudover er der et helt konkret samarbejde i forhold til vores eksisterende faciliteter. Der ligger en klar aftale om slåning af græs, pasning af kunstgræs, vedligehold af grønne arealer osv., og det overholder kommunen. Teknisk Forvaltning passer banerne, men det er jo også deres egne baner.
Men jeg synes også, at det er i kommunens interesse, at borgerne har et velfungerende idrætsliv, og at foreningslivet løfter nogle vigtige opgaver i lokalsamfundet. Thomas Schmidt, Toftlund IF
Hvad betyder samarbejdet med kommunen for klubben?
Jeg synes, samarbejdet med kommunen kører godt. Udover pasning af faciliteterne, får vi nogle tilskud til udvikling af klubben osv., og det er jo også vigtigt.
Men jeg synes også, at det er i kommunens interesse, at borgerne har et velfungerende idrætsliv, og at foreningslivet løfter nogle vigtige opgaver i lokalsamfundet.
Har du et godt råd til andre klubber?
Når man skal samarbejde med kommunen om nye faciliteter, oplever jeg, at det er en fordel, at det ikke er en snæver målgruppe, der skal bruge det – men både folk i foreningen og de foreningsløse, og det skal henvende sig til både yngre og ældre.
Det nye skal være universelt og komme så mange til gavn som muligt. Det taler fundraising-firmaer om, og kommunen er også glad for det.
F.eks. skal kunstgræsbaner gerne kunne bruges til flere formål, så de laves som multibaner, og det samme gælder haller, som nu skal være multisale, hvor der både skal kunne holdes foredrag, sociale arrangementer og dyrkes mange motionsformer. Det skal kunne det hele i dag, så vi oplever med vores projekt, at det med at bygge store ting til specifikke formål, som man gjorde førhen, nok er slut.
Vores nye bevægelsesområde, der er på vej i Toftlund, vil vi forsøge at gøre universelt. Vi kommer f.eks. ikke til at bygge en hal magen til den gamle. Projektet handler om, at byen som helhed skal blive bedre. Jeg har måske nogle ønsker på vegne af fodboldklubben, men de ting, der bliver etableret, skal kunne bruges af alle.
Få hjælp af DBU Jylland
DBU Jyllands kommunekonsulenter står klar til at hjælpe klubber omkring kommunesamarbejde. Find kontaktoplysninger her.
Læs mere i DBU Jyllands magasin
Artiklen er bragt i DBU Jyllands magasin Jysk Fodbold, som havde tema om kommunen som medspiller i september 2021. Læs det her.
