Fra nul til tre pigehold i Sønderup/Suldrup IK Frem
Først DBU Pigeraketten. Dernæst syv ugers åben træning. Således startede man en helt ny pigeafdeling i Sønderup/Suldrup IK Frem. DBU Jylland var med til efterårets sidste pigetræning for at hilse på 37 nye spillere og tre nye hold i jysk breddefodbold.
Louise Aamann er en vaskeægte ildsjæl i lokalsamfundet. Hun er frivillig i foreningslivet, bestyrelsesmedlem på folkeskolen, og så er hun initiativtageren bag opstarten af pigeafdelingen i fodboldklubben. Det er også hende, der iført klubuniform og med et stort smil byder os velkommen, da vi ankommer til Sønderup/Suldrup IK Frem denne onsdag eftermiddag.
Her er Louise Aamann og et team bestående af tre andre kvindelige trænere i fuld gang med at gøre græstæppet klar til ugens pigetræning. Den sidste af slagsen i et efterår, hvor Sønderup/Suldrup IK Frem fik sin allerførste pigeafdeling.
Rekruttering blev til fastholdelse
Tilbage i august inviterede klubben i Nordjylland DBU’s Pigeraketten på besøg i håb om at rekruttere fodboldmotiverede piger i alderen 5-11 år. Til den sjove fodbolddag mødte hele 45 pigespillere op. 40 havde aldrig spillet fodbold før. Det fik Louise Aamann til at tænke større endnu, for pigefodbolden skulle ikke bare være en endagsoplevelse.
”Det var et oplagt event for at tiltrække piger, som ikke var vant til at spille fodbold. Men Pigeraketten blev bare første led i planen om at få pigefodbolden op at stå i klubben”, fortæller en energisk Louise Aamann, der til dagens træning har 33 spillere på banen.
”Vi ville give pigerne mulighed for at komme igen og snakkede meget om, hvordan vi skulle gribe det an. Det er en uvis størrelse at have med at gøre, når man ikke præcist ved, hvor mange har lyst til at fortsætte”, lyder det videre.
Med på råd tog Louise Aamann derfor Pigerakettens instruktør, og i fællesskab kom de frem til løsningen om syv ugers åben pigetræning i klubben. For et kontingent på 100 kr. kunne pigerne blive registrerede medlemmer og komme til fodboldtræning helt frem til efterårsferien.
Stor opbakning fra spillere og frivillige
Fra begyndelsen allierede Louise Aamann, der selv har en datter på holdet, sig med den anden fodboldforælder, Kirsten Schultz Nielsen. Oprindeligt var det planen, at sidstnævnte skulle træne de yngste piger, mens Louise Aamann selv skulle stå i spidsen for de ældste. Opbakningen til den nye pigetræning var så enorm, at det hurtigt gik op for de to kvinder, at flere frivillige hænder skulle til.
”Der var 25 piger på ét hold til den første træning, så der var nok at se til. Samtidig oplevede vi, at det gav god mening at inddele pigerne yderligere efter årgang, fordi fodboldniveauet var forskelligt. Mange fra 2. klasse havde f.eks. spillet fodbold i frikvartererne”, fortæller trænermakkeren, Kirsten Schultz Nielsen, og smiler overvældet af fremmødet.
Heldigvis kunne de to trænere nemt erhverve sig mere hjælp. Den kom fra to andre forældre, Lise Vestergaard og lillesøster Jannie Aamann, som begge var med ved afviklingen af Pigeraketten. De to blev tovholdere på det yngste hold, der tæller alle pigerne i børnehaven. Kirsten Schultz Nielsen tog sig af pigerne i 0.-1. klasse, mens Louise Aamann trænede de ældste fra 2.-6. klasse. Således fordeler de tre hold sig i dag. Desuden er tre unge hjælpetrænere trådt til.
”Jeg har virkelig brugt mange kræfter på at tænke over inddelingen efter alder. Min største frygt er, at der løber nogle piger rundt, som ikke føler sig lige så gode som andre. Men jeg synes, at vi har fundet en god løsning, hvor alle kan være med. Vigtigst af alt er vi ét stort hold”, forklarer Louise Aamann glædeligt.
Leg og fodbold
Denne eftermiddag bliver de yngste piger af deres tålmodige trænere hentet i børnehaven og SFO’en, som er nabo til fodboldklubben. Nu er de klar til leg omkring bolden. På grønsværen ved siden af er også de mellemste årgange mødt ind. Her er træningen i højere grad præget af fodboldøvelser. De ældste piger spiller kamp på klubbens multibane.
For Louise Aamann har det været vigtigt at tage fantasien med fra Pigeraketten for derefter at bygge mere på fodboldfagligt. Derfor leger de yngste fortsat mere end de ældre, der rent faktisk træner boldøvelser. Pigerne er også i rivende fodboldudvikling.
”De er nået så langt. Mange kendte ikke fodboldverdenen, reglerne eller banen, men nu har de forståelse for spillet og linjerne. Vi har taget en regel ad gangen, og det har været den rigtige metode, når man har med en gruppe af nybegyndere at gøre”, lyder det fra Louise Aamann.
Kigger man rundt, leverer pigerne da også pasninger til hinanden, foretager indkast og sparker mod det rigtige mål. En enkelt spiller i 1. klasse mener sågar, at modstanderen scorede på offside.
Der er stemning for mere. Vi skal i gang med at spille kampe og dyrke fællesskabsfølelsen på en ny måde Louise Aamann
Kampe til foråret
For pigerne er målet ikke kun at dygtiggøre sig som fodboldspillere. Det handler også om at være sammen med både nye og allerede gode veninder. Så er det sjovt at gå til fodbold, når trænerne er søde, dygtige og viser andre klubber med drømme om pigefodbold, hvordan man går forrest.
Det er de nye fodboldpiger i Sønderup/Suldrup IK Frem i hvert fald enige om, da vi taler med flere af dem ved efterårets sidste træning. Den ender naturligvis med uddeling af medaljer, der symboliserer, at pigerne nu har gennemført syv uger med åben træning.
Men pigefodbolden i Sønderup/Suldrup IK Frem slutter langt fra her. Spørger man pigerne selv, tøver de ikke. De spiller fodbold til foråret. Og det bliver med Louise Aamann, Kirsten Schultz Nielsen, Lise Vestergaard og Jannie Aamann ved roret.
”Der er stemning for mere. Vi skal i gang med at spille kampe og dyrke fællesskabsfølelsen på en ny måde. Selvom man er børnehavebarn og måske ikke helt er med på, hvad kamp er, så styrker det sammenholdet at få trøjen på og møde andre børn, som man ikke kender”, fortæller Louise Aamann, der ikke er i tvivl om, at klubben melder flere pigehold til forårets turnering.
Samtidig håber hun, at næste step for pigeafdelingens udvikling er et trænerkursus i klubben. For pigerne bliver ved at komme til træning, og måske kommer endnu flere til.