Få svar på de 5 mest stillede spørgsmål om de nye justeringer af fodboldloven

I kølvandet på justeringerne i fodboldloven gældende fra juli 2019 er der opstået uklarheder. Derfor har vi forsøgt at give svar på de fem mest stillede spørgsmål herunder, men hold godt fast - det kan godt blive en smule indviklet. Husk, at du altid kan tilgå Fodboldloven 2019/2020, eller se vores video om de nye justeringer, hvis du har tvivlsspørgsmål

1. Hvordan sættes spillet i gang efter afbrydelse i spillet?
Hvis dommeren afbryder spillet, mens bolden befinder sig i straffesparksfeltet, eller den sidste boldberøring var i straffesparksfeltet, og spillet efterfølgende skal genoptages, skal den falde til den forsvarende målmand.

Bolden er i spil, når den har ramt jorden – og målmanden må gerne samle bolden op i hænderne.

I alle andre tilfælde lader dommeren bolden falde til en spiller fra det hold, som sidst rørte bolden på det sted, hvor bolden sidst blev rørt. Det kan i det her tilfælde være både en spiller, en uvedkommende eller et medlem af dommerteamet.

Bemærk: Alle andre spillere (fra begge hold) skal være mindst fire meter fra bolden, indtil den er sat i spil.

2. Hvad sker der, når bolden rammer dommeren?
Det har hidtil været sådan, at dommeren bliver betragtet som en knold på banen, hvis han bliver ramt af bolden. Dette gælder stadig – dog med undtagelse af følgende tre tilfælde:

Hvis bolden rammer dommeren, forbliver i spil, og:

• et hold påbegynder et lovende angreb
• bolden går direkte i mål
• eller det modsatte hold erobrer bolden,

skal dommeren stoppe spillet og lade bolden falde til en spiller fra det hold, der sidst rørte bolden, før bolden ramte dommeren. Hvis bolden ved spillets afbrydelse var i straffesparksfeltet – eller sidste boldberøring skete i straffesparksfeltet, skal bolden dog falde til den forsvarende målmand.

Bemærk: Hvis bolden rammer dommeren og efterfølgende passerer enten sidelinjen eller mållinjen og dermed går ud af spil, dømmes indkast/målspark eller hjørnespark til det modsatte hold end holdet, der sidst rørte bolden, før den ramte dommeren.

3. Hvad sker der, hvis der er hånd på bolden?
Som væsentlig ændring er det nu gældende, at hvis bolden går i modspillernes mål, og sidste berøring af bolden før dette var en angribers hånd/arm skal der, uanset boldberøringen var tilfældig/uforsætlig, dømmes direkte frispark til modspillerne. Det samme gælder hvis det angribende hold, som følge af en boldberøring med hånd/arm, får en scoringsmulighed.

Bemærk: Det er kun i ovennævnte to tilfælde, at der skal dømmes for en uforsætlig/tilfældig hands.

4. Hvad gør man i forbindelse med gule og røde kort til spillende cheftrænere?
Til dette punkt kan der forekomme flere forskellige situationer. Hvis du ønsker mere dybdegående information, kan du læse det i Fodboldloven 2019/2020.

I situationer hvor den spillende cheftræner er på banen, og der bliver begået en forseelse på bænken eller i det tekniske felt til et gult kort, hvor synderen ikke kan udpeges, er det cheftræneren, der skal forlade banen i ti minutter. Holdet må sætte en ny spiller ind.

Hvis forseelsen på bænken eller i det tekniske felt er til et rødt kort, og man ikke kan udpege synderen, skal den spillende cheftræner forlade banen og/eller det tekniske område. Holdet må sætte en ny spiller på banen.

5. Hvor mange mure må det forsvarende hold opstille?
En angriber skal være minimum én meter fra den forsvarende mur. Der skal være minimum tre forsvarende i muren, før der er tale om en mur.

Man kan teoretisk/lovmæssigt kun opsætte én mur, hvilket som udgangspunkt er den mur, der er placeret 9,15 meter fra bolden. Hvis det forsvarende hold opsætter en mur et andet sted, fx tættere på målet, vil den teoretisk ikke tælle som en mur.