Ekspert: Skiftet til seniorfodbold er kæmpestort

En 18-årig spiller stempler ind til første træningspas i seniorafdelingen. Før spilleren kan entrere fodboldbanen, råber træneren: ”Hey! Den yngste spiller skal altid fylde vand i dunkene og pumpe boldene. Forstået?” På banen starter den selvsamme ungsenior i midten af et spil ”kant”, altså efter vedkommende har stillet målene på plads. Undervejs i træningspasset bliver den 18-årige også offer for en voldsom tackling af en af de granvoksne, etablerede spillere, som hånligt råber ”Velkommen til senior!” til stor morskab for resten af afdelingen.

Ovenstående scenarium er (forhåbentlig) sat på spidsen. Dels fordi meget få spillere står helt alene med at rykke op som seniorspillere, og dels fordi seniorafdelinger i stigende grad gør en indsats for at tage godt imod klubbens ungdomsspillere.

Men transitionen til seniorfodbold betegnes af mange som fodboldens sværeste overgang, og det er med god grund. Knud Ryom er sportspsykologisk konsulent og forsker på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, og han peger på, at der sker en masse nye ting, når man går fra ungdomsfodbold til senior.

- Det er den mest markante overgang. Der sker meget. Det er en ret anderledes form for fodbold, et andet game. I mange børne- og ungdomsafdelinger handler det om udvikling og proces, men når de så bliver seniorspillere, så handler det ofte udelukkende om at vinde, lyder det fra Knud Ryom, der er formand for Dansk Idrætspsykologisk Forum (DIFO).

Forskel på mænd og kvinder
På hovedparten af alle fodboldhold er der et unikt fællesskab. Det gælder hele vejen op fra U6 til Superveteraner. Men ligesom det eksklusive sammenhold er en kæmpe styrke, så kan det være en hæmsko, når det bliver lavet om på det velkendte.

- Et fodboldhold eller fodboldafdeling er et lukket netværk, og så sker der pludselig noget andet. Det gælder både den eller de spillere, der kommer til holdet. Men også det etablerede hold som skal forholde sig til nye ansigter, siger Knud Ryom.

Der gælder nogle forskellige spilleregler på herre- og kvindeholdene, som man som ny i folden skal forholde sig til.

- Fodboldkulturen er mange steder meget konservativ, og som ny ryger man altså bagerst i bussen. Især på herrernes side, hvor der mange steder hersker en meget maskulin kultur, som fylder meget, og som bunder i fodboldens traditioner. Mændene har tit set Premier League hele livet, og det er en udpræget machokultur, siger han.

Derimod er kvinderne hurtigere til at sænke paraderne og tage imod nye spillere, ifølge forskeren.

- Hos kvinderne forholder det sig lidt anderledes, da de ikke har den indgroede fodboldkultur, som man finder hos flere mænd. Kvinderne er bedre til at fokusere på fællesskabet, og så er de mere omsorgsfulde, hvilket er med til, at de tager bedre imod nye spillere – hvad enten de er ungseniorer eller kommer fra en anden klub.

Men for både mænd og kvinder venter en ny kultur i seniorfodbold, som er helt anderledes end det, de er vant til fra ungdomsårene.

- For drengenes vedkommende skal de lære at være med i en til tider ret fastlåst kultur, samt finde ud af at indgå i et nyt hierarki. For pigerne bliver seniorfodbold ofte mere konkurrencebetonet. Men mange spiller fodbold for at være sammen med veninderne og for at have det sjovt. Og pludselig står der en træner, der vil vinde for enhver pris, siger 37-årige Knud Ryom, der gennem det meste af sit liv har spillet fodbold og som spiller i Stautrup IF’s oldboysafdeling.

Kan ikke spillereglerne fra day one
Netop trænerens rolle i indslusningen af de unge spillere i truppen er ganske essentiel. Alle spillere har et ønske om at gøre træneren tilfreds og blive set, så det er ekstremt vigtigt, at træneren tænker over, hvilke redskaber han eller hun bruger i den daglige omgang med spillerne.

- Træneren er den kulturelle leder. Han eller hun sætter retningen med, hvad det er, han belønner, og hvad er det, han ikke belønner. Hvad det er for en adfærd, han godt kan lide at se på holdet – og hvad han tillader i forhold til opførsel over for de unge, siger Knud Ryom og tilføjer:


- Og der er mit indtryk, at vi har bevæget os – og bevæger os fortsat – i den rigtige retning. For som træner er det vigtigt at notere sig, at det er et sted, man vil sætte ind. Ellers kan man hurtigt blive forført af det smukke spil – og så handler det kun om det på banen, og alt andet bliver ligegyldigt og glemt.

Ifølge den idrætspsykologiske konsulent er det vigtigt for trænerne at holde sig for øje, at det ikke er færdigformede fodboldspillere, som kommer fra ungdomsafdelingen.

- Forstå dem i en transition. Altså at de ikke fra day one er klar til at levere på dit hold, for det er bare så stort et skridt. Det tager tid at vænne sig til seniorfodbold og at lære at spille seniorfodbold. Derfor er det også godt at italesætte situationerne, fx ”det kan godt være, at Lasse ikke lige vandt den hovedstødsduel, men det tager altså tid at lære at spille seniorfodbold”.

- Da jeg selv rykkede op som senior, fik jeg tingene at vide på en meget direkte måde. Der var ingen, der forklarede mig, at det kræver et års tid at lære at spille seniorfodbold. Men der er mange, som er blevet bedre til at håndtere de unge spillere og sige velkommen til – og det er vigtigt. 

Ved at bruge tid på at tale med spillerne om forskellen på ungdoms- og seniorfodbold, giver du dem noget af den tryghed, som de meget gerne vil have. De kommer fra et hold med fodboldkammerater, som de måske har spillet sammen med i 12-14 år, og så bliver der rusket fuldstændig op i de mekanismer, de kender.

- Man skal tænke på, at de kommer fra et etableret hierarki, hvor de endda måske har været konger. Når de så træder ind i seniorafdelingen, spiller de pludselig fodbold i en ny indhegning – og denne gang med nogle større løver, siger Knud Ryom.

Husk også udvikling i seniorafdelingen
Besøger man en tilfældig, jysk fodboldklubs hjemmeside, støder man jævnligt på de værdier, klubben forventes at bygge på. Det er udtryk som ”Klubben med plads til alle” eller ”Vi løfter i flok”. Det er i sagens natur sunde værdier, men klubledelsen i diverse klubber skal minde sig selv om, at det også gælder for de voksne spillere i foreningen, ifølge Knud Ryom.

- For klubledelsen handler det om at skabe en motivation og et godt miljø for både de unge og ældre spillere i klubben. Og at sætte vægt bag de flotte ord og værdier, som mange ønsker at repræsentere. I breddemæssig forstand må det næsten altid være målet, at der er mange spillere, og at de hygger sig – end det bliver et ensidigt fokus på resultater. Også i seniorafdelingen, siger den 37-årige forsker.

Har klubben ansat en seniortræner, som ikke følger klubbens værdier, så er det, at korthuset begynder at tilte. For hvis træneren kun har fokus på resultater og ikke forstår, at unge spillere skal have tid til at begå sig i seniorfodbold, så risikerer man, at de unge spillere stopper, mener Knud Ryom, der samtidig spørger retorisk:

- Især i breddefodbold kan man tænke på, hvor meget er fem sejre værd, hvis man mister de fire spillere, som netop er rykket op fra U19?

Fra Fortnite til fyldte bleer
For at undgå at hele og halve årgange falder fra, når de stifter bekendtskab med de voksne spillere, så skal man forsøge at gøre dem til en enhed. Og Knud Ryom mener godt, at unge spillere med interesse i Snapchat og Fortnite kan forenes med ældre spillere, der taler om børn og huskøb.

- Fællesskaber får man af at skabe oplevelser sammen. Når man har fodbolden som det samlende element, så kan man sagtens have et fællesskab på tværs af alder. Hvis man udvikler holdet sammen og har fokus på et åbent forum, kan man sagtens dyrke et godt fællesskab sammen, lyder det.

Men inden fællesskabet kan vokse, skal de unge være en del af seniorafdelingen. Her har forskeren et par gode råd til, hvordan man får integreret de yngste seniorspillere på holdet.

- For at integrere dem på holdet, eller i afdelingen, så kan man gøre simple ting som at lade dem blive hørt og lade dem få en plads på holdet. Ved at uddelegere ansvar, så vokser spillerne også. Det er jo ledelse. Og det er der nok mange, der har en tendens til at glemme, når de står på banen, siger han og fortsætter:

- Man skal også prøve at finde en god anfører, som kan være mentor for de unge, og tage dem med ind i folden.

Men i allersidste ende, så er der ét gyldent råd, som overstråler alle de andre:

- Det, vi som voksne skal gøre, at sørge for, at de unge har det fedt med at spille fodbold, slutter Knud Ryom.