Min mening: Gode medlemstal må ikke blive en sovepude
Takket være frivilliges indsats har fodboldklubber landet over en stor stigning i medlemstal. Det må ikke blive en sovepude for DBU og kommunerne, som skal gøre det nemt at drive forening, mener DBU Jylland-formand Bent Clausen.
Efter flere års fald i medlemstal går antallet af danske fodboldspillere nu frem. Det er glædeligt og et resultat af hårdt og målrettet arbejde fra alle de fantastiske frivillige i fodboldklubberne.
I skal have stor tak. Uden jer, ingen medlemsfremgang.
Men frugten af de frivilliges indsats må ikke blive en sovepude for os andre. DBU og kommunerne skal fortsætte kampen for optimale rammer og tilbud til de frivillige. Kun på den måde kan vi skabe yderligere medlemsfremgang, så vi når vores mål om 450.000 fodboldspillere i 2025.
Og endnu vigtigere, så flere får glæde af spillet, fællesskabet og af fodboldens samfundsværdi, når det for eksempel gælder sundhed, integration og foreningsliv.
Fantastisk fremgang
3.383. Så mange nye fodboldspillere kom til i de danske fodboldklubber fra 2017 til 2018. Kvinderne står for den største stigning med knap 2.000 nye medlemskaber.
Det er fantastisk, og det vidner om, at satsningen på pige- og kvindefodbold har vind i sejlene.
Den største stigning af nye fodboldspillere ses hos voksne i alderen 25-59 år og seniorer. Den voksne aldersgruppe er steget med knap 3.500 medlemmer, mens gruppen over 60+ år står for 1.000 nye fodboldspillere.
Tallene viser, at det aldrig er for sent at begynde til fodbold. Derfor er satsningen Fodbold Fitness, der findes i op mod 400 klubber landet over, en succes. Her får voksne kvinder og mænd mulighed for at blive en del af fodboldens fællesskab.
Planlægningen startede for flere år siden, og det er et godt billede på, at det er det lange, seje træk, der skal til, når vi skal skabe varig medlemsfremgang.
Satsningen fortsætter i de kommende år og er en del af ’Bevæg dig for livet’, der er et samarbejde mellem DIF, DGI og DBU. På den måde skal idrætten hele tiden gøre os relevante og skabe tilbud, som kan fastholde og rekruttere nye medlemmer.
Fodbold for sundheden
Når flere vælger fodbolden til, batter det på samfundsregnskabet og løsningen på nogle af samfundets udfordringer på for eksempel sundhed og integration.
Vi ved eksempelvis, at fodbolden er en oplagt løsning, når det gælder forebyggelse. Faktisk kan fodbold i nogle tilfælde erstatte medicin.
Forskningen viser, at fodbold både kan forbedre konditallet, sænke blodtrykket og give et fald i risikoen for hjerte-kar-sygdomme på 50 procent efter blot få måneders træning på fodboldbanen.
Fodbold kan også være vejen frem mod en vellykket integration og et løft af social udsatte. Det ser vi med DIF Get2sport, som støtter idrætsforeninger og frivillige i udsatte boligområder, og som viser vejen fra ghetto til græsplæne for udsatte børn og unge.
Fokus og kontinuitet
Men alt dette hjælper ikke noget, hvis vi samtidig spænder ben for de frivillige og deres afgørende indsats. Det er nemlig kun muligt at gro, hvis der er forbindelse til rødderne. Det gælder bredt i idrætten.
Vi skal som forbund og kommuner holde fokus og tro på kontinuitet. Vi må ikke skifte strategi hvert andet år og gøre det besværligt at være frivillig eller drive forening.
Vi skal huske på, at i klubberne er det at få vasket trøjer, streget baner og kørt træning for alle aldre ofte en stor nok opgave i sig selv.
Kommunerne og DBU skal være tætte på klubberne og tættere på de frivillige. Uden dem, intet foreningsliv.
De er de dygtige trænere og ledere, der skal realisere det store potentiale, der er i idrættens og i fodboldens verden. Dem skaffer vi kun, hvis vi hele tiden har for øje, at de frivillige får optimale betingelser.