Kronik: Når kassen smækker i gør det ondt på landsbyen

Græsset får lov til at blive langhåret på flere og flere jyske fodboldbaner. For at spare penge er det nemlig blevet en udbredt løsning, at de kommunale græsslåmaskiner drejer uden om en række af de lokale fodboldbaner. Oftest i de mindre landsbyer.

Spørgsmålet er blot, om ikke det er en kortsigtet løsning at spare penge på faciliteterne i fodboldklubberne? Om det at lukke en fodboldbane ikke har langt større konsekvenser, end at der ”blot” er et sted mindre at spille fodboldkampene.

Hos DBU Jylland har vi for nyligt talt med en professor fra Aarhus Universitet, som påpeger, at fodboldklubberne er det måske væsentligste parameter i at have et velfungerende lokalsamfund. At de er et arnested for tillid.

Vi har også talt med en vestjysk ejendomsmægler, som vurderer, at en velfungerende fodboldklub med gode faciliteter kan nedbringe liggetiderne for boligerne i en landsby markant – og tilmed øge huspriserne. Han bliver bakket op af landsbyforsker fra Aalborg Universitet, som forklarer, at den lokale fodboldklub er af afgørende betydning, når især børnefamilierne vælger bolig.

Faciliteterne er vigtige
 
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om det i nogle tilfælde kan være en god idé, at lukke en fodboldbane. Men for mig er der ingen tvivl om, at pengene stadig bør bruges på at skabe så gode rammer som muligt for de mange tusinde jyske fodboldspillere. For dem er det vigtigt at kunne trække i træningstøjet i et omklædningsrum uden skimmelsvamp. At kunne gå i bad under en bruser, der fungerer. At have et klubhus med gode muligheder for at hygge sig med hinanden efter træning eller kamp.

Når de så eftertragtede børnefamilier vælger at købe hus i en bestemt landsby, og dermed kommune, så er foreningslivet ofte langt oppe på prioriteringslisten. For hvis en landsby har en velfungerende fodboldklub, så har landsbyen med stor sandsynlighed også et godt fællesskab. Herudover har forskningen påpeget, at det sundhedsmæssige aspekt ved fodbolden er helt unikt. En ikke uvæsentlig faktor for en kommune, som gerne vil have pengene til at række så langt som muligt – også i det lange løb.

Dialog er vejen frem

Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at kommunerne kan afsætte uanede midler til breddefodbolden. Og det er min klare overbevisning, at de knap 920 jyske fodboldklubber også godt ved, at de økonomiske træer ikke vokser ind i himlen. Samtidig tror jeg, at de 42 jyske kommuner er klar over fodboldens betydning.

Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at dialog mellem kommuner og fodboldklubber er vejen frem. Kan man som fodboldklub aflaste kommunen på udvalgte områder? Kan man som kommune sætte midler af, så klubbens omklædningsfaciliteter kan få en overhaling?

Når jeg kører i min bil oplever jeg ofte, at køre igennem en landsby og tænke, at ”her er da lidt halvdødt”. Men når bilen passerer det lokale idrætsanlæg, ændrer jeg ofte mening. Her kan der være et myller af mennesker. Af smil, sved og samvær.

Fodboldklubben er meget ofte landsbyens hjerte. Lokalsamfundets nerve. Så kære politikere: Lad være med at rive græstæppet væk under de små fodboldklubber.