"Ansvaret ligger hos dig og mig"

KOMMENTAR:

Fodbold på breddeniveau er for det meste lig med massevis af gode og sjove oplevelser. Det vil de fleste nok være enige i.

Desværre indtræffer der hvert år episoder, hvor fodboldkampe i vores turneringer bliver skæmmet af utryghed, trusler – og i de værste tilfælde måske endda vold.

Rent statistisk er det ikke mange sager, der er tale om.

Ud af en samlet mængde på omkring 38.000 kampe alene i DBU Jyllands centrale turnering og ca. 120.000 i alt i DBU Jyllands turneringer og stævner er det årligt i 20-25 tilfælde, hvor vi oplever disse sager. Eller sammenlagt under én promille.

Men det er en 20-25 sager og en promille for meget, for det er ganske enkelt uacceptabelt.

Derfor er det noget, som vi DBU Jylland tager meget alvorligt.

For det første hører den slags slet ikke hjemme i et forum, hvor man dyrker sin hobby.

For det andet kan sagerne måske endda være så voldsomme, at de berørte personer helt mister lysten til at fortsætte som dommer, træner eller aktiv spiller, hvilket er helt urimeligt.

Fodbold er ganske vist et kontaktspil, hvor adrenalinen kan bruse, og hvor bølgerne kan gå højt. Det er en væsentlig del af fodboldens charme og natur.

Men der er en afgrunds forskel til trusler og vold.

I nogle situationer er det måske en enkelt spiller, der går over stregen. I de allerværste sager er det flere - måske endda et holds trænere eller ledere – eller med andre ord netop de personer, som burde være ansvarlige.

Der findes i min bog ingen undskyldninger overhovedet for at reagere voldeligt over for f.eks. en dommer.

Derfor skal vi som organisation også slå hårdt ned på den slags. Vores love giver vores disciplinærudvalg en række redskaber og muligheder. Det gælder f.eks. idømmelse af bøder, karantæner, fratrækkelse af point eller suspendering af hold i en eller flere kampe eller i sidste ende udelukkelse fra DBU Jylland.

Derudover bruger vi også mange ressourcer på det forebyggende arbejde: vi sætter fokus på fair play, respekt og god adfærd gennem forskellige kampagner, ligesom vi bruger en del midler på observatørkorps-ordninger til særlige vanskelige kampe samt den såkaldte OBS-klub-ordning, hvor vi har ekstra opmærksomhed på de hold og klubber, der er involveret i forholdsmæssigt mange sager.

Det er initiativer, som forhåbentlig kan gøre en forskel.

Men i sidste ende er vi som individer hver især ansvarlige for vores opførsel på og omkring fodboldbanen. Som spillere, som forældre, som trænere, som ledere, som dommere osv.

Derfor er der ingen, der kan dække sig ind under nogen som helst undskyldning eller ansvarsfraskrivelse, hvis man er gået over stregen.

Nogen vil måske opfatte denne slags holdninger som gammeldags.

Men vi må hver især stå til ansvar for vores handlinger, og i foreningslivets ånd mener jeg faktisk også, at vi skal og bør tage ansvar for hinanden. Hertil hører det forebyggende arbejde.

Det betyder f.eks. helt konkret, at holdkammerater kan afmontere en optrappet situation ved at dæmpe den spiller, som er lidt oppe at køre eller ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Det betyder også, at en træner kan skifte den spiller ud, som er ved at ødelægge det hele for de andre gennem aggressiv adfærd. Og det betyder også, at man som klubledelse stiller den træner eller de spillere til ansvar for deres dårlige adfærd – uanset om det er førsteholdet eller tilfældigvis klubbens bedste spiller, der er problemet. F.eks. ved at tage en personlig samtale med spillere, der får røde kort eller generelt har en adfærd, der er på grænsen eller over.

Jeg oplever, at rigtig mange klubber, rigtig mange frivillige og rigtig mange spillere er både meget ansvarsfulde og meget opmærksomme på disse ting.

Men jeg tror til gengæld også, at det er det middel, der for alvor virker.

Vores holdning er klar: Vold og trusler på fodboldbanen er helt uacceptabelt. Lad os i fællesskab få det bragt helt ud fodboldspillet.

Med venlig hilsen
og fortsat god sæson med fodbolden, fair play og respekt i centrum

Bent Clausen
Formand
DBU Jylland