En trussel mod den danske model

MIN MENING:

Er det i orden bevidst at fravælge dialog og samarbejde for at få sin vilje?
Er det i orden, at en professionel afdeling forsøger at tiltvinge sig magten over moderklubben på en generalforsamling?
Er det i orden at tromle hen over breddefodbolden?

De spørgsmål er blevet aktuelle efter den seneste udvikling omkring Randers Freja og Randers FC, hvor sidstnævnte på grund af utilfredshed med den fælles samarbejdsaftale med førstnævnte i en meget direkte manøvre har forsøgt at tiltvinge sig magten på moderklubbens generalforsamling. Bl.a. med henblik på at overtage råderetten over talentarbejdet i de yngste rækker.

Nu er det naturligvis helt op til Randers Freja og Randers FC at afklare deres interne samarbejde – herunder kompetencefordelingen. Men at et professionelt fodboldselskab forsøger at overtage magten i moderklubben oplever jeg som et direkte angreb på den danske fodboldmodel, og det vil i mine øjne få store konsekvenser, hvis dette rent faktisk skulle blive udfaldet.

De frivillige er fundamentet

Hvis man skal vurdere dansk fodbolds succes, kan man anlægge mange forskellige betragtninger og målepunkter. Landsholdet. Klubfodbolden. Talentudviklingen. Antallet af aktive spillere og frivillige. Svarene vil givetvis være mange og forskellige.

Måske er det også mere relevant at spørge: Får vi det optimale ud af det potentiale, som vi rent faktisk har til rådighed?

Jeg synes, der er rigtig mange ting at glæde sig over i dansk fodbold, men også udfordringer. Nogle af disse udfordringer er vi heldigvis i fuld gang med.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at vi er lykkedes med mange forskellige ting takket være vores særlige danske model. Dermed mener jeg, at fodbolden i Danmark i sit udgangspunkt er bygget op på foreningslivet. Tusindvis af frivillige trænere og ledere sikrer, at der i byer over hele landet – store som små – findes en fodboldklub, hvor børn og voksne kan samles om verdens bedste idrætsaktivitet og måske endda tage de første skridt imod en karriere som elitespiller.

Foreningsliv og elitefodbold

Den danske model har gennem årene sikret en fornuftig og ansvarlig kobling mellem foreningsfodbolden – repræsenteret ved amatørklubberne - og elitefodbolden – repræsenteret ved de professionelle klubber, hvor sidstnævnte i sagens natur er kendetegnet ved nogle helt andre elementer end foreningslivet. Det er i mine øjne to parter, som er afhængige af hinanden, og det er bestemt ikke altid nogen nem snitflade. Men tingene har som regel fungeret i kraft af en fornuftig og samarbejdssøgende tilgang fra begge parter. Og med nøgleord som respekt, samarbejde, sammenhængskraft, involvering og ejerskab i højsædet.

Som medlem af DBU’s bestyrelse sidder jeg netop nu og skal forholde mig til et forslag om at uddelegere større kompetence fra fællesskabet til Divisionsforeningen, som er eliteklubbernes organisation.
Eksemplet fra Randers er ikke et eksempel til efterfølgelse. Hvis vi helt grundlæggende vil noget med dansk fodbold, så kommer vi ingen vegne med sådan en fremfærd.

Som en lille fodboldnation er vi nødt til at være smartere og klogere end de andre og forene alle de kræfter, som vi har til rådighed. Og jeg synes ikke, at det lyder særlig smart at køre henover breddeklubberne, som jo faktisk i sidste ende udgør fundamentet for elitefodbolden.

Den vigtige sammenhængskraft

I dansk fodbold skal vi hver især bidrage med det, som vi er bedst til, men vi skal gøre det sammen. Derfor arbejder jeg – og mine kolleger i breddefodbolden - for at fastholde og styrke den sammenhængskraft mellem bredde og elite, som er så unik i vores særlige danske model.

Jeg forstår og kender naturligvis godt følelsen af, at man ikke altid har de rammer og vilkår, som man ønsker sig. Det oplever vi også i breddefodbolden.

Men jeg er sikker på, at vi alle ønsker det bedste for dansk klubfodbold på eliteniveau. Og jeg vil til enhver tid være med til at bakke op om gode tiltag, der kan styrke denne udvikling. Men det skal være baseret på gode og saglige argumenter. Ikke på magtdemonstrationer og fravalg af ligeværdig dialog.

En farlig vej

Vi har i DBU Jylland et velfungerende netværk bestående af amatørformændene fra Superligaens jyske moderklubber. Derfor er vi opmærksomme på de helt konkrete udfordringer, der findes i grænselandet mellem breddefodbold og elitefodbold, og jeg er også bekendt med, at det håndteres meget forskelligt fra klub til klub.

I dette netværk forsøger vi at inspirere hinanden og gøre hinanden bedre i forhold til at opnå et styrket samarbejde omkring bl.a. koblingen mellem moderklub og elitefodbolden. Til gavn for alle parter.

Derfor mener jeg også, at det professionelle selskab i Randers i denne sag har valgt en farlig vej, som udgør en trussel mod hele den danske fodboldmodel. Og faktisk også den fortsatte udvikling af dansk elitefodbold. Heldigvis er de signaler, som jeg får fra højtstående ledere i prof klubberne, at dette er et enkeltstående tilfælde, hvilket jeg virkelig håber. Specielt også set i lyset af den kritik som DBU og Divisionsforeningen – i et flot samarbejde - internationalt har rettet mod UEFA og de store klubber for dårlige beslutningsprocesser og tromlerier i forbindelse med beslutninger om fremtidens Champions League og Europa League.

For jeg tror ikke, at eliteklubberne vil opnå succes uden rod til breddefodbolden. Faktisk mener jeg, at vi taber potentialet i dansk fodbold på gulvet. Og jeg kan i hvert fald ikke støtte en udvikling, der bevidst bygger på fravalg af dialog og samarbejde.

Bent Clausen
Formand
DBU Jylland

Man kan læse flere af Bent Clausens kommentarer og debatindlæg under kapitlet "Min mening".