Pas på rokeringer i de sidste kampe
Der gælder nogle helt særlige regler, når det kommer til nedrykning af spillere i sæsonafslutningen. Se dem her.
Der gælder særlige regler for nedrykning af spillere i de sidste to kampe. Foto: Henrik Bjerregrav.
Man skal holde tungen lige i munden, hvis man vil være sikker på at have lovlige spillere, når sæsonen går på hæld.
I de sidste to kampe gælder der nemlig nogle helt særlige regler for nedrykning af spillere.
Hvornår er der tale om at rykke en spiller ned i de to sidste kampe?
Eks. 1:
En spiller rykkes ned i 2. holdets tredjesidste kamp. Hér skal man så blot tage højde for de almindelige regler om op- og nedrykning af spillere. Bliver spilleren herefter nede på 2. holdet i de resterende kampe, så er der ikke tale om nedrykning i en af de sidste to kampe.
Eks. 2:
En spiller rykkes ned i 2. holdets tredjesidste kamp. Hér skal man så blot tage højde for de almindelige regler om op- og nedrykning af spillere. Spilleren er herefter med i 1. holdets kamp i den efterfølgende weekend, hvorefter han igen skal ned på 2. holdet – nu i sidste kamp. HER skal man så tage højde for reglerne om nedrykning i en de sidste to kampe.
Eks. 3:
1. holdet bliver ramt af en skade inden sidste kamp. De ønsker nu at benytte en spiller, som har spillet alle kampe på 2. holdet i hele sæsonen. Han har således aldrig før spillet på 1. holdet. Må de det? Svaret er ja, det må de. Man må altid rykke en spiller op på et højere rangerende hold, når bare det er til en ny spilledag.
Det springende punkt er altså, om spilleren rykkes NED, og om dette foregår i en af de sidste to kampe på det lavere rangede hold. Derimod er der ingen restriktioner i forhold til at rykke spillere opad – man kan altid rykke spillere fra et lavere rangeret hold til et højere rangeret hold, så længe det sker til en ny spilledag.
Må spilleren rykke ned?
I turneringsreglementet er der angivet et antal kampe, som spilleren skal have været spilleberettiget i, for at kunne rykke ned på et lavererangerende hold i en af de sidste to kampe.
I rækker, hvor der spilles 14 kampe i en halvsæson, skal spilleren have spillet/været spilleberettiget i minimum seks af de første 12 kampe, mens det forholder sig lidt anderledes i rækker, hvor der bliver spillet ti kampe. Her skal spilleren nemlig have spillet/været spilleberettiget tre af de første otte kampe.
Hvornår er man spilleberettiget?
Spørgsmålet er, hvornår man har været spilleberettiget - men også, hvilke kampe der tæller med i regnestykket. Det forklarer Inge Lund-Nielsen fra DBU Jylland Turneringer her.
- Jeg kan godt forstå, hvis man er lidt forvirret over, hvad det vil sige at være spilleberettiget. Men det er relevant at være opmærksom på, at spilleren ikke behøver at have spillet de pågældende kampe rent fysisk. Derimod handler det om at finde ud af, om spilleren – uagtet arbejde, skader og så videre – kunne have deltaget i det påkrævede antal kampe på det lavere rangerede hold på lovlig vis, forklarer Inge Lund-Nielsen, og henviser til § 19.13 i Turneringsreglementet.
- Det er desuden vigtigt at skelne mellem runde og spilledag. Det er den fysiske afvikling af kampen, der er gældende - ikke rundenummeret - når man skal definere, hvilke to kampe, der er de sidste, siger Inge Lund-Nielsen, og forklarer, hvilke kampe, man skal have med i regnestykket.
- Det er antallet af spilbare kampe, som tæller. Hvis et hold har trukket sig fra en pulje, så hvert hold f.eks. spiller otte i stedet for ti kampe, så er det de otte kampe, som man skal have med i kalkulen, siger hun.