Niels Frederiksens favoritøvelse

Beskrivelse af øvelsen:
Spillet foregår på en stor bane (fra felt til felt, evt. lidt kortere) med et mål i hver ende. Bredden svarer til straffesparksfeltets bredde.

Man spiller tre mod tre (evt. fire mod fire). Der er tre forsvarsspillere og tre angribere på hver halvdel. De to hold skiftes til at starte med bolden fra målmanden.

Det handler naturligvis for det boldbesiddende hold om at komme op og score i modstanderens mål. Spillerne bliver presset mere end normalt, hvilket tvinger dem til at tænke i hurtige løsninger og variere opspillet.

Der bør spilles med offside-zoner – de er markeret med grå skravering.

Hvis ovenstående er for krævende kan man lave følgende tiltag for at få spillet til at glide.
- Indsætte en ekstra forsvarsspiller, så de får lidt mere plads til at bygge spillet op.
- Aftale med angriberne, at der kun kommer et hårdt pres fra fx to af dem. Igen for at give forsvarsspillerne bedre vilkår til at bygge spillet op.

Variationer:
a) En angrebsspiller kan søge ned på forsvarshalvdelen og skabe overtal i boldbesiddelsen og være med il at spille bolden op til de to tilbageværende angribere på modsatte halvdel.

b) En forsvarsspiller kan gå med op på angrebshalvdelen og skabe overtal i boldbesiddelsen.

c) Der kan indføres en midterzone (se illustration 2), hvor en angrebsspiller kan søge ned og modtage bolden og vende op.

c1) I forbindelse med c) kan en forsvarsspiller søge med og lægge pres.

c2) Endnu en angrebsspiller kan søge ned i midterzonen – et sådant løb nummer to må ikke følges af en forsvarsspiller – så der spilles to mod en i midterzonen.

Fokuspunkter:

• Forsvarsspillernes fremadrettede pasninger
• Angrebsspillernes evne til at vise sig på det rigtige tidspunkt
• Angrebsspillernes evne til at skabe og udnytte rum for hinanden
• Tre mod tre situationer, gennembrud og forsvarsspil
• Ved variation a) og b) trænes yderligere evnen til at skabe og udnytte lokale overtal i boldbesiddelsen, herunder at spillerne forholdet sig til medspillernes positionering – eksempelvis er øvelsen god til at arbejde med timing i backs fremstød.
• Ved variation c) trænes yderligere timing i modløb, og spillernes evne til at arbejde med og udnytte løb nummer to (som ikke må dækkes af en forsvarsspiller).

Hvorfor favorit:
Øvelsen indeholder så mange aspekter af ”almindeligt” fodboldspil og er alligevel så koncentreret, så der kommer mange gentagelser, uanset hvad der holdes fokus på. Det er samtidig en intensiv (fysisk krævende øvelse).

Fordele:
De mange gentagelser er med til at øge indlæringen hos spillerne. Der er meget bevægelse i øvelsen - spillerne bliver tvunget til at lave mange løb for at kunne tilspille sig muligheder.

Ulemper:
Man skal være opmærksom på, at det er en fysisk krævende øvelse, så som træner skal man indlægge pauser. Det kan virke lidt kunstigt med midterzonen i variation c). Men det kommer vi uden om ved at aftale, at man ikke må stå for længe i den zone. Desuden kommer forsvarsspillerne ud i nogle utraditionelle løb, som de nok ikke skal i kampene.

Niveau og alder:
Den er nok ikke for de alleryngste. Men fra 12-års alderen kan man godt bruge den. Personligt har jeg selv brugt den i træning med U15 Drenge med stor succes.