En ny fortælling om de fodboldspillende teenagepiger

Hvorfor stopper piger til fodbold? Hvad er pigers motivation for at gå til fodbold? På denne side har vi samlet viden fra en række undersøgelser af ungdomskultur hos piger, der spiller fodbold.

Artiklen bygger på viden fra forskellige projekter, målgruppestudier mm., hvor spillere fra landets fodboldklubber har bidraget med indsigt i, hvordan deres hverdagsliv er som fodboldspillende teenagepige.

Artiklen er tænkt som inspiration og en mulighed for at videreformidle noget af den viden som nedenstående undersøgelser har tilvejebragt. I artiklen vil der forekomme links til undersøgelserne eller de praktiske redskaber, der er udarbejdet i forbindelse med disse, så du - hvis det har interesse -  kan gå ind og læse mere eller downloade de redskaber som du finder relevante at benytte i din klub.

• Bevæg dig for livet – indsigtsstudiet fra WeLovePeople (2017)
• Målgruppe studierne ”Pigernes Stemme” (DBU 2016)
• Together #weplaystrong (UEFA 2017)
• "Gode Idrætsmiljøer for piger" (CUR 2016-2018) og YouTube.
•  Omklædningsrum til piger/kvinder - Idekatalog

Du kan vælge at læse artiklen fra ende til anden, eller du kan vælge at læse de enkelte afsnit som du finder mest interessante og relevante i forhold til din relation til den fodboldspillende teenagepige. Artiklen er opdelt i følgende uafhængige afsnit:

Tal-nørderi
"Det perfekte er blevet det nye normale" - pigernes udsagn om sig selv
Mental sundhed og fodboldens styrker
Forældre til en fodboldspillende teenagere
Kom og spil – et afsnit for spillerne

Tal-nørderi
De danske fodboldklubber gør det faktisk godt - også på pigesiden. Vidste du f.eks., at fodbold er den største sportsgren i DIF familien for piger i aldersgruppen 13 til 24 år?

Eller at hele 24% af teenagepigerne i Lemvig Kommune spiller organiseret fodbold i DBU regi? Og det til trods for at der i rapporten "Danskernes motions- og sportsvaner 2016", fra Idrættens Analyseinstitut kan læses at det at blive teenager, ofte betyder et fald i idrætsaktiviteten.
Således er 87% af piger i alderen 10-12 år idrætsaktive, men det tal falder til 76% blandt de 13-15 årige og endnu mere i aldersgruppen 16-19 år, hvor 59% af pigerne angiver, at de dyrker sport eller motion.

Men selvom fodbold Danmark i en sammenligning med andre idrætsgrene kan klappe sig selv på skulderen, så må vi ikke vende det blinde øje til. For fastholdelsen af teenagepiger er et af de områder, som vi er nødt til, at give opmærksomhed, hvis vi skal knække en desværre nedadgående kurve, hvor vi inden for de sidste par år er gået fra 20.518 teenagepiger (13-18 år) i 2014 til 19.018 medlemmer i 2016.

Teenagere er en af to målgrupper i det store visionsprojekt ”Bevæg dig for livet – fodbold” som DBU, DIF og DGI samarbejder om, og der er afsat 8 ekstra fuldtidsressourcer til, at understøtte klubberne i deres arbejde med målgrupperne teenagere og seniorer +30 år.

Men indsatsen for at tilbyde teenageren et attraktivt fodboldliv og opbygge en forståelse for, at én fodboldkultur skal udbygges til, at kunne omfavne flere målgruppers behov – det er en fælles problematik, der kræver åbenhed, dialog og lydhørhed, for at kunne forstå og sammen finde løsninger, der gør fodboldens stærke fællesskab tilgængeligt for alle målgrupper – også teenage piger med en meget travl hverdag og store forventninger til sig selv på samtlige de arenaer, som de vælger til.

”En ny fortælling om fodboldspillende teenagepiger” er tænkt som inspiration og en mulighed for at videreformidle den viden som nedenstående undersøgelser og analyser har tilvejebragt.
• DIF’s medlemstal
• Bevæg dig for livet – indsigtsstudiet fra WeLovePeople (2017)
• Målgruppe studierne ”Pigernes Stemme” (DBU 2016)
• Together #weplaystrong fra UEFA (2017)
• "Gode Idrætsmiljøer for piger" (CUR 2016-2017)

I forbindelse med det sidste punkt er der netop udkommet et inspirationshæfte til trænerne og der er endnu flere spændende tiltag på vej, så følg med og se, hvilke tiltag der udvikles ved at finde ”Gode idrætsmiljøer for piger”på Facebook.

Det perfekte er blevet det nye normale - pigernes udsagn om sig selv
Citius, Altius, Fortius – De tre ord indleder notatet fra projektet ”Gode idrætsmiljøer for piger”, hvor de benyttes til at præsentere en tendens i den præstationskultur, der er en stor del af ungdomslivet i dag.

Her handler det i høj grad for den enkelte om at gøre ting hurtigere og bedre – end sig selv og andre altså en kontinuerlig optimering. Noget der ser ud til at påvirke pigerne mere end drengene. Hvorfor, giver notatet også et bud på – pigerne har ikke samme tendens til at selektere og prioritere specifikke arenaer eller fag, men tilstræber, at være perfekte på alle arenaer.

Med andre ord - piger accepterer ikke middelvejen, men ønsker at være den perfekte elev, ven/veninde, kæreste, datter, idrætsudøver og alt muligt andet, som er en del af pigernes sociale liv. I notatet ”Man vil jo bare gøre, det bedste man kan, alle de steder man kan ” kan du læse mere om alle de forskellige arenaer i pigernes liv og få et indblik i, hvor meget de hver især fylder.

I en verden, hvor det perfekte er blevet det normale – fylder begreber som perfektionisme, selvkritik og robusthed. De deltagende piger i målgruppestudiet ”Gode Idrætsmiljøer for piger” blev bedt om at forholde sig til forskellige udsagn om disse temaer og analysen viste at 4 ud af 10 piger (40,7%) vurderer sig selv til i høj grad, at være perfektionistiske, hvilket i pigernes terminologi vil sige, at det der leveres, skal være fejlfrit.

Perfektionisme i sig selv er ikke en problematisk kompetence. Den mentale udfordring kan opstå, når karaktertrækket bliver dominerende, og gør sig gældende på samtlige arenaer, eller når elementer, der er udenfor pigernes kontrol, efterlader dem med følelsen af,”at have snydt”.

I notatet beskrives f.eks. hvordan en pige – for at håndtere følelsen af at have snydt, føler sig nødsaget til at træne ekstra i dagene efter, fordi vejret har afbrudt en træningssamling. En anden potentiel udfordring er angsten for fejl. Det ses, hvis pigerne bliver så selvkritiske, at de ikke accepterer en præstation som god, medmindre den er perfekt. Selvkritik beskrives af pigerne som det at finde små fejl og være hård ved sig selv eller som en fodboldpige udtrykker det ”hvis man scorer et mål i en kamp, men ikke syntes, den sad godt nok i målet”.

Men hvad tænker pigerne selv – er perfektionisme problematisk eller en styrke? Nedenfor et citat fra en elitepige, der går i 8. klasse.

”Det kan godt være en god ting, at ville væk med fejl. På den anden side kan man heller ikke være fejlfri. Så jeg synes, det er en god ting - men med måde.”

Målgruppestudiet Pigernes Stemme viste, at træneren er en af de vigtigste parametre i forhold til pigernes lyst til at blive ved med at spille fodbold. Derfor er træneren også den mest nærliggende person til at understøtte pigerne i en sund tankegang og hjælpe dem til nogle gange at give slip på tanken om, ”at noget kunne være bedre”.

En del af det er at italesætte og gennem handling at udtrykke, at fejl er en naturlig del af enhver udvikling samt sikre en klar og tydelig forventningsafstemning. En helt naturlig forlængelse af indsigterne fra ”Gode idrætsmiljøer for piger” er derfor en løbende udvikling af redskaber, der kan understøtte trænerne i at understøtte pigerne.

Du kan følge med på Facebookgruppen ”Gode Idrætsmiljøer for piger” og/eller download det allerede udarbejdede inspirationshæfte til trænere.

Mental sundhed og fodboldens styrker
Hvad er det lige fodbolden gør, og hvordan prioriteres fodbolden som fritidsaktivitet i en tæt pakket hverdag? Blandt piger der lever i en ungdomskultur, hvor det perfekte er blevet normalt, og hvor det perfekte samtidigt har fået mange nye ”udstillingsplatforme via de sociale medier”.

En af pigerne der deltager i ”Gode Idrætsmiljøer for piger” beskriver sporten som et "frirum":

”Sporten er det rum, hvor tankerne kan gå lidt frit. Hvor man bare kan lade være med at tænke så meget, eller…..jo, jeg tænker jo meget, men det er jo ikke på alt det andet. Jeg har ligesom min egen lille verden. Jeg syntes, at når jeg først kommer i gang, så glemmer jeg alt det andet”. (Elitepige 9. klasse)

Frirummet er også en af de indsigter som WeLovePeople fremhæver efter, at de i deres studie af teenagelivet konkluderer, at de unge søger (bevidst/ubevidst) en modvægt til en ”always on” tilværelse. De eksisterer for meget i deres hoved, og eftersøger at udfolde sig kropsligt og mærke det fysiske samvær med andre.

Fodbolden er og skal italesættes som et frirum, hvor tiden bliver sat lidt i stå og hvor alle forpligtigelserne bliver skudt til hjørne for at være tilstede i nuet. Fodbolden er en sanselig oplevelse, der i bund og grund tager sit udspring i det fysiske samvær, og dermed bliver en arena for oplevelser og udvikling. Fodbolden er en arena, hvor pigerne oplever fællesskabets styrker ved sammen at kæmpe for et mål og sammen håndtere modgang og finde robustheden til at rejse sig igen.

At det fællesskab der findes i idrætten er unikt, tydeliggøres af de piger som ”Gode idrætsmiljøer for piger” har talt med, og som er droppet ud af idrætten. For dem er fællesskabet et savn og en følelse som de nye arenaer, som idrætten er droppet for, ikke kan tilbyde dem i lige så høj grad. Men fællesskabet har også en mental betydning for de unge piger, der har sin daglige gang i fodbolden.

Dette sættes der fokus på i UEFA undersøgelsen #weplaystrong, hvor svarene fra respondenterne fra 6 lande herunder Danmark viser, at 80% af unge fodboldspillende piger i alderen 13-17 år oplever en større selvsikkerhed som følge af holdfællesskabet.

Ligesom fodboldvenskaber ofte bliver betragtet som vigtigere end venskaber opnået på andre arenaer, og dermed i højere grad bidrager positivt til følelsen af selvsikkerhed, selvværd og generel mental sundhed. Dette blev ydermere bakket op af, at der i undersøgelsen også deltog ældre fodboldspillere, hvis oplevelse er, at relationer indgået i fodbolden er længerevarende.

Følelsen af at høre til og udvikle fællesskaber er yderst vigtig i en ungdomskultur, der fordrer en konstant ”sammenligning – af sig selv med andre” mentalitet. Og måske specielt for piger, der i en befolkningsundersøgelse (Vidensråd for forebyggelse – børn og unges mentale helbred), vurderer deres livstilfredshed lavere end drengenes.

Dette er bekymrende, da livstilfredshed ofte bruges som en overordnet indikator for mental sundhed, og derfor anses lav livstilfredshed som et tegn på dårlig generel velbefindende, hvilket kan være en barriere for, at den enkelte udlever sit potentiale.

Følelsen af fællesskab og det at kunne indgå og begå sig i relationer er dermed vigtige ”life skills”, der styrker pigernes mentale sundhed. Livskvaliteter/Life skills opnået gennem idrætsdeltagelsen – italesættes ikke så ofte, det kan måske ligefrem betegnes som ”ikke videregivet livserfaring”.

Nedenstående citat er hentet fra ”Gode idrætsmiljøer for piger” og er svaret fra en 9. klasses breddeudøver, på spørgsmålet om pigerne er bevidste om, at sporten er med til at give livskvaliteter som at tackle modgang, arbejde målrettet?

”Nej, egentlig ikke. Jeg tror mange bare ser sport som sport, og så er det, det. I hvert fald i vores alder”.

De to målgruppestudier #weplaystrong fra UEFA og ”Gode idrætsmiljøer for piger” beskæftiger sig med nogle af disse life skills, der opnås gennem idrætsdeltagelsen, og som kan overføres til andre livsarenaer.

Blandt andet konkluderer #weplaystrong rapporten, at piger der spiller fodbold, vurderer sig selv som bedre til problemløsning, tidsadministration, vredes- og nervøsitetskontrol end piger, der ikke dyrker sport. Og i ”Gode idrætsmiljøer for piger” kan det læses at 9 ud af 10 idrætspiger vurderer, at de i høj eller nogen grad besidder evnen til at sætte sig mål og gå efter dem. Ligesom størstedelen af idrætspigerne vurderer, at de besidder evnen til at takle modgang og arbejde sig ud af den.

Du kan følge weplaystrong på Facebook eller hjemmesiden, hvor du også kan læse rapporten og se flere ”key findings”, samt downloade praktiske tips for piger i aldersgrupperne 5-7 år, 8-11 år samt 12-16 år.

Forældre til en fodboldspillende teenager
Det er måske enhver forældregenerations lod, at være bekymret for den ungdomskultur, der præger samtidens børn og unge. Og i denne forældregeneration er der ligeledes en stigende erkendelse af, at god mental sundhed er et vigtigt fundament for en sund personlighed samt læringsmæssig og social udvikling.

Som teenageforælder har du måske bemærket, at din datter brænder for, at gøre det bedste hun kan, alle de steder hun kan – du oplever måske at hun er meget perfektionistisk, og har et stort behov for kontrol. Og måske er hun også en af dem, der har udviklet en form for præstationstvang, der i sidste ende kan føre over i følelsen af uoverskuelighed og uoverkommelighed. Hvis det er tilfældet, så mærker du og ikke mindst din datter konsekvensen af en ungdomskultur, hvor det perfekte er blevet det normale.

At være en del af noget, at høre til og følelsen af at være noget værd – er vigtige parametre i den mentale sundhed, hvorved relationerne og specielt de familiærer er vigtige. Ikke kun internt i familien, men for deltagelsen i andre sociale arenaer, der som fodbolden kan styrke de unge piger i deres identitetsdannelse og give større trivsel.

Målgruppestudiet Pigernes Stemme viste, at blandt de 13-16 årige piger er opbakningen til fodboldlivet det vigtigste parameter for deres fremtidige fodbolddeltagelse. Hovedparten af de adspurgte piger vurderede at forældreopbakningen til deres fodboldaktivitet var tilstede.

Men forældreopbakning er mere og andet end det vi normalt italesætter som forældre-opbakning; kørsel til træning eller kamp, interesse for trivslen før, under og efter træning. CUR (Center For Ungdomsstudier) har i undersøgelsen ”gode idrætsmiljøer for piger” vist at 60% af dem, der stopper (drenge som piger) dropper ud af deres sport, ikke fordi de har mistet glæden i aktiviteten, men fordi de vælger at prioritere deres tid anderledes. Det er et stort tal også set i lyset af, at en af ”Key Findings” i #weplaystrong, viser at 87% af pigerne, der dyrker fodbold ELSKER deres sport.

Vores teenagere lever i en ungdomskultur, hvor det perfekte er blevet det nye normale – det betyder, at det oftest er et ”all in eller ingenting”. Men det valg/fravalg har konsekvenser og måske også konsekvenser, som vores unge piger endnu ikke har livserfaringen til at indse. Det er altså et sted, hvor vi som forældre, kan støtte dem via bevidstliggørelse om, at nogle ting også kan have værdi, selvom de ikke skal ”dyrkes” med 120% og altid i overhalingsbanen.

Informanterne i CUR’s undersøgelse nævner savnet efter idrættens unikke fællesskab og oplevelsen af at opnå resultater og nå sine mål. Derfor afrundes notatet også med et ønske om en bevidstliggørelse af, at idrætten er en arena for ”kompetencer og oplevelser, der ikke fås andre steder, og som gør pigerne i stand til at navigere i en verden i forandring, og hvor det ikke altid er muligt at være perfekt”. I ovenstående kontekst får forældreopbakningen altså betydning i form af hjælp til refleksion, dialog og til at træffe bevidste valg.

Ved du, hvorfor det giver mening for din datter at investere tid i at spille fodbold?
Nedenfor kan du se, hvilke motivationsfaktorer pigerne fra ”Gode Idrætsmiljøer for piger” blev bedt om at graduere. Du kan også se resultatet af pigernes graduering i notatet ”man vil jo bare gøre det bedste man kan, alle de steder man kan!”

• At udvikle mig sportsligt (lære noget nyt)
• At have det sjovt
• Det er en god form for motion
• At være sammen med mine venner/veninder
• Jeg vil være den bedste (på sigt)
• At udvikle mig personligt (jeg lærer ting, jeg kan bruge i andre dele af mit liv)
• At vinde her og nu
• At jeg får et afbræk (en pause) fra hverdagen
• At jeg lære nye mennesker at kende

Dette afsnit er til spillerne 
Fortællingen om ”Den fodboldspillende teenagepige” er historien om en stor gruppe af piger – om Jer. Undersøgelserne, der er henvist til, er målgruppestudier, hvor I har været i centrum. Der vil altid være generaliseringer, sådan er det, når en gruppe skal beskrives. Men forhåbentligt kan I også se noget af Jer selv.

At leve i en verden, hvor alt skal være perfekt er en ting. At skulle opbygge en identitet i en sådan kultur, er noget helt andet. I fodboldpiger er for seje! – I skaber Jer en identitet, der er bredere, og som kan rumme mere end det stereotype perfekte samtidigt med, at I udvikler venskaber, og sammen med fodboldkammerater opbygger en robusthed, hvor I lærer at forfølge et mål både personligt og i et fællesskab.

I udvikler evnen til at håndtere op- og nedture, og I ved, at det at tage chancer med risiko for at fejle er en nødvendighed i Jeres udvikling. Alt sammen kompetencer som I får brug for i den foranderlige verden, som er Jeres virkelighed.

I en kultur, hvor det perfekte er det normale, og standarden derfor er højere end aldrig før, bliver tidsperspektivet helt naturligt en faktor. At være en god ”kalendergymnast” er en del af Jeres hverdag, når I skal have mange ting til at hænge sammen. Men fra indsigt studiet om teenagerlivet (WeLovePeople) ved vi også, at tid er en mangelvare, hvilket presser Jer i hverdagen.

Og selvom tiden og hvad der skal fyldes ind i en hverdag er et spørgsmål om prioritering, til og fravalg, så er der ingen andre end Jer, der ved, hvad der skal til for at I vælger fodbolden til. De trænere og øvrige frivillige, der omgiver Jer i klubben, har ikke levet i den ungdomskultur, som er Jeres hverdag, og selvom de sikkert ønsker det, så er de ikke tankelæsere.

Det de oplever er, at når først den første teenagepige vælger fodbolden fra, så følger andre piger efter. Derfor er ”En ny fortælling om de fodboldspillende teenagepiger” også en opfordring til refleksion og lydhørhed - vær ”first movers”, tag dialogen – ikke nødvendigvis alene, men som en gruppe. Brug Jeres stemme til sammen med Jeres træner og klub at finde løsninger til, hvordan fodboldens stærke fællesskab kan vælges til i en travl ungdomskultur.

Læs meget mere om Together #WePlayStrong på Facebook og Instagram

Spørgsmål
Kontakt Projektleder, Annette Ravnborg Winkler Westermann
tlf: 4634 0748