Pigefodbolden blomstrer mellem blokkene

Måske kender du følelsen af, at det er umuligt at se en bold uden at få lyst til at rulle den under sålen eller tage et par jongleringer. Eller at man ikke kan lade være med at lave små afleveringer til sig selv med en lille sten på vejen. Man kan kalde det kærlighed til fodbold.

Det har 19-årige Nagin Ravand i høj grad - og det har i virkeligheden været startskuddet til, at ACFC i Gellerup er gået fra 0 til 30-35 piger, der spiller fodbold på banen midt imellem boligblokkene.

- Jeg skjuler ikke det, jeg har det godt med, og det er fodbold. Jeg startede med at spille i 1. eller 2. klasse i Nørresundby, da en veninde sagde, jeg skulle med. Så tog jeg til fodbold, og så tog jeg vist aldrig rigtigt tilbage igen, smiler hun og fortsætter:

- Siden har jeg spillet fodbold over det hele.

Viste pigefodbolden frem

Det blev der lagt mærke til for fire år siden, hvor ACFC tog kontakt til den dengang 15-årige pige med afghanske rødder for at spørge, om ikke hun kunne tænke sig at være med til at starte et pigehold. Der var nemlig ikke én eneste pigespiller i klubben - og det kunne der jo lige så godt være.

Efter korte overvejelser sagde Nagin Ravand ja til opgaven, selvom hun ikke havde trænererfaring eller det store kendskab til klubben.

Men hvordan skulle hun få spillere til en klub, der slet ikke havde fat i pigespillerne?

- Jeg tror i høj grad, det handlede om at vise det frem. Jeg gjorde ikke noget særligt, men der manglede simpelthen en rollemodel. En, der kunne vise, at der faktisk foregik noget med piger og fodbold herude, og at man sagtens kunne komme og være en del af det, siger Nagin Ravand.

- Jeg spillede selv i Brabrand IF og tog nogle veninder med for at vise fodbolden frem, og det fik en masse opmærksomhed gennem vinduerne, siger hun.

Masser af opbakning

Mange af beboerne i området og spillerne i klubben har rødder i andre lande og kulturer end Danmark. Men Nagin Ravand understreger, at det i sig selv ikke var årsagen til, at klubben manglede pigespillere.

- Det er ikke fordi, at det ikke er tilladt eller en langt ude tanke uden opbakning. For der ér opbakning - det ser vi med alle de piger, der spiller her nu. Nogle af dem, der bor her, var måske ikke så vant til at se piger spille fodbold, så det var bare om at vise det, siger hun.

Det gjorde hun, og efterhånden dukkede der en hel del piger op til træningerne. Nu skulle de bare komme igen og igen.

- Det handlede meget om at give den enkelte opmærksomhed og anerkendelse. Vise dem, at jeg havde brug for, at de kom igen næste gang, så de kunne være en del af det gode fællesskab og også blive dygtigere. Så blev de ved med at komme, og nogle tog også en veninde med, siger hun og fortæller, at fællesskabet og nye veninder betyder meget for pigerne.

Hun så også ind imellem nysgerrige piger kigge på, og der greb hun også chancen og snakkede med dem og spurgte, hvorfor de ikke var med.

- Når man fortæller, hvor mega fedt det kunne være at have dem med og gøre dem dygtigere i et fællesskab, så har de svært ved at sige nej, har jeg oplevet. Man skal have lidt gåpåmod, siger Nagin Ravand.

Nye trænere på vej

Der kom faktisk så mange, at hun på et tidspunkt måtte opgive at træne de mindste, men hun håber, at de snart kan spille med igen. Den største udfordring er at finde trænere og andre frivillige omkring holdet.

Mens vi snakker i mødelokalet, står en glad dreng og vinker entusiastisk bag os. Selvom vinduet dæmper lyden lidt, kan man stadig tydeligt høre ”Nagiiiiin!”. Hun vender sig og hilser på drengen, der tilfreds går videre.

Det er tydeligt, at hun er en vigtig figur i klubben. Og dem skal der gerne komme flere af på pigefodboldområdet i ACFC. I forhold til nye trænere og frivillige har hun en mulig løsning i ærmet.

- Jeg er begyndt at give de ældste spillere lidt mere ansvar for at se, hvordan de griber det an. Det skal gerne føre til, at jeg en dag kan spørge dem, om de ikke vil hjælpe med at træne nogle piger, siger hun og uddyber:

- Når jeg kan fortælle dem, at de jo allerede har hjulpet med at sende beskeder ud, samle pigerne, gøre dem klar og så videre, så kan de også blive trænere, for de har jo allerede været med til at udføre opgaverne, siger Nagin Ravand, der for nylig er valgt ind som ambassadør i DBU Jyllands visionsgruppe for frivillighed.

Hun regner med, at pigefodbolden vil fortsætte med at udvikle sig i ACFC. Det næste års tid skal gerne give flere frivillige, så der kan blive tilmeldt flere hold med hver deres ansvarsperson.

Fundamentet er i hvert fald på plads.

Foto: Kristoffer Weibel

#pigerspillerfodbold