Fra uinteresseret til passioneret pigetræner

Det er ikke alt, man er begejstret for som udgangspunkt. Enten fordi man ikke har prøvet det, eller måske skal man lige vænne sig til det. Sådan har nogle det med oliven, kaffe eller noget tredje. For Anita Hebsgaard var det fodbold og trænertjansen. Hun havde aldrig selv spillet fodbold eller fundet det særlig interessant. Men det har i høj grad ændret sig.

- Det giver mig virkelig noget særligt, og jeg er overrasket over, hvor meget jeg er kommet til at brænde for pigefodbold. Det giver masser af glæde og overskud at give spillerne gode oplevelser, siger 37-årige Anita Hebsgaard.

Var nødt til at tage teten
Hun er træner for Erritsø GIF’s U6-U7 pigehold. Hun startede ud som holdleder for sin store datter, inden hun blev fanget af trænergerningen, og ud over stadig at være holdleder på U9-pigerne, er hun også engageret i børne- og ungeudvalget som pigeansvarlig.

Hun deltager desuden i inspirationsdage for trænere, selvom hun skal køre langt, og hun er ved at tage C-trænerlicens. Fodbold fylder altså en hel del for hende.

- Interessen kom for cirka tre år siden, inden da havde det ikke sagt mig noget. Min yngste pige ville gerne begynde til fodbold, men hun ville helst ikke spille med drengene. Derfor var jeg nødt til at tage teten og starte et hold op i hendes årgang U6-U7, så det blev til noget, siger Anita Hebsgaard.

Ubetinget kærlighed fra spillerne
På det tidspunkt fyldte pigeafdelingen i klubben ikke så meget, og det kunne da ikke passe, tænkte hun. På den måde blev hun draget ind i det, og det fortryder hun bestemt ikke.

- Selvfølgelig kan det være hårdt ind imellem, og man kan stå for skud hos forældrene, men den glæde og nærmest ubetingede kærlighed pigerne giver én som træner - det er det hele værd, siger hun og uddyber:

- Jeg synes også, det er vigtigt at vise dem det fællesskab, fodbold er. Det kan nogle særlige ting, der har stor betydning og gode værdier, og det tiltaler mig også meget, siger hun.

Derfor tøver hun heller ikke med at opfordre andre forældre og særligt mødre til at give trænertjansen et forsøg - også selvom man måske ikke umiddelbart jubler vildt ved tanken om fodbold.

- Jeg håber, der kommer flere kvindelige trænere, og min opfordring er, at mødrene tror på, at de kan og prøver det af. Det kan være grænseoverskridende, og måske tvivler du på, at det er noget, du kan varetage, men det kan du godt - især for de mindste i starten, siger Anita Hebsgaard.