Kunstgræsbanerne i Danmark udgør en vigtig del af dansk fodbold og har stor betydning for det lokale idræts- og kulturliv og i sidste ende for folkesundheden. I dansk fodbold er der over ca. 4.500 fodboldbaner og næsten 360.000 aktive fodboldspillere.

Fodbold er en helårsidræt, men i vinterhalvåret går vi ned på under 10 procent af den vante banekapacitet, som normalt er til rådighed udendørs. Det betyder, at vi er afhængige af gode og spilbare kunstgræsbaner og har brug for endnu flere, hvis vi skal kunne imødekomme den store efterspørgsel.

1. Hvad siger EU’s forbud?
Den 26. april 2023 blev der sat et foreløbigt lovpunktum ved at et flertal af EU-landene stemte for et revideret forslag fremsat af EU-Kommissionen om salg af gummigranulat til kunstgræsbaner. Den aftalte ordlyd foreslår en overgangsperiode på otte år fra endelig vedtagelse, sandsynligvis (efteråret 2023), for markedsføring og salg af polymeriske fyldmaterialer til kunstgræs forbydes fra efteråret 2031 – en forlængelse fra de oprindeligt foreslåede seks år. Denne ændring har til formål at sikre, at eksisterende kunstgræsbaner fortsat kan tilføres løst granulat indtil de er udtjente eller tæt på. De næste tre måneder kan Rådet og Parlamentet gøre indsigelse mod forslaget, og hvis ikke Rådet eller Parlamentet ikke gør indsigelse i granskningsperioden, vil forslaget automatisk være vedtaget i efteråret 2023 og forbuddet mod salg dermed være gældende fra efteråret 2031.

Der er således ikke tale om et forbud mod at etablere kunstgræsbaner med granulat, og de nuværende baner har fået en længere periode til at omstille sig.

Det er vigtigt, at I ved anlæggelse eller omlæggelse at af en kunstgræsbane får tilknyttet kompetent teknisk rådgiver eller virksomhed med den nyeste viden samt den nødvendige indsigt og ansvarsforsikring, der knytter sig til f.eks. udbud, lovgivning, planlægning, anlæggelse, drift og i sidste ende korrekt genanvendelse eller bortskaffelse af banerne.

2. Hvad er DBU’s holdning?
DBU støtter og imødekommer en restriktiv EU-lovgivning på miljøområdet herunder for bevidst tilsat mikroplast. Det skal fortsat ske ved en øget viden og evidens for den faktiske spredning af mikroplast fra kunstgræsbaner til omgivelserne ved brug af europæiske fællesstandarder for udledningsbegrænsende foranstaltninger. Igennem de sidste 5 år har der er foregået et omfattende arbejde for gennem EU-lovgivning at reducere mængden af mikroplast i miljøet, hvor bl.a. DBU, Silkeborg Kommune og teknologisk institut har undersøgt muligheder for at mindske spredningen af mikroplast fra kunstgræsfodboldbaner ved brug af simple afværgeforanstaltninger (Risk Management Measures). Det kan være ind-og udgangssluser med børstestationer for brugerne samt driftspersonalet, en forbedret vinterdrift omkring snerydning samt en tætsluttende bande på minimum 40 cm. Læs mere om Silkeborgbanen her.

3. Bliver kunstgræsbaner med gummigranulat ulovlige efter 2031?
Kunstgræsbaner med granulat kan fortsat benyttes til fodbold, også efter 2031. I DBU bakker vi op om den fælles europæiske CEN-standard med krav til de fysiske foranstaltninger på og omkring nuværende og kommende banerne med opsætning af bander, ind- og udgangssluser, børstestationer for spiller, tilskuere og maskinel, således, at det årlige svind bringes ned under maksimalt 50 kilo per år per 11-mandsbane, og gerne med en indfasning af de nye banekrav i løbet af 2-4 år samt oprensning af synligt granulat på de nære arealer omkring kunstgræsbaner. Vi anbefaler ligeledes at klubber og kommuner ikke opmagasinerer gummigranulat til brug efter 2031, men i stedet begynder at opstarte en banedrift uden tilførsel af ny gummigranulat.

4. Hvilke alternativer er der til gummigranulat?
I DBU ønsker vi en bred vifte af kunstgræsprodukter på markedet, men forudsætningen er selvfølgelig, at kunstgræsbanerne er økonomiske, miljøvenlige, sunde og spilbare uden en øget risiko for skader eller lukning af banerne pga. vejret. Men overgangen til den næste generation af kunstgræsbaner i Danmark og Europa bør ske på et veldokumenteret og oplyst grundlag, som tager højde for at banerne både er økonomisk rentable, miljøvenlige og med den nødvendige funktionalitet for at fastholde og tiltrække børn og unge i motion, oplevelser og fællesskab.

5. Hvilke alternativer anbefaler DBU?
Lovforslaget betyder en ændret overgangsperiode fra 6 til 8 år, i en situation, hvor vi ikke råder over et alternativt til gummigranulat på samme økonomiske og fodboldfunktionelle niveau. I klubbens og kommunes valg af banetype bør ske ud fra ”rette bane til rette formål” for at sikre optimering både økonomi, miljø- og brugerhensyn. Derfor anbefaler DBU, at der altid er tilknyttet et rådgivningsfirma med ekspertise indenfor kunstgræsbaner samt at man sammen får kortlagt økonomi, behov og ønsker til banefaciliteten. Det er ikke i dag muligt at pege på en enkelt banetype, som den foretrukne.

6. Hvad koster alternativerne?
Kunstgræsbanen med gummigranulat har gennem en årrække været den billigste banetype at anlægge og drifte i Danmark. Udgifter til anlæggelse, drift og benyttelse af kunstgræsbaner varierer efter de lokale forhold, men også geografisk herunder materialepriser som ændrer sig løbende, men man må forvente et væsentligt større anlægsbudget end tidligere. Udgifter til en omlægning og bortskaffelse af en eksisterende bane med granulat til et nyt alternativ vil afhænge af de lokale forhold og aftaler.

7. Hvad gør DBU i den kommende tid?
I DBU anbefaler vi et nationalt initiativ til etablering af et test- og udviklingsprogram med fokus på øget viden om samt reduktion af miljøbelastning fra kunstgræsbaner, bl.a. sekundær mikroplast, tungmetaller, PFAS, 6PPD, 6PPD-quione mv., herunder en forståelse af miljøpåvirkning fra de alternative kunstgræsbaner samt evidens for de nye banernes fodboldfunktionelle egenskaber over en årrække. Samarbejdet bør involvere miljømyndigheder, eksperter og brugere med det formål at teste og efterprøve danske kunstgræsbaner ud fra deres miljøpåvirkning og fodboldfunktionelle egenskaber, gerne i samarbejde med lignede tiltag (såkaldte ”Testbeds”) i Norden og England.

8. Hvor kan man få hjælp og rådgivning?
DBU kan ikke rådgive i forhold til konkrete baneforhold og konstruktioner, blandt andet på grund af rådgiveransvar. Men der findes heldigvis allerede flere kompetente private aktører og firmaer, som kan vurdere de lokale forhold og rådgive om andre materialer.

DBU står naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Derudover er vi interesseret i at høre nærmere fra de klubber, som har anlagt baner med alternativt indfyld eller uden indfyld således, at vi sammen kan få et bedre overblik på banernes anlægsøkonomi og spillekvalitet.