Bør vi sætte grænser for rummeligheden?
Med et kontroversielt indlæg satte DBU Talenttræner, Claus Frank Nielsen, tankerne i gang hos tilhørerne til seminaret Verdens Bedste Fodboldklub lørdag 11. marts.
Claus Frank Nielsen er tidligere sportslig chef i Lyngby Boldklub og holdt oplæg om rummelighed til konferencen Verdens Bedste Fodboldklub. Foto: Martin Hungeberg.
I Verdens Bedste Fodboldklubs modul Nok er nok – hvor går grænsen? deltog klubfolk i debatten om klubbernes rummelighed, og om der bør sættes grænser for den. Foredragsholder var Claus Frank Nielsen, som er tidligere sportslig chef i Lyngby Boldklub, mangeårig træner og i dag DBU Talenttræner. Han har arbejdet med børn og unge på alle niveauer og med mange forskellige sammensætninger af spillergrupper.
- Der er to måneder fra min tid i Lyngby, som jeg ikke kan huske. Det var i 2014. Jeg arbejdede 80 timer ugentligt i en fodboldklub, der skulle have plads til alle, og jeg brugte al min energi på at løse alverdens problemer. Men det var helt uholdbart i længden, så vi begyndte at sætte rammer for spillerne. Det endte med, at jeg sagde nej til en otteårig spiller, som vi ikke kunne rumme. Jeg endte i TV2 Lorry, fordi det selvfølgelig var kontroversielt, begyndte Claus Frank Nielsen.
Oplevelsen og 11 år som træner satte præg på Claus Frank Nielsen, og han begyndte at overveje, om de danske fodboldklubber agerer til deres eget bedste.
- Det er så ærgerligt, at de frivillige, som gør så stor og god en indsats, risikerer at brænde ud. Jeg ser det ske, når man ikke ved, hvad fodbold dækker over. Hvorfor skal man tager en spiller ind på sit hold, som der ikke er et tilbud til? Hvem får noget ud af det?
Hvem skal ikke være med?
Grundtanken, at alle skal kunne være medlem af en fodboldklub, går Claus Frank Nielsen helt ind for, men han ved også, at det i praksis kan være vanskeligt.
- Hvad skal der til for, at en spiller ikke kan være i en forening? spurgte Claus Frank Nielsen de fremmødte.
Svarene bevægede sig i hele spektret fra, at klubberne uanset hvad skulle favne alle - til meninger om, at grænsen burde sættes et sted, så det enkelte individs opførsel eller væremåde ikke går ud over de andre spillere og de frivillige.
- Hvordan Søren skal jeg lave fodboldklub, hvis jeg skal rumme alle mennesker? Det bliver jo en opgave, der til sidst nærmest intet har med fodbold at gøre. Sådan forholdt det sig i lange perioder, da jeg var i Lyngby, fortsatte Claus Frank Nielsen.
Målet er ligevægt i klubberne
Han mener, at foreningslivet i mange tilfælde tager for stor en opgave på sig.
- Hvad med spillere med særlige behov, dårlig opdragelse eller diagnoser? Eller spillere, der i virkeligheden ikke gider at være der? Det er en voldsom opgave at håndtere. Debatten er dybere, end at man pludselig bliver et bedre menneske af at træde ind over stregen til foreningerne. Sådan er virkeligheden ikke, og de frivillige må ikke have det hele på deres skuldre, sagde Claus Frank Nielsen og tilføjede:
- Målet er at skabe en ligevægt i klubberne, så man varigt kan håndtere alle slags mennesker. Svaret kan være flere ressourcer. Vi kan jo ikke have et krav om, at alle skal være der, hvis ressourcerne ikke følger med. Skal der flere støttekroner til? Det ville da være ideelt. Eller skal kontingenterne sættes op? Lad os lave nogle gode fodboldklubber først, og så kan vi bygge på derfra.
